Love me?

Harry Styles, er en ganske normal college dreng, det er hans sidste år, men ikke sammen med sin gamle klasse. Hans forældre er begge blevet forflyttet til et andet job, i København i Danmark, og måtte derfor flytte. Harry er 19 år, og gammel nok til at bo for sig selv, men han kan ikke få sig selv til at flytte fra sin mor, som han er, og altid har være tæt knyttet til.
Men kan han falde til?
Han vil bare gerne blive elsket af pigen i hans liv, og håber at han vil møde hende inden for kort tid, men hvad sker der, når han møder sin drømmepige? Kan hun også lide ham, eller har han ingen chance hos den smukke Gabriella Hastinged?

0Likes
0Kommentarer
182Visninger

1. Kapitel 1

"Jamen Harry, er du sikker på at du vil kunne klare dig selv? Det er jo ikke bare en ny by du flytter til, det er et helt nyt land. Det ligger jo flere hundrede kilometer fra os, så vi kan jo ikke komme og hjælpe dig hvis du pludselig skulle få brug for det? Du kender jo heller ingen i Danmark." 

Som altid var Harry mor bekymret og over beskyttende, det havde hun været overfor ham, siden den dag for nitten år siden, hvor han kom til verden, og lukkede øjnene op for første gang. Han kunne ikke lade være med at smile, hun vidste at han sagtens ville kunne klarer sig, men hun havde alle dage haft svært ved at give slip på sin lille dreng, til trods for at han jo ikke var så lille mere. 

"Jeg skal nok klarer mig mor, det første stykke tid, skal jeg jo bo med en roomate som de kalder det, jeg har skrevet lidt med hende over nettet, og hun siger der skulle være massere af jobs af få i den storby jeg skal bo i. Jeg glæder mig til at komme afsted til København, nu må du ikke gøre mig bekymret for, om du kan klarer dig helt alene her mor." 

Harrys mor smilede, det havde ikke været meningen at gøre ham bekymret på hendes vegne, men hvordan skulle hun kunne give slip på sin lille dreng, sit eget kød og blod, og sende ham helt til Danmark, hvor der ville gå længe i mellem at de så hinanden. 

"Undskyld min dreng, selvfølgelig skal du nok klarer dig, det gør du jo altid, og du kan jo altid skrive, ringe og sende breve." 

Harry nikkede, og begav sig op på værelset, for at pakke de sidste småting sammen. Hans mor havde sagt at hun ville lave alle hans livretter til aften, og hans yndlings desserter, han skulle bestemt ikke gå sultent i seng den sidste aften han havde hjemme. Hun havde også i sinde at bage hans yndlings småkager, til rejsen, så han ikke sultede på vejen.

Harry så ud af vinduet, ned mod haven der var fyldt med efterårets mange nedfaldne blade, havens græsplæne var ikke længere grøn, som den havde været det om sommeren, den var nu dækket af efterårets mange forskellige nuancer af brunt og orange. Det var i den have han havde leget i, lige siden han havde lært at gå, det var i dette hus han var opvokset i, det var i dette hus han havde fået sit første kys. Det var kort sagt i dette hus, at hans hidtil største øjeblikke var udlevet, det var her det hele var sket. Hans mor og han selv, havde boet her alene, siden Harrys forældre gik fra hinanden, da Harry var ganske lille. 

Nu skulle han rejse herfra, til et helt andet land og starte på en frisk, men det var det han længe havde ønsket sig. Han ville ud og opdage verden, og havde hørt så meget om det lille land Danmark, og kunne ikke vente med at komme afsted. Det eneste der trak glæden en del ned, var at han skulle efterlade sin mor, som han havde et så tæt forhold til. 

Han var mere bekymret for hvordan hun nu skulle klarer sig uden ham, end han var for sig selv. Hans mor havde altid været skrøbelig af natur, hun havde aldrig kunnet give slip på ham, end ikke den dag han skulle i skole, kunne hun få sig selv til det. Hun havde fulgt ham til og fra skole, de første tre måneder, selvom han sagtens selv kunne gå derover, det tog jo ikke mere end fem minutter, og der var sti hele vejen.

Hvordan skulle hun nu klarer sig uden ham? Han måtte få naboen til at holde lidt øje med hende, og straks skrive til Harry, hvis der skete noget med hans mor. Hans far var han ikke bekymret for, han havde nemlig giftet sig igen, og havde derfor nogen der kunne holde øje med ham, og hjælpe ham hvis han fik brug for det, det havde Harrys mor ikke. Hun havde aldrig giftet sig igen, efter Harrys far, ikke fordi hun ikke ville det, hun havde bare ikke mødt den mand hun ville dele resten af sit liv med, var hendes forklaring, når Harry en sjælden gang i mellem spurgte hende ind til grunden for det. 

I naboens have, rendte deres lille hund Prince rundt og legede med en lille gul bold. En bold Harry en dag havde smidt ind til den, fordi den altid så efter ham, når han legede med den, det var sidenhen blevet dens yndlings legetøj. 

