I Can't Control It - One Direction

Nadia er den lækreste pige i London, og er kærester med den lækreste dreng i London, nemlig Calum. Da Calum går bag ryggen om hende, bliver hun gode venner med skolens såkaldte "nørd". Hvad der sker derefter kan ingen sige. Se frem til en historie drama og kærlighed i alle former. (drengene er ikke kendte).

- En Fan-Fiction af Nanna Nomie.

3Likes
10Kommentarer
767Visninger
AA

5. Louis

"ARGH!" Skreg jeg da jeg faldt ud af sengen i chok af mit vækkeur. "Av for helvede" sagde jeg og tog mig til hovedet.

Åh nej....
Sig det er løgn!
Jeg har fucking fået en bule.
Lorte dørkarm.

Irriteret over starten på dagen gik jeg ud i bad. Jeg tændte for vandet og begyndte at gnide sæbe rundt på min krop, da jeg pludselig gled og faldt.

Det er er fucking løgn.
Jeg hader mit liv.

Jeg gik ud af badet og gjorde mig færdig. Selvfølgelig duede min hårtørrer heller ikke. Jeg satte mit hår i en knold, og gik nedenunder. Jeg tog en bolle og satte den i ovnen. Mens den varmede gik jeg ind i stuen hvor jeg fandt min mor og far. "Godmorgen skat" sagde de i kor. "Godmorgen" svarede jeg. "Mor, far, jeg tænkte på, er det okay hvis jeg tager dagen fri, og tager op til Niall?" Spurgte jeg selvom jeg godt kendte svaret. "Ja selvfølgelig skat".

Ja jeg ved det godt, det var et dumt spørgsmå-, vent hvad?

"Undskyld hvad?" Spurgte jeg. "Jeg sagde selvfølgelig" gentog min mor sig selv. "Okay, tak" svarede jeg. Jeg gik ud i køkkenet og tog mig bolle. Den var mega varm, så jeg puttede den i et stykke køkkenrulle og forsvandt så ud af døren. "Vi ses" råbte jeg inden jeg skulle til at smække døren i. "Det gør vi skat" sagde min far, "hils Niall" sagde min mor efterfølgende. Jeg svarede ikke, jeg smækkede bare døren i. Jeg så min søster holde og vente på mig. Hun vinkede til mig, og lige som jeg skulle til at vinke tilbage, glemte jeg lige at vi havde et trappetrin foran hoveddøren. Jeg faldt pladask ned på maven, og jeg hørte min søster grine.

Det her er bare ikke min dag!

Jeg fortalte min søster at jeg skulle på hospitalet, så der kørte hun mig hen. Da vi ankom skyndte jeg mig at kramme hende og løb så hen mod indgangen. Jeg løb så hurtigt, at jeg var ved at falde. Jeg løb lige ind i en mand som så tabte sin mappe. "Det er jeg frygteligt ked af" sagde jeg og bukkede mig forover. Da jeg rejste mig op så jeg ham i øjnene.

Wow.

"Det gør ingen ting, frøken?..." Sagde han i mening af at jeg skulle sige mit navn. "Sandra... Jeg mener Nadia, mit navn er Nadia" svarede jeg.

Nadia din kegle!

"Haha... Okay, Hej Nadia, jeg hedder Louis" sagde han. "Hej" svarede jeg. "Jeg må hellere gå, jeg har en patient jeg skal nå til" sagde han efter 20 sekunders stirren i hinandens øjne. Jeg fortsatte ned af gangen, ned til Nialls stue.
"Hej Nadinudigøj" sagde han da jeg gik ind af døren. "Nadinudigøj?" Spurgte jeg undrende mens jeg gik over til ham. Han svarede ikke han hev mig bare ind i et kram. "Hvorfor er du ikke i skole?" Spurgte han. "Jeg fik lov til at tage dagen fri så jeg kunne besøge dig, hvordan har du det?" Svarede jeg. "Meget bedre" svarede han. "Ej hvor dejligt" sagde jeg. Vi snakkede i timer indtil døren gik op.


