Never say never ~ Justin Bieber

16-årige Emily bruger det meste af sin tid på, at sove problemerne væk. Men når hendes mor tvinger hende til at tage til en Justin Bieber koncert med hendes 19-årige søster, Allison, sker der noget uventet. Et møde med Justin, og hele hendes verden forandrer sig.
Bliver det for meget for en enspænder, der normalt ikke omgås så mange mennesker, pludselig at blive fulgt af paparazzi? Og vil den pludselige popularitet ændre hendes forhold til hendes familie?


Reminder: dette er min første movella :)

4Likes
3Kommentarer
320Visninger
AA

2. The koncert

Emilys synsvinkel:

"Emily, er du snart klar?" Kunne jeg høre Allison råbe inde fra stuen af.

"Slap dog af, jeg kommer nu"

Jeg gik ned af trappen og ind i stuen. Da jeg fik øje på Allison, rullede jeg med øjnene: hendes outfit var til grin. Hun havde et par høje, sorte stiletter på, et par stramme jeans, en nedringet top med glimmer på og en pallietjakke. Sig mig, tror hun, hun skal til fest eller hvad?

Jeg kiggede ned af mig selv, og følte mig straks en smule kikset. I forhold til Allison, var mit tøj overhovedet ikke festligt. Jeg havde et par sorte Vans på, et par boyfriend jeans, en hvid, V-neck t-shirt, hvor man kunne ane min hvide bh en smule, og en sort bæltetaske skråt over brystet. Mit mørkebrune hår var samlet i rodet fletning. Under armen havde jeg min absolut yndlingsbog; The Fault In Our Stars. Hvis jeg skulle side i bilen i flere timer, havde jeg da brug for lidt underholdning.

"Det mener du ikke? Du kan da ikke gå ud sådan der?" Sagde Allison, og gav mig elevatorblikket.

Jeg ignorerede hendes spørgsmål, og gik ud af døren. "Allison, er du snart klar?" Efterlignede jeg.

"Hold dog mund." Hun smækkede med døren, og satte sig ind i bilen.

Turen ind til London, var faktisk ikke så akavet, som jeg havde troet den ville være. Allison havde skruet helt op for musikken, som selvfølgelig var Justin, og havde bare skrålet med på alle sangene, mens jeg prøvede at læse.

Da vi endelig ankom, var der til min store overraskelse, enormt mange fans, trods klokken kun var ved at nærme sig 10.

Alison holdte ind til siden, og steg ud af bilen. "Du bliver her, okay? Koncerten slutter ca. Klokken 23."

Jeg gav hende et smut-nu-bare blik, og lukkede døren efter hende.

Timerne gik, og klokken nærmede sig 23. Jeg kunne så småt se, at folk kom ud af arenaen. Men det ville ikke overraske mig, hvis Allison var den sidste der kom ud.

Jeg steg ud af bilen, og ledte efter en måde at komme ind på. Mine øjne spottede en nødudgang, og jeg listede mig stille derover. Hvis Allison ikke havde tænk sig at komme ud, måtte jeg tvinge hende til det.

Med i det jeg skulle til at åbne døren, var der én, der åbnede døren fra den modsatte side. Døren smækkede lige ud i ansigt på mig, og jeg væltede bagover.

"Ej, det må du virkelig undskylde." Sagde en ung mand, og satte sig på hug. Jeg tog mig til panden, og kiggede op. You've Got to be kidding me.

"Oh god, er du ikke Justin Bieber?" Min stemme lød hæs, og min pande dunkede.

"Shhh!" Tyssede han, mens hans pegefinger forsigtigt rørte min mund. "Jeg gir' dig en autograf, så længe du ikke skriger."

Jeg himlede med øjnene, og skubbede hans hånd væk. "Jeg vil ikke have nogen autograf." Jeg lød en smule snerrende, men det havde jeg da lov til. Han havde lige skubbet en dør i ansigtet på mig!

"Vil du ik'?" Han lød forvirret, og rynkede med panden.

"Nej." Jeg prøvede at rejse mig op, men jeg var så svimmel, at mine ben begyndte at ryste.

"Okay, hør her. Du har det tydeligvis dårligt. Skal vi ikke få kørt dig på hospitalet?" Han smilede og hjalp mig med at komme over til en bil, der lå parkeret lige i nærheden.

"Men min søster.. Hun er stadig derinde, og vores bil..." Jeg prøvede at lyde bekymret, men jeg kunne godt selv høre, at det ikke gik så godt.

"Bare rolig, jeg skal nok sørge for at både hun og jeres bil kommer godt hjem." Hans blik borede sig ind i mine øjne. Han kneb øjnene sammen, og slikkede sig om munden.

"Stop." Sagde jeg.

"Med hvad?" Hans stemme blev en tand lysere, hvilket fik ham til at lyde flabet.

"Det ved du sku da godt. Det blik dér" jeg pegede kort på hans øjne. "Det kan godt være, det virker på andre piger, men ikke på mig"

"Uanset hvad," stønnede han. "Så kører jeg dig på hospitalet. Han åbnede døren for mig, og jeg steg ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...