Who am I? - [Liam Payne] -STOPPET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Liam Payne står op på et hospitals værelse. Han ved ikke hvorfor han er der. Det seneste han kan huske er at han havde snakket med sin mor, om den audition han skulle til dagen efter. Han kan huske at han var nervøs. Han husker at det var hans anden audition. Det er sådan nogle ting han kan huske. Han husker intet om at han faktisk er i et band. Et verdens berømt band- bedre kendt som One Direction. Han husker ikke at de kom på en tredje plads i x-factor. Han husker ikke at han havde været på hele to tuneringer. Han husker intet om de 4 drenge, han engang så som sine brødre...

*Coveret er lavet af Mille. Tjek det ud, det er virkelig flooot! <3 *

20Likes
10Kommentarer
1202Visninger
AA

4. ∞ She is worried too. ∞

"Everyone is worried,

even her."

Lægerne havde givet Liam noget, for at få ham til at slappe af. Han lå i sengen, helt stille, mens tårerne langsomt trillede ned af hans kinder. Han græd lydløst. Liams forældre blev nødt til at tage hjem. Hans mor kunne ikke klare det... Sophia sad ved siden af Liams seng, og holdte ham i hånden. Mens drengene og jeg sad og kiggede på Liam og Sophia, kom lægen ind. "Kan I ikke lige komme med ud?" Det var mere en befaling, end et spørgsmål. Harry og Zayn rejste sig, og gik efter lægen. Louis og jeg fulgte langsomt med. "Som I kan se drenge, opfører Liam sig underligt. Intet tyder på at han kan huske jer, eller noget som helst andet end små ting som at han husker at han har to søskende. Han har slået hovedet alvorligt. Normalt så beder vi patientens familie og bekendte om at vise patienten ting, som måske kunne få vedkommende til at huske noget. Men jeg vil råde jer til ikke at sige noget til Liam. Ikke noget om hvor store eller seje steder I har optrådt. Eller hvor mange fans I har. Eller noget som helst som har noget med jeres band, One Direction, at gøre. Liams forældre fortalte mig at han fik besøg af noget familie, som fortalte ham om ting de havde oplevet sammen. Det er i orden. Som sagt så plejer vi jo at bede patientens familie at fortælle om minder, men det kan I desværre ikke." Lægen sukkede dybt, og fortsatte. "Vi er bange for at det vil blive værre hvis I fortæller ham om One direction. Det er en alt for stor mundfuld. I må gerne snakke om andre ting I har oplevet sam-" Lægens telefon begyndte at ringe, han tog den og gik. "En alt for stor mundfuld..." Efterabede Zayn. "Han kan sgu da ikke bare gå!" Klagede Harry. "Slap af guys. Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi fortælle fansene og medierne? Vi lovede jo igår at vi ville komme med en god nyhed. Og der-" "Hvad skal der ske med One Direction? Huh? Vi kan ikke være One Direction uden Liam!" Afbrød jeg frustreret, og satte mig ned. Louis satte sig ved siden af mig. "Vi skal nok finde ud af noget." sagde han, og aede mig på ryggen. "Nej, Louis! Vi finder ikke ud af noget! De finder ud af noget! Managementet finder ud af noget! Og hvordan plejer det at gå, når vi lader dem bestemme, sådan noget her? Ikke særligt godt. Det ved I udmærket godt. Hvad nu hvis de finder et nyt medlem? Hva' Louis? Hvad hvis de gjorde det?" Jeg råbte det næsten i hovedet på ham, også selvom jeg også snakkede til de andre. Jeg var forvirret og træt og bange. Bange for hvad managementet kunne finde på. Harry skulle til at sige noget, da han blev afbrudt af en pigestemme, jeg ikke havde hørt siden Liam og Danielle slog op. "Niall, du skal ikke græde." Jeg kiggede op. Foran mig stod Merle. Danielles 16-årige søster. Hun gik ned i hug, og prøvede at give mig et kram. Det var først der jeg lagde mærke til at jeg havde grædt. Jeg tørrede hurtigt tårerne væk med min håndflade. "Hvad laver du her Merle?" Jeg kiggede spørgende på hende, og prøvede at styre min stemme. Hun havde ikke snakket med Liam eller os, siden Danielle og Liam slog op. Hun sagde aldrig hvorfor. Jeg havde aldrig gættet på, at hun ville dukke op på hospitalet.  "Jeg læste på twitter at Liam var blevet angrebet. Jeg undersøgte det lidt, og fandt så ud af at han var her.." Hun bed sig i læben, "bare fordi hun ikke vil snakke med Liam, betyder det jo ikke at jeg ikke vil." Hun hentydede til Danielle. "Det er faktisk ikke et så godt tidspunkt nu." Sagde Harry langsomt. "Hvorfor?" "Merle, han har lige haft et..øhm, jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde det. Et anfald, måske? Whatever. Han har det dårligt nu, og har fået noget sovemedicin, og alt muligt andet, jeg ikke kan navnet på. Så han sover højtsandsynligvis nok nu."

"Nåh, okay. I vil nok heller ikke fortælle mig hvad der er sket... Der er nemlig så mange rygter. Alle er så bekymrede. Selv hun er bekymret." Merle smilte, men så skuffet ud på samme tid. "Farvel. Det var hyggeligt at se jer igen. Og jeg er virkelig ked af at jeg har ignoreret jer, men jeg var irriteret på Liam og Danielle og lod det gå udover jer..." Hun vendte sig om for at gå. "Vent Merle! Skal vi ikke tage ned på en Café? Så kunne vi snakke lidt." Hendes ansigt lyste op, -af glæde selvfølgelig. "Ligesom før i tiden?" Hun kiggede glad på mig.

"Ligesom før i tiden." 

 


---------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil lige undskylde en million gange for ikke at havet publiceret dette kapitel noget før, men som i måske har læst i min mumble så er min bærbar oplader ødelagt...-Jeg er så fandens god til at ødelægge alt det jeg kommer i nærheden af... :3 

(Jeg har tilføjet et billede af Merle, så I kunne få et indblik af hvordan hun ser ud! ;) )

Fatma xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...