Harry havde tit været inde og gå ture med Prince, når ejerne kom sent hjem, det havde han tjent lidt penge på i ny og næ, men for det meste takkede han nej til at få betaling, for som han sagde, gjorde han det fordi han havde lyst, og kunne lide Prince, ikke for at tjene penge. 

Hun var gammel, og ejerne ligeså efterhånden, det var også dem der tit havde passet Harry, når hans forældre var sent på arbejde, da han startede i skolen, og da han gik i børnehaven. De dage hvor han var syg, og hans forældre ikke kunne få fri fra arbejde for at tage sig af ham, var det de rare ældre naboer der passede ham. Når han var syg og kom derind, blev han altid forkælet op til skyerne, med slik og sodavand, de sagde altid, at syge mennesker skulle have noget at styrke sig på. 

Han lagde den sidste ting ned i kassen, og lukkede den tæt til med tape, så den ikke skulle springe op under transporten. Nu var alt klappet og klart, til han skulle afsted næste morgen, det var spændende, men samtidig også sørgmodigt.

 

"Det er en aftale Harry, jeg skal nok holde lidt øje med hende i ny og næ, og holde dig opdateret." 

Harry smilede og takkede, rakte nabo parret den lille gave han havde købt til dem, som tak for alle de gange de havde været der for ham, og hjulpet ham når hans forældre ikke lige kunne, eller havde tid. 

"En gave, det havde du da virkelig ikke behøvet Harry, du har nu altid været en venlig ung mand, den unge dame der en dag skal giftes med dig, får et lykkeligt liv, hun bliver en heldig kvinde!" 

Harry kunne ikke lade være med at smile af den gamle mands venlige ord, han havde altid hjulpet Harry så godt han kunne, og var der noget Harrys forældre ikke lige skulle vide noget om, var den gamle nabomand til at stole på, det der blev sagt de to i mellem, blev i mellem dem. Han havde altid været den der hjalp Harry med at komme ind af vinduet om aftenen, når Harry havde sneget sig ud, for at mødes med en ven, eller en ung pige i bagenden af haven. Aldrig havde Harry været en ballade mager, men han havde ikke været den der havde råbt højt til sine forældre, hvis der var en pige han havde kunnet lide, det havde han altid holdt en smule skjult, til han var sikker på at der var noget mellem dem. 

Harry huskede tydeligt den første gang, han havde sneget sig ud om aftenen, for at mødes med en pige på hans alder, i bagenden af haven, for at snakke med hende, og se på stjerne himmelen. Det var den aften han havde fået sit første kys, men det var også den aften han for første gang var blevet opdaget af nabomanden, der blot havde smilet af Harry.

"Jeg kommer med stigen, så du kan komme op igen, uden at dine forældre hører dig. Jeg husker hvordan det var, jeg har jo selv været ung engang, og der var det heller ikke alt jeg ville fortælle mine forældre. Dit hemmelige møde, er i gode hænder hos mig, jeg fortæller ikke dine forældre noget." 

Harry smilede ved tanken om dengang, han havde hjulpet Harry mange gange siden, med at skjule spor fra baghaven, når han havde haft sine små møder med piger. Han havde aldrig lavet andet end at kysse med dem, eller lavet en lækker lille aften picnic dernede, andre ting havde aldrig været i Harrys tanker, han havde altid været en stille og rolig dreng, der havde taget tingene i den rækkefølge det kom. Det kunne aldrig komme til ham, at han ville skade en pige, eller gøre ting mod hende hun ikke selv ville, aldrig ville han gøre noget for at sårer en pige bevidst, han havde altid været kærlig overfor sine med mennesker, endda ekstra kærlig overfor pigerne, fordi han kendte mange fyre der kun brugte pigerne, for at opnå en vis form for popularitet. Poulariteten var Harry ligeglad med, han ville ikke være en player, der blot legede med pigernes følelser, de skulle have lov til at føle sig noget værd, hvilket de alle jo i virkeligheden var, alle og enhver havde noget der gjorde dem speciel, alle havde noget der gjorde dem unik. Harry ville intet andet, end at påpege, at en pige skulle behandles som var hun en prinsesse, en holdning der havde voldt ham mange kærligheds kvaler, fordi en del piger efterhånden havde leget med hans følelser, fordi de vidste hvordan han havde det. De havde intet opnået ved det, Harry havde været såret jo, men vidste også, at det ikke var alle piger der var sådan, og behandlede stadig piger som var de prinsesser. 

Han bar kassen ned i gangen, til de andre, så alt var samlet, og gjorde at der skulle meget til for at han glemt noget som helst. Hans mor ville også være på mærkerne, og sørge for at han ikke glemte noget som helst.

Det skulle blive starten på et nyt liv, og Harry glædede sig, som et lille barn glædede sig til juleaften. Men hvordan skulle det hele gå? Ville han virkelig få nemt ved at få et job, og hvilke mennesker ville han møde når han kom til Danmark? Han kunne ikke vente med at finde ud af det, og håbede på at aftenen ville gå stærkt, så han kunne komme afsted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...