Never say never ~ Justin Bieber

16-årige Emily bruger det meste af sin tid på, at sove problemerne væk. Men når hendes mor tvinger hende til at tage til en Justin Bieber koncert med hendes 19-årige søster, Allison, sker der noget uventet. Et møde med Justin, og hele hendes verden forandrer sig.
Bliver det for meget for en enspænder, der normalt ikke omgås så mange mennesker, pludselig at blive fulgt af paparazzi? Og vil den pludselige popularitet ændre hendes forhold til hendes familie?


Reminder: dette er min første movella :)

4Likes
3Kommentarer
330Visninger
AA

1. Tickets

Emilys synsvinkel:

Jeg lå og rullede rundt, i et håbløst forsøg på, at falde i søvn igen. Sommerferien var lige gået i gang, og indtil videre var det eneste jeg havde brugt min tid på, at sove. Når alt blev for meget, og jeg var på kanten til at briste; så sov jeg.

Men lyden af musik, der kom fra Allisons værelse, blev ved med at holde mig vågen.

"HEY ALLISON! Skru så ned! Modsat dig, er der faktisk nogen her, der prøver at sove!" Råbte jeg til hende gennem væggen.

Intet svar. Ikke det mindste ryk på volumen. Bare lyden af en eller anden tøs i radioen, der blev ved med at synge: "Baby, baby, baby, oh". Men ærligt, hvad havde jeg forventet? Hun er Allison. Hun adlyder ingen andre end far. Og han skred fra os, for mange år siden.

"ALLISON!" Råbte jeg igen. Men stadig intet svar.

Når det kom til Allison, skulle der ikke meget til, før jeg blev rasende. Hun har bare det der blik, der kan få dig til at blive helt hysterisk.. You know? Okay, for at være ærlig; alt ved Allison kunne få mig til at blive hysterisk.

"HEY! Bare fordi du står op klokken bæ om morgnen, skal det ikke gå ud over mig." Råbte jeg, mens jeg var på vej ind på hendes værelse, for at rive stikket ud af radioen.

Men til min store overraskelse, var der ingen Allison. Kun en lille seddel, der var klistret fast på hendes makeup bord:

"Hey søs. Jeg vidste Justin Biebers dejlige stemme ville vække dig! Jeg ved, hvor meget du frastøder ham, så jeg tænkte, det ville være en god ide, at han var det første du hørte, når du vågnede. Jeg mener, jeg har læst et sted på nettet, at det man falder i søvn til, eller vågner op til, kan ende med at have en stor betydning for én. Og btw. Jeg er ude og shoppe med Rebecca. Møøøs!"

Jeg var faktisk en smule lettet, over at hun ikke var her. Vi har ikke det bedste forhold. Vi snakker aldrig med hinanden, og når vi så endelig gør, skælder vi kun hinanden ud. Er det bare sådan det er, at have en søster, der er tre år ældre end én selv?

Min mor er på forretningsrejse, og vi er heldige, hvis hun bare så meget, som sender os en besked en gang om måneden. Og som sagt, skred vores far, for mange år siden.

Jeg har overhovedet ingen minder om min far, for han forlod os, inden jeg overhovedet blev født. Men Allison derimod, havde et tæt forhold til ham. Hun fortæller altid om alle de ting, de lavede sammen, og om hvor meget de hyggede sig. Jeg må indrømme, jeg til tider godt kan blive en lille smule misundelig. Det kunne være rart bare, at sætte et ansigt på ham, eller se hvilke fællestræk vi har.

Jeg voksede op med en mor, der aldrig var til stede, og en storesøster, der gav mig skylden, for at vores far skred.

"ÅÅH, så hold dog kæft!" Skreg jeg til radioen, mens jeg forgæves prøvede at slukke den. Men efter jeg havde givet den et par slag, stoppede den endelig med at spille musik.

"Tak" mumlede jeg for mig selv, og smed mig ned på Allisons seng.

 

Allisons synsvinkel:

"OMG, BECCA! Tager du pis på mig?!" Jeg kunne mærke glæde stige inden i mig, men jeg var for rystet til at tro på, at det var sandt.

