Who am I? - [Liam Payne] -STOPPET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Liam Payne står op på et hospitals værelse. Han ved ikke hvorfor han er der. Det seneste han kan huske er at han havde snakket med sin mor, om den audition han skulle til dagen efter. Han kan huske at han var nervøs. Han husker at det var hans anden audition. Det er sådan nogle ting han kan huske. Han husker intet om at han faktisk er i et band. Et verdens berømt band- bedre kendt som One Direction. Han husker ikke at de kom på en tredje plads i x-factor. Han husker ikke at han havde været på hele to tuneringer. Han husker intet om de 4 drenge, han engang så som sine brødre...

*Coveret er lavet af Mille. Tjek det ud, det er virkelig flooot! <3 *

20Likes
10Kommentarer
1175Visninger
AA

6. ∞Why do they lie about me? ∞

 

What are they doing doing there?

Why do they talk about me like this?

Why do they lie about me?

Liams synsvinkel.

Da jeg stod op næste morgen havde der været virkelig stille. Først troede jeg at det var fordi at de andre var taget ned i cafeteriet, men så kom jeg i tanke om at jeg havde sendt dem hjem aftenen før.

Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg havde gjort det, men jeg følte at jeg havde gjort det rigtige. De sad jo hele tiden her ved siden af mig, på hospitalet. Jeg ville ikke have at de bekymrede sig så meget. Jeg blev virkelig ked af at jeg ikke kunne huske dem. De havde allesammen engang betydet så meget for mig. Men nu betød de -Direkte sagt, intet. Og det kunne jeg jo ikke gøre noget ved. Jeg kan ikke tvinge mig selv til at holde af nogen, som jeg ikke kender. 

Sygeplejersken kom ind. "Har du fået morgenmad?" Spurgte hun smilende. Jeg nikkede. "Vil du ikke med ud, og hilse på nogle af de andre patienter? Det er da bedre end at du bare sidder her, helt alene." Jeg nikkede igen. "Jeg kommer om lidt." "Du ved godt hvor fællesrummet er, ikke?" "Til højre når du kommer til enden af gangen." "Netop." Jeg ved ikke hvorfor, men sygeplejersken virkede nervøs. Hun var helt klart ny, det havde en anden sygeplejerske fortalt, men det virkede ikke som om at det var derfor hun nervøs. Det sagde jeg højt, og hun kiggede skræmt på mig. "Jo ser du Liam.. Jeg mener Mr. Payn-" "Nej, det fint kald mig Liam." afbrød jeg hende. Jeg kunne ikke lide at de kaldte mig Mr.Payne her. "Liam, jeg er.. Du ved.. Fan... Rettere sagt Directioner." Fik sygeplejersken med besvær sagt, og grinede nervøst.  "Directioner? Er det dumt hvis jeg spørger hvad det betyder?"

"Ja! Hv-" Sygeplejersken tog hånden op foran munden. Hun kiggede endnu engang skræmt på mig. Hun var helt hvid i ansigtet.  "Det gør ikke noget." Jeg sendte hende et svagt smil. "Jeg bliver nødt til at gå." Mumlede hun pinligberørt. Hun skyndte sig ud.

Jeg ville tage et bad, inden jeg tog ned i fællesrummet. Jeg undgik at kigge mig i spejlet da jeg stod i badeværelset.

Jeg var stadig ikke blevet vant til mit nye spejlbillede. 

Jeg gik langsomt hen til fællesrummet. Da jeg trådte ind blev der pludselig helt stille, og de andre begyndte at hviske. Det var første gang jeg var her. De kiggede alle underligt på mig, men det ignorerede jeg. Jeg satte mig ved siden af en kvinde med brunt hår. Hun så ud til at være på min alder eller lidt yngre. Jeg kiggede rundt på de andre, og de begyndte langsomt at snakke til hinanden igen.

"Øhm, Hej." Sagde hende ved siden af, efter et stykke tid. Det føltes lidt akavet at hun sagde det efter så lang tid, men det ignorerede jeg. "Hej" svarede jeg smilende. Vi faldt i snak, og begyndte at snakke om alle mulige ting.

"Liam, der er frokost nu. Og Me- Jeg mener Melina, besøgstiden er ovre, du bliver nødt til at gå. Du kan komme tilbage om en halvanden time" sygeplejersken fra før stod foran os, og afbrød os midt i en virkelig vigtig samtale. Vi snakkede om mad. Melina's livret var Mexicansk mad, og hendes søster var den bedste kok, - i følge hende.

