I Can't Control It - One Direction

Nadia er den lækreste pige i London, og er kærester med den lækreste dreng i London, nemlig Calum. Da Calum går bag ryggen om hende, bliver hun gode venner med skolens såkaldte "nørd". Hvad der sker derefter kan ingen sige. Se frem til en historie drama og kærlighed i alle former. (drengene er ikke kendte).

- En Fan-Fiction af Nanna Nomie.

3Likes
10Kommentarer
766Visninger
AA

4. Oh fuck - Del 2

Nialls synsvinkel:
Jeg åbnede stille øjnene, intet var tydeligt. Jeg kunne se nogle skygger, de var sorte. Efter lidt begyndte jeg at kunne se nogle ansigtstræk, da fandt jeg ud af at det var min mor og far. De gav mig et kram, men jeg fattede egentlig ingenting. Jeg var forvirret. Jeg tog min hånd op til mit ansigt. Jeg mærkede at jeg havde en iltmaske over min mund og næse, da gik det op for mig at jeg var på hospitalet. Jeg kiggede rundt, og fik øje på Zelia som stod med våde øjne i enden af den seng jeg lå i. Hun gik hen og krammede mig. Pludselig kom en ung pige ind, "Hej mit navn er Amanda, jeg skal være dig sygeplejerske, hvordan har du det?" Spurgte hun. Jeg svarede ikke, jeg løftede bare min hånd og lavede 'thumbs up'. "Dejligt, jeg tjekker lige alt er i orden" sagde hun og gik hen ved siden af min seng. Hun tog en fjernbetjening og holdte en knap inde så min seng rejste mig op.

Hey, det er ligesom min seng derhjemme!

Da hun havde rejst mig lidt op, begyndte jeg at råbe "ARGH!" Jeg havde utrolig ondt i min venstre side af maven. Hun rettede lidt på hvordan jeg sad og satte mig så helt op. "Sidder du okay" spurgte hun. "Ja" svarede jeg med en svag og hæs stemme. Super jeg kommer tilbage om lidt med lidt til ganen. Jeg fulgte hende gå ud med blikket indtil hun stod ved døren. Jeg fik øje på en skikkelse henne ved døren. Mit syn var stadig ikke så godt. Jeg kneb øjnene lidt sammen, men det hjalp ikke. Jeg rak hånden ud efter skikkelsen, og den kom nærmere. "Nadia?" Spurgte jeg med den der fucked-up-nederen-lorte-pisse-irriterende-hæs-og-svage-slidte-provokerende-stemme. "Niall?" Svarede hun. Jeg åbnede mine arme i tegn på at hun skulle give mig et kram. Jeg så hende fælde en tåre og kastede sig så ind i mine arme. Hun begyndte at græde så jeg nussede hende beroligende på ryggen. "Må vi lige være alene?" Spurgte Jeg mine forældre og Zelia. "Selvfølgelig skat" svarede min mor og smilede. Da de havde forladt rummet, satte Nadia sig over på stolen som stod ved siden af sengen. "Fortæl mig hvad der skete. Det sidste jeg husker, er at jeg fortalte dig du var en god ven, derfra er alt sort" sagde jeg. Hun forklarede mig det hele. Jeg fik våde øjne og gav hende et kæmpe kram.


Zelias synsvinkel:
Niall havde lige bedt mig og hans forældre om at gå.

Ja okay, det helt i orden.
Det er slet ikke fordi vi gerne vil være nær dig, nu hvor du lige har været døden meget nær!
Ej,
Jeg er ikke sur på Niall, jeg hader bare hans nye lille veninde, Nadia!
Fy for den lede!
Kælling!
Hun er SÅ falsk!
Stakkels Niall!
Hun prøver på at stjæle ham fra mig!
Bedstevennetyv!
Ja det er et ord!
Nu er det i hvert fald!

Vi gik alle ind i lokalet igen sammen med Amanda. Jeg så at Nadia og Niall krammede. En vrede steg i mig, men jeg gemte den væk bare et smil.