"Nej, min far skaffede mig to billetter til Justins koncert her i London. Men siden jeg ikke bryder mig om ham, og du tydeligvis gør, så ville jeg give dig dem." Hendes smil bredte sig frem på hendes læber, mens hun rakte billetterne frem til mig.

"Tusinde, millioner, billioner, trillioner gange tak! Du er den bedste." Jeg gav hende det største og mest betydningsfulde kram, jeg nogensinde har givet en person, og tog bagefter imod billetterne.

Min drøm var gået i opfyldelse; at møde Justin. Men hvem skulle jeg tage med derind? For at være ærlig, kender jeg ingen, der kan lide Justin. De fleste af mine veninder er til Ed Sheeran, Arctic Monkeys, One Direction eller 5 Seconds of Summer.

Jeg skrev til min mor, for at fortælle hende det hele. Men havde ingen forhåbninger om at få et svar. Hun har alt for travlt, til at tage tid, til at svare mig.

Få minutter efter fik jeg en besked. Det var fra min mor. It must be my lucky day. "Fedt. Tag din søster med, så kan i også få noget kvalitetstid sammen." Ikke nogen smiley. Ikke nogen søde ord, som: 'skat' eller 'Ali'.

Men uanset, hvad mor sagde, så skulle det ske. Ingen sure miner. Men jeg var da også ligeglad, hvem jeg skulle derind med, bare jeg kom derind. Jeg havde mest ondt af Emily, fordi jeg ved, hvor meget hun hader ham. Psst, hvem prøver jeg at narre? Jeg er sku da ligeglad med Emilly, hah!

 

"Taber! Jeg er hjemme!" Råbte jeg, i det sekund jeg trådte ind ad døren. Men der var helt stille. Sover hun virkelig stadig?

Jeg trampede op af trappen, op prøvede at larme så meget som muligt.

Da jeg var for enden af gangen, kunne jeg skimme at døren til mit værelse stod åben. Jeg stikkede hovedet ind, og kiggede rundt. Og der lå Emily. På min seng.

"Øh, hvad tror du lige du laver?" Spurgte jeg hende snerpende.

"Spiller tennis." Sagde hun tørt.

Jeg kunne høre, hun var irriteret. Hver gang Emily bruger sarkasme, er hun i dårligt humør.

"Held og lykke med det." Sagde jeg koldt. "Nå, skrid så ud af mit værelse."

"Med glæde, frue." Sagde hun, mens hun najede på en kongelig måde, og smilede falsk.

Mens hun var på vej ud af døren, fik jeg kort tilføjet: "Forresten, du skal med mig til Justin Bieber koncert imorgen."

Hun vendte sig rundt og sagde: "Du ved godt vi er i juli, ik? Det har været den første april."

"Jo, Søde." Sagde jeg og smilede falsk. "Vi kører klokken 10. Jeg vil gerne være der tidligt, så er der chance for, at jeg kan se ham ankomme."

"Så du tager ikke pis på mig?" Jeg kunne se i hendes blik, at hun var forvirret.

"Nej. Rebecca gav mig billetter, og mor sagde du skulle med. Så du har ikke noget valg." Jeg følte mig overlegen. 

"Jeg skal fandeme ikke til koncert med dig, og den arrogante, hashrygende unge, der voksede op i et lorte miljø, og nu forventer, at alle har ondt af ham!" 

"Er det den tid på måneden?"

"Hold kæft." Sagde hun på en måde, hvor jeg kunne høre, at jeg havde ramt et ømt punkt.

"Nå, ja. Det havde jeg glemt.. Du har ikke fået det endnu. Upsii" Mit flabede smil bredte sig langsomt, og udviklede sig til latter.

Der var stille et øjeblik, hvor hun derefter sagde: "Fint. Jeg tager med. Men jeg bliver i bilen, mens du er til koncert. Så slipper du også for at betale for parkering."

"Super! Husk at se godt ud, jeg kan ikke ses med dig, hvis du ser sådan ud." Sagde jeg og gav hende elevatorblikket. "Og nu må du godt gå"

Hun stønnede irriteret, og gik ud af døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...