Lonely..

En kort tekst om en pige, Cassandra, der har været igennem en del og ikke har andre i verden end sig selv. Og nogle andre forholdsvise 'korte' tekster om det at være/at stå alene.

2Likes
3Kommentarer
283Visninger
AA

3. Det, der skulle have været ’min dag’ endte som en katastrofe..

Det var hendes konfirmation. Hun havde glædet sig i et helt år til dette. Håret var sat perfekt, uden på virkede det hele fantastisk, lige ind til festen. Ceremonien var gået fin. Hun havde ikke gjort det, fordi hun troede på Gud, men fordi hendes afdøde mormor ville have ønsket det for hende. At hun for en gang skyld skulle få noget opmærksomhed. Det var en sød tanke, men det var langt fra hvad der skete lige nu.

Hun havde siddet til en fest, der absolut intet havde at gøre med hende. Hun måtte ikke bestemme noget, hun skulle bare opføre sig ’pænt’ og sidde dydigt og fint på sin plads. Hun havde grædt ude på badeværelset. Hjerteskærende og lydløs gråd, da hun ikke ville ødelægge det for de andre. Hun tog hensyn til alle andre, men opdagede de det? Nej, aldrig i livet.

Faren kunne ikke sige undskyld til hende, fordi det ville kræve, at han fortrød de forfærdelige ting han havde gjort over for hende. Alle de gange han havde slået hende til hun brød sammen. Hun følte, at hans eneste mål var, at såre hende så dybt som muligt. Han var hendes fjende. Noget, der forhindrede hende i, at udvikle sig, fordi han ikke kunne komme det, og ville bestemme over hende. 

Hun følte, at det var alle andres dag, og at hun som sædvandlige, ikke var noget særligt. Alle dem fra hendes familie var der. Men det følte hende bare en stor indre tomhed og sorg. Her sad hun med hele sin familie og aldrig havde hun følt sig så alene som nu. Hun sad helt alene, og havde ingen at snakke. Hun var overset. Det her skulle have været hendes liv bedste dag, men det var det bare så langt væk fra.

Hun havde glædet sig, men nu hvor hun stod her, var hun egentlig bare skuffet. Den ene person hun gerne ville, og kunne snakke med, sad i den modsatte ende af lokalet. Alle var ligeglade med hende. De sad bare og snakkede. Hun ville give hvad som helst for at være et hvilket som helst andet sted end her.

Det var officielt en katastrofe. Faren var sur, fordi hun ikke så glad ud. Hvordan skulle hun kunne smile, når hun var ved at dø indeni? Hun gjorde det hun plejede; fakede det. Lod som om alt var i den skønneste orden. Ingen lagde mærke til noget. Hun skulle altid gøre alle andre glade, men folk satte ikke pris på hende. De tog hende for givet. De var ligeglade. Det havde de altid været. Realiteten slog hende som en hård og velrettet lussing. Det havde været sådan her hele hendes liv, hvorfor skulle det ændre sig nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...