Nialls synsvinkel:
"Hej igen, jeg har mad med" sagde Amanda og kom ind og kørte sådan en mærkelig ting ting som var et bord ind over sengen, og stillede så min mad der. Jeg åd som aldrig før, jeg var SÅ sulten. Klokken var mange og alle havde forladt hospitalet. Jeg lagde mig til at sove jeg var træt.

Nadias synsvinkel:
Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg tror Niall betyder noget for mig. I dag, da han var ved at dø, gik det op for mig hvad han betød. Det de siger er altså rigtigt. De der kloge mennesker som siger 'du ved først hvad folk betyder for dig, den dag de ikke er der mere'. Niall var min ven, han var ikke bare min ven, han var min gode ven. En ven der betyder meget for mig, ikke kun lidt, men meget.
Okay jeg tror den er feset ind.

Anyways... Jeg var lige kommet hjem fra hospitalet. Nialls forældre kørte mig hjem. De var faktisk rigtig søde. Jeg stod foran min hoveddør og kiggede på den. Jeg overvejede om jeg skulle gå ind, eller skynde mig at stikke af.

Jeg vil ikk.
Jeg kan ikk.
Jeg gør det ikk.
Men hvad gør jeg så?
Uhh... Vi har en skovl i skuret.
Jeg går under jorden.
Ja.
Det er det jeg gør!
Ej, vel?

Jeg åbnede døren forsigtig i håb om at ingen ville vågne, klokken var trods alt to om natten på en hverdagsaften. Jeg satte mine sko og hængte min jakke på en knage. Jeg gik hen imod trappen om til mit værelse. *knirk* sagde gulvet. "Nadia?" Sagde en stemme inde fra stuen. "Fuck" hviskede jeg. "Jaer" svarede jeg som om intet var sket. Jeg hørte hurtige fodtrin inde fra stuen. Og løbende kom min mor og far og sprang i armene på mig. Jeg blev chokeret, da jeg havde regnet med at de ville flippe fuldstændigt.

Ignoreret alle opkald, tjek.
Gået bag om ryggen, tjek.
Brudt alle regler vi har her i huset, dobbelt tjek.
Glade forældre som ikke er sure, tjek?
Det giver jo også super meget mening.
(Ironi styrer!)

"Hvor er jeg glad for at se dig engel" sagde min mor. "Du er en sejeste teenage tøs nogensinde" sagde min far. "Er det her den reaktion jeg vil modtage hver gang jeg bryder reglerne? Super, jeg tror jeg vil blive kriminel!" Sagde jeg og grinede.

Skal man egentlig have en uddannelse som kriminel?
Ej vel?
Lidt sjov at møde nye mennesker.
"Nå hvad er du så uddannet som?". "Jo ser du, jeg er uddannet kriminel".
Hahahaha.
Hold nu kæft, jeg er verdens sjoveste.
Jeg er ligesom en Anders Matthesen/anden.

Nadia rip rap Matthesen Dam.
Fuck yeah, fem navne!

"Nej over hovedet ikke" afbrød min mor mine tanker. "Du har reddet en drengs liv, du er overalt i aviserne" sagde min far. "A hva'?" Spurgte jeg og kiggede med store øjne på min far.

Jeg er sikker på, hvis jeg havde stået og drukket vand da min far sagde det, så ville der være sket den der dramatiske scene hvor man spytter vand ud af munden. Det faktisk ret sejt.

Han stak mig en avis i hånden. Og jeg læste artiklen. "What the..." Var det eneste jeg kunne få ud af munden. "Passer det skat?" Spurgte min mor. "Godnat" svarede jeg. Jeg beholdte mit chokerede blik med åben mund og store øjne mens jeg gik ovenpå og direkte i seng.
"Av" udbrød jeg, dog ikke så højt at nogen kunne høre det. Men av for pokker.

Så ser man mig.
Gå ind i en dørkarm
Jaja...
Helt normalt!
Og godnat!

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom del 2 endelig, undskyld forsinkelsen, jeg har simpelhent haft så travlt med lektier og træning da jeg skal til verdensmesterskaberne i Tyskland i næste uge. Glæder mig til at fortsætte, håber i kan lide den.

Møs møs ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...