"Kommer du imorgen?" Spurgte jeg hende om, da vi stod ved den store indgang/udgang. "Det kan godt være, jeg skal først have lov af min søster. Hendes.... Øhm bedsteven er kommet på hospitalet, så hun er lidt nede nu." Hun snakkede usikkert, som om hun var bange for at sige noget forkert. "Nåh, okay. Det jeg ked af at høre. Hvilket hospital er det?" Spurgte jeg, bare for at trække tiden ud. Der var et eller andet over hende. Noget mystisk. Vi var blevet rigtig gode venner på så kort tid, og hun virkede bekendt på en måde. Jeg ville have hende til at blive, men der måtte ikke være besøgende når vi spiste... Nogle gange føltes det her sted, som en børnehave.

"Det her." Røg det ud af Melina, og hun satte hurtigt hånden op foran munden. -Som om hun havde fortrudt det hun lige havde sagt. "Det her hospital? Fedt. Var det ham du var kommet for at besøge?"

"Nej. Jeg... Øhm... jeg kommer her bare engang imellem, og besøger patienterne. Jeg bliver altså nødt til at gå nu. Tak fordi du fulgt mig her hen. Vi ses!" Hun krammede mig hurtigt og halvt, og gik så ud. Jeg gik langsomt ned af gangen, trådte ind i elevatoren og videre ud til mit værelse. Dér stod min frokost klar på en bakke.

Jeg tændte tv'et, og begyndte at lede efter noget spændende. Mens jeg skiftede mellem de mange kanaler var Niall der pludselig. Altså i tv'et. De havde zoomet helt ind på hans ansigt. Jeg skruede op for lyden og lagde så fjernbetjeningen fra mig. De zoomede lidt ud, og jeg kunne se at de andre drenge -altså Harry,Louis og Zayn, også var der. Jeg lyttede godt efter. Hvad lavede de mon der? Var det dét de brugte deres "fridag" på? Var de virkelig kommet med i et show? Wow de var nået langt, på de få timer de havde fået "fri". Jeg læste, hvad der stod i tekstboksen højt for mig selv: "Hvad skete der da Liam Payne, fra det berømte boyband "One Direction", blev overfaldt af en hjemløs? Hans bandmedlemmer vil for første gang nogensinde fortælle hvad han fejler." I det øjeblik jeg læste det færdigt skiftede teksten, men jeg læste ikke den nye tekstboks. Der var noget andet som fangede min opmærksomhed. "Genudsendelse fra i mandags" Stod der i hjørnet. I mandags? Det var en af de første dage jeg var her. Jeg prøvede at koncentrere mig om hvad de sagde. 

"Så Liam har det altså godt?" værten kiggede smilende på de andre. "Ja, og han glæder sig til at komme tilbage. Han kan næsten ikke vente til selv at komme her, og fortælle vores fans og alle andre at han har det godt." Sagde Louis. "Han prøvede faktisk at snige sig med i bilen idag!" Zayn og Harry grinte over den joke Niall havde fortalt. Det lød  falsk.  Men det var jeg nok den eneste som lagde mærke til. Jeg var jo en af de eneste som vidste at de løj! Jeg forstod intet af det de snakkede om. Jeg forstod ikke hvorfor de løj. Hvorfor kunne de ikke bare fortælle sandheden? Folk ville alligevel glemme det om nogle dage. Det var jo bare endnu en ulykke. Jeg kunne faktisk ikke huske at folk gik så meget op i sådan nogle ulykker. At de invitere mine "venner" og kalder dem mine bandmedlemmer, er da også lidt underligt. Niall har prøvet at fortælle mig at jeg faktisk også er med i deres band, men jeg har ikke taget det til mig. Jeg har altid gerne villet være solosanger. Så hvorfor skulle jeg dog være med i et band? Jeg kiggede op fra gulvet, og hen på fjernsynet igen. Værten havde rejst sig, og kom tættere på kameraet. "Så alle One direction fans-" "Directioners!" råbte drengene i baggrunden. "Så alle Directioners," sagde Værten, denne gang grinende. "Hvis I ikke har hørt efter, eller fulgt med fra starten, skal I vide at Liam har det godt. Gerningsmanden har fået en straf. Og Liam vil forhåbentligt være tilbage snart. Det var så alt for idag! Vi ses imorgen, hvor vi har selveste Troye Sivan med som gæstestjerne. Han vil-" Jeg slukkede for tv'et. Rejste mig, slukkede lyset og lagde mig i min seng mens jeg prøvede at glemme hvad jeg lige havde hørt. Der var nok en god grund til at de havde løjet. Jeg forstod ikke hvorfor de ikke havde fortalt mig om deres "løgn", men igen -de har nok en god grund. En rigtig god grund håbede jeg. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld vente tiden! (Læs den besked jeg har skrevet^^) Håber I kan lide dette kapitel...

Enjoy it! & Fortsæt en god aften :3 

I må meget gerne Like eller efterlade en kommentar! Det ville betyde meget <3

Fatma xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...