Isabellas synsvinkel:
Jeg var i skole, og det var røv sygt. Calum vil gøre alt for at få Nadia ned med nakken, så han bliver ved med at flirte med mig. Harry skal bare lige se det så er han færdig. Harry og jeg havde besluttet os for at tage ud og besøge Niall på hospitalet efter skole. Ikke fordi, vi kender ham ikke rigtig, men det vil betyde noget for Nadia og sikkert også for ham. Vi var taget forbi den nærmeste blomsterhandler og købt blomster til Niall. Vi tog hen på hospitalet og fandt hurtigt Nialls stue.


Nialls synsvinkel:
Mig og Nadia sad og snakkede. Hver gang hun kiggede på mig og smilede følte jeg mig som godt selskab, det er en rar følelse. Døren gik op og ind kom Isabella og Harry. Hvorfor, ved jeg ikke, jeg snakker jo hverken med Isabella eller Harry. Harry kom hen og gav mig hånden, og Isabella ligeså. "Hvad laver i her" spurgte Nadia. "Vi tænkte at det kunne være rart for Niall at vide at han har en ven i os" svarede Isabella.

En ven i dem?
Mener de det?
Fuck yeah!
Jeg har fået venner.
Min første drengeven, wow jeg er svimmel.

"Hvor er i søde" sagde Nadia og gav dem begge et kram. "Tusind tak, det er jeg rigtig glad for" sagde jeg og smilede. De smilede begge igen. Vi snakkede længe. Minutter blev til timer og pludselig var klokken 20.


Nadias synsvinkel:
"Niall, vi er tilbage igen om 10 min. Vi skal lige ned og finde noget mad" sagde jeg. "Det i orden, vi ses om lidt" svarede han. Niall og Harry blev på stuen mens mig og Bella gik ned for at finde mad. "Hvor er han sød, han er slet ikke som jeg troede" sagde Bella.

Ja jeg kalder hende Bella.
Jeg kalder hende faktisk mange ting.
Bella, Isa...
Ja okay 2 ting.
Det er altså også mange.

Hun hedder jo kun Isabella, altså et navn.
Det er dobbelt så mange navne som hendes navn!

Det gav ikke ragtig nogen mening


"Ja han er virkelig en super sød dreng" svarede jeg. "Du ikk forelsket i ham vel?" Spurgte Bella. "Nej nej, slet ikke, ikke at det ville være noget i vejen med det, jeg mener han er jo en super sød dreng, men han er min ven, min gode ven" svarede jeg. "Faktisk ikk, så mødte jeg en herre lækker gut her i dag" fortalte jeg. "Seriøst, fortæl" befalede Bella. Og så fortalte jeg hele historien om Louis.


Nialls synsvinkel:
"Hva så, dig og Nadia?" Spurgte Harry så snart pigerne havde forladt lokalet. "Hvad med os?" Spurgte jeg undrende. "Skal det være jer to?" Spurgte Harry. "Mig og Nadia? Nej nej, vi er bare venner" svarede jeg. "Ja endnu" sagde han. "Hvad skal det betyde?" Spurgte jeg undrende. "You'll see" svarede han med et flabet smil på læben. Vi grinede og havde det mega morsomt. Vi snakkede om fodbold og diskuterede det lidt. Vi havde det skide sjovt, men så kom pigerne tilbage. "Hej tøser!" Sagde Harry som nærmest druknede sig selv i latter. "H-Hej?" Sagde Isa og kiggede underligt på Harry.
"Hvad sker der her?" Spurgte Nadia. "Jeg snakker bare med min nye ven" svarede Harry.

Ven?
Wow.
Det gjorde mig glad.
Vi, var venner.
Jeg har fået en drengeven.
Fedt...

