Begyndelsen - The hunger games

Før dødspillet overhovedet eksisterede åndede alt fred og orden i landet Panem. Men fred og orden kan aldrig vare ved, det ved alle. Der vil altid være den gnist, der sætter det hele i flammer. I dette tilfælde er det dog ikke en gnist, men et gyldent ur.


16Likes
8Kommentarer
1116Visninger
AA

2. Prolog

Præsidenten sad i sin røde velour stol og nød varmen fra kaminen. Hans åndedræt var regelmæssigt. Han sad tilbagelænet i stolen, mens han smed breve i kaminen. Et brev ad gangen.

Brevene var ulæste, men det betød ikke meget for præsidenten. Han var en mand af høj rang og skulle derfor ikke nedværdige sig til at læse breve fra pøbelen.

Præsidenten tabte et gulligt brev på gulvet.

 

Præsidenten vendte forsigtigt brevet og læste.

”Saffra Combe, distrikt 13” stod der skrevet med sirlige bogstaver. Præsidenten blev interesseret i brevet, det var ikke fordi det var skrevet pænt, men fordi at han på sin egen finurlige måde fandt det interessant.

Præsidenten lod hånden glide ned om det ru brevpapir inden han tog fat i det. Han åbnede brevet.

Præsidenten havde ikke åbnet et brev fra et distrikt i lang tid og det chokerede ham hvor meget selve brevet lugtede af jord og støv. Præsidenten rynkede på næsen da han tænkte på hvor meget der så måtte lugte i de øvrige distrikter.

 

”Deres højtrespekterede præsident.

 

Dette er den nyligt uddannede healer Saffra Combe. Jeg takker for at jeg måtte udføre mit erhverv her i distrikt 13.

 

Jeg er sikker på at det vil forbavse dem hvor mange syge mennesker der er her i distrikterne. Jeg har hørt fra andre uddannede læger at der skulle være hårdt brug for os her i distrikterne, men jeg havde aldrig forestillet mig noget i denne kaliber.”

 

Præsidenten lo højlydt. Ikke fordi at han morede sig, men fordi han allerede vidste det.

 

”Jeg beder derfor på vegne af alle distrikter om at få tilsendt mere medicin. Personligt er min egen familie her i distrikt 13 døende, og vi skal have hjælp og medicin.”

 

 

Præsidenten stoppede med at grine. Han havde fået en genial ide. Han skyndte sig hen til sin kommode og fandt papir og blyant frem. Da præsidenten lukkede skuffen faldt hans gamle guldur ned.

Præsidenten samlede ømt gulduret op. Det havde været hans oldefars og havde ikke tikket i årevis, men præsidenten holdt stadig meget af det antikke ur.

Han satte uret ved siden af sit skrivebord. Præsidenten dyppede pennen i blæk og begyndte at skrive.

 

Morgenen gryede da præsidenten endelig lagde blæk og pen fra sig. Han havde skrevet til hans fingre havde krampe og hans øjne gjorde ondt. Præsidenten tog vokset og forseglede dokumentet med et stempel.

Præsidenten satte sig derefter med fronten mod vinduet og faldt i søvn.

 

Præsidenten vågnede af en irriterende lyd. Han satte sig op med et grynt. Præsidenten vendte sig om og skulle til at skælde vedkommende ud, der lavede den irriterende lyd ud, da han opdagede hvad det var der tikkede.

 

Det gamle antikke guldur stod på hans skrivebord og tikkede så fint. Præsidenten smilede

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...