The Unseen (THG FANFIC.)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Evelyn bliver trukket til at deltage i døds spillet, og skal være den kvindelige repræsentant for distrikt 1. Hun har ingen familie, da det sidste af hendes familie, nemlig hendes bror, døde i dødspillet sidste år.
Selvom hun lever i distrikt 1 for luksus varer - betyder det ikke alle har det let. Hun har aldrig sultet rigtigt, som i 11 og 12, men så har hun så til gengæld mangel på andre ting. Fx familie.
Hun har ikke noget at miste i følge sig selv og vælger at tage kampen op. Hun hader spillet som pesten, og ville ikke være endnu en brik i Capitols spil.
Men i sidste ende - har hun så noget at kæmpe for? Og ikke mindst, leve for?
*Dette er mit bidrag til The Hunger Games konkurrencen*

3Likes
0Kommentarer
362Visninger

4. 3

"Om to uger vil 23 af jer være døde. En af jer vil være i live. Hvem det bliver, afhænger af, om I hører efter de næste 4 dage. Det gælder især det næste, jeg vil sige. For det første, ikke noget med at slås med de andre sonere. Det får I rig lejlighed til i arenanen. Det er 4 obligatoriske øvelser. Resten bliver individuel træning. Jeg råder jer til ikke at ignorerer overlevelses-teknikkerne. Alle vil have fat i et sværd, men de fleste vil dø af naturlige årsager. 10 % af infektioner, 20 % af dehydrering. Strabadserne kan være lige så dødbringende som en kniv. God træning"

 

Jeg kigger mig omkring og tjekker hvad for nogle forskellige træningsstationer der er. Der også en med knivkastning. Men det kan jeg jo - det er jeg en af de bedste til. Okay jeg kan håndtere knive... Men hvad med min vide om spiselige planter? Den er på nul. Hvordan man binder knob. Nul. Og jeg kunne forsætte. Okay jeg kan klatre - det jeg også pænt god til. Så knivkastning og klatring... ja det er så 2 ting. Jeg begynder at bevæge mig mod en træningsstation som lærer en om spislige planter, da Athal hiver fat i mig. "Hvor du på vej hen? Skal du ikke over til knivkastnig?" spørger han undrene og peger mod træningsstation som ligger i den anden retning. "Jamen det kan jeg jo godt finde ud af" svarer jeg lidt irriteret. "Ja netop" svarer han igen. "Jaa, og derfor kunne det være jeg skulle prøve noget andet...?" svare jeg indlysende og vrider mig fri fra hans greb. "Men..." siger han, men når ikke meget mere da jeg allerede er gået videre. 

Jeg når derhen uden flere hiver fat i mig, og jeg slapper af igen. Jeg begynder roligt træning og bliver overrasket over hvor svært det egentlig er. For mig og mine øjne er de alle ens. Men så er der noget med roden, bladets form og farve og stilkens tykkelse. Efter 1 time og 30 minutter har jeg lært det mest basale og ved hvert fald hvad for nogen man ikke skal spise hvis man vil dø. Det da altid en start. Jeg går videre og får både lært at tænde et bål og lave gode fælder. Jeg kaster et blik hen på Athal og ser at han sår og snakker med dem fra distrikt 2. De sikkert i gang med at lave en alliance. Typisk. Men det fint nok så længe jeg ikke er med. 

....

Hvad er der galt med mig?!! Jeg er fra 1! Jeg burde være ved knivkastning og vise hvor god jeg er. Jeg burde stå ved siden af Athal og danne en alliance med dem fra 2. Lige som alle de andre år, hvor 1 og 2 har dannet alliance! God man! Jeg er en særling lige som min bror!

 

Det ligger åben bart til familien.

 

Mens jeg har stået og tænkt, har jeg ikke lagt mærke til at Athal er kommet hen til mig.

"Øh... Jeg har lige snakket med dem fra 2, og de spurgte om vi ville danne alliance... Men jeg ville lige snakke med dig først om det"

Athal, kan du ikke klarer dig selv! God damit.

"Du må gerne... Jeg ved ikke helt om jeg har lyst. I sidste ende er de jo også ens fjende" svare jeg. Jeg kigger ikke på ham, da jeg pludselig for det mærkeligt. Jeg burde bare have sagt ja. 

"Okay så siger jeg at vi lige skal tænke over det" siger han og begynder og gå. Jeg hiver dog hurtigt fat i ham og får vendt ham rundt. "Det ville være en dødsdom i sig selv Athal. Hvis du gerne vil, så slut dig til dem, men jeg er ikke sikker på at jeg vil. Du kan sige at jeg lige skal over vej det men ikke vi" siger jeg fast.

"Jamen hvad hvis jeg heller ikke er sikker på det?"

"Så ville og burde du ikke have kommet og spurgt. Jeg er jo for guds skyld ikke din mor" svarer jeg lidt hårdere end jeg have villet.

Han trækker vredt sin arm til sig over den sidste kommentar. Ups. Det var også virkelig dumt sagt.

"Athal! Undskyld, jeg mente det ikke!"

"Hvis du ikke mente det havde du ikke sagt det!" siger han og går væk.

Okay... Der lå faktisk en sandhed bag det.... Satans også.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Yaay 3. kapitel! Det går frem ad! Okay som du sikkert allerede har opdaget, så springer jeg lidt i historien, eller tiden. Men det kan være jeg en dag opdatere det hele hvor jeg går mere i detaljer og sådan hvor det hverdag. Men det nu mere mest for at komme frem til det, det hele drejer sig om. Dødsspillet nemlig!

Jeg får desvære ikke skrevet mere i dag, da jeg både har været til fødselsdags fest og skulle lave nogle lektier.

Men endnu engang tak fordi i gider at læse og like og alt det der! Det betyder rigtig meget for mig!

Men godnat og sov godt

Ditte


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...