"Dejligt" svarede Nadia og kiggede på mig. Amanda kom løbende med lidt mad til mig, og vi sad alle og spiste. Der kom lidt paparazzier ind imellem, men vi ignorerede dem bare. Jeg havde det meget bedre. Det føltes så dejligt at være i stand til at trække vejret, uden alle mulige falske hjælpemidler. Da vi var henne af aftenen var Isabella og Harry taget hjem til ham. Nadia blev hos mig. "Ohh" gabte Nadia. "Er du træt" spurgte jeg. "Meget svarede hun. "Kom" sagde jeg og rykkede mig hen i siden af sengen, og gjorde plads til Nadia. Hum kiggede på mig og lagde sig så. Det var ret trængt så jeg lagde min arm om hende, hvilket fik hende til at placere sit hoved på mit bryst. Jeg kunne mærke at jeg også var træt. Jeg lukkede øjnene bare en smule. Jeg vågnede og kiggede på klokken, den var 5 om natten. Jeg hviskede Nadias navn men hun svarede ikke. Jeg lagde mig til at sove igen.


Nadias synsvinkel:
Jeg vågnede i et chok, da Niall stod og rystede i mig, jeg skreg op. Jeg begyndte straks at græde. Niall tog mig ind til ham og holdte mig tæt. "Det var bare en drøm" sagde han beroligende. Jeg svarede ikke, mit hjerte bankede på fuld skrue i chok. "Hvad drømte du?" Spurgte han så. "At du døde" svarede jeg forpustet. Han kiggede mærkeligt på mig, "mærkeligt" sagde han så. "Jeg har snakket med dine forældre du må gerne blive her igen i dag" sagde han og smilede. Det samme gjorde jeg. Vi fik noget morgenmad, og hyggede os helt vildt ved siden af hinanden i Nialls seng. Hen på eftermiddagen kom Amanda gående ind, "god eftermiddag" sagde hun. "Hejsa" sagde mig og Niall i kor. "Niall, vi skal have dig ud og gå en tur, er du frisk?" Spurgte hun så Niall. "Ja da, selvfølgelig” svarede han. Niall fik hjælp af Amanda til at rejse sig. Han gik rigtig flot. Han var lidt sammen bøjet men hans lunge gjorde ondt når han strakte sin overkrop. Resten af den lille gåtur gik rigtig fint. Mig og Niall havde en hyggelig dag. Mine forældre havde givet mig lov til at blive hos Niall til han blev udskrevet. Mig og Niall lå nu igen i den lille bitte seng og skulle til at sove, da Amanda kom ind, "det ser trængt ud" sagde hun og grinede. "Det er det skam også" sagde Niall med et smil på læben. "Vi har en dobbeltseng i kan få hvis i hellere vil det?" Foreslog hun. Mig og Niall fik øjenkontakt, "hvis det ikke er til besvær, så meget gerne" sagde jeg og kiggede tilbage på Amanda. "Selvfølgelig ikke, jeg kommer om lidt" sagde Amanda og smuttede ud af døren. Da vi havde fået lagt os over i dobbeltsengen, puttede vi ikke mere. Det føltes ensomt. Da jeg blev træt af det, lagde jeg mig over til Niall og begravede mit hoved i hans brystkasse. Jeg tror ikke han havde noget i mod det, da han reagerede med at ligge sin arm om mig. "Godnat Nadi" sagde Niall.

Nadi?
Aww....
Han har fundet sit helt eget kælenavn til mig!
Nadi.
Lækkert Navn!

"Godnat Niall" svarede jeg. Jeg havde lige lukket øjnene da jeg mærkede nogle læber presse mod min hoved bund. Jeg smilede. Og lagde mig så til sove.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Cute, synes i ikk?

Det var så kapitel 5.

Jeg rejser til Tyskland torsdag morgen da jeg skal til VM i showdance. Jeg er først hjemme igen søndag.

Jeg regner ikke med at jeg deler mere før mandag, men håber jeg kan få skrevet en masse på busturen.

Håber i kan lide det?

Møssar! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...