Se ikk', Hør ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2013
  • Opdateret: 28 jan. 2014
  • Status: Færdig
Mika er den nye unge mentor for distrikt 5, som kommer ud for næsten lige så meget tortur som da hun var i spillet, for hun kan nemlig ikke glemme det da det har sat mange ar, både fysik og psykisk


6Likes
7Kommentarer
669Visninger
AA

4. under angrab

I situationer som denne, hvor jeg burde holde hovedet kold og blodtrykket nede, panikkede jeg altid. Også i denne gang, hvor jeg nærmest fløj ud af grotten, men nåede lige at vække flagermusen, som kun skabte en kædereaktion og vækkede en masser andre op.

Jeg smed mig i jorden i håb om de ville ignorer mig. Uheldigvis som altid, virkede det ikke. De dannede en sort sky og fløj ned over mig. Nogen af dem rav i mig med deres klør, og et par stykker bad mig. 

 


Selvom jeg ikke havde rådgiven dem en eneste gang havde Danielle og Simon godt styr på tingene, ikke som mig, som  blev angrebet af flagermus den første dag i arenaen.  Danielle havde fundne en brombær busk og ribbede den for bær. Jeg misunde hendes skønhed og intelligens. 

Simon havde ikke kun den barske ydre. Han gik udelukket efter soner. Han havde funden en sø og havde slået 'lejer' ved den, og ventede på at nogen skulle komme. Og hvis jeg kendte spillet godt nok ville der snart komme nogen. 

 


Verden var sløret. Noget var foran mig men jeg kunne ikke rigtig se hvad, eller hvem.  Mine øjne ville ikke fokusere. Jeg ville ta' min hånd til hoved, men da opdagede jeg nogen holde den nede. Personen sad på mig.   

"Hjælp!" Jeg vidste det nok var dumt, hvem ville hjælpe mig? Men jeg kunne ikke tænke klart, så jeg råbte igen. Personen der vidste sig at være en kvinde tog fat om min kæbe.

"Ti stille" Jeg råbte igen, denne gang presserende hun fingeren ind i mod mine kinder så jeg ikke kunne lukke min mund.

Jeg opfattet først hvad der var sket da det var for sent.  Smerten havde fjerne mig fra bevidsthede i et øjeblik.  Verden var stadig tåget, men jeg kunne fokusere mig nok, til at finde ud af pigen lå død oven på mig. Jeg skubbede hende til siden. Prøvede på at la' vær med at kigge på pilen i hendes ryg, for ikke at få kvalme.  

Da jeg havde fået skubbede hende af mig, fik jeg et underligt tryk fra min hals. Jeg åbnede min mund og ud en masse blod kom, samt en klump af en anden nuance af rød. 

Selvom verden stadig stod i tåge vidste jeg, at jeg  måtte videre. Jeg begyndte at løbe. I halvdelen af tiden jeg løb, var jeg  ikke i fuldbevidsthed om var hvad der var op og hvad der var ned. Alt hvad jeg vidste, var jeg havde smagen af blod i min mund og ondt i min hånd. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...