Det 50. Dødsspil

Jeg vidste at jeg ville blive udtrukket. Alle oddsene sagde det. Jeg havde hentet mad så mange gange, til gengæld for mit navn på flere lodder. Jeg havde ingen familie at hente mad til, så jeg havde givet det ud til dem, som havde det værst. Jeg følte ingenting, da jeg blev trukket. Det vidste jeg jo, at jeg ville. Men jeg havde aldrig nogensinde drømt om, at Haymitch ville blive udtrukket samtidigt med mig. Jeg havde jo gjort alt for at forhindre det. Jeg havde taget mad for ham, så mit navn kom på lodderne istedet for hans. Hvorfor Haymitch? Hvordan kunne jeg dræbe min elskede?

8Likes
5Kommentarer
605Visninger
AA

5. 12 point

Det var blevet tid til at score point, og allerede nu forudså de fleste, at Haymitch ville score stort, og at jeg ville havne i bunden.

”Du skal nok klare det.”

Hviskede Haymitch forsigtigt, og gav min hånd et let klem, da mit navn blev kaldt. Jeg kunne gå ind, og se at buen og pilene var blevet sat klar til mig.

”Rusan Havrull. Distrikt 12.”

Præsenterede jeg mig for de mulige sponsorer. De snakkede ivrigt videre. Det var ulempen ved at være det sidste distrikt. Nu tænkte sponsorerne kun på dem, som allerede havde været inde.

”Rusan Havrull.”

Sagde jeg højere, så jeg fik deres opmærksomhed. Men kun i få sekunder, så snakkede de videre. Jeg ville ikke score noget som helst, hvis jeg ikke fik deres opmærksomhed. Jeg tog buen ned, sammen med en pil, og håbede på at det ville fange deres opmærksomhed. Men nej, de snakkede videre.

Så fik jeg øje på det kirsebær, som sad på toppen af en flødedessert. Jeg lagde lynhurtigt buen an, og skød kirsebærret af, så pilen satte sig i væggen. Så vendte jeg mig, tog endnu en pil og skød efter skiven. Den ramte perfekt i midten.

”Rusan Havrull.”

Sagde jeg en sidste gang mit navn, og bukkede let. Nu havde jeg da deres opmærksomhed, for de stirrede efter mig, da jeg gik.

 

”Er du fulkommen sindssyg?”

Vrissede repræsentanten efter mig.

”Jeg skulle jo have deres opmærksomhed på en eller anden måde.”

Svarede jeg surt. Haymitch sagde bare og smilede for sig selv i sofaen. Han havde haft den fulde opmærksomhed, da han var kommet ind efter mig. Og det var min fortjeneste. Måske havde jeg fået reddet ham en sponsor eller to.

”Det begynder nu.”

Sagde Maylisee spændt, og skruede op for volumen, så vi bedre kunne høre hvem der havde fået hvilke point. Hun sukkede trist, da det blev sagt, at hun kun havde fået seks point. Men hun var altså heller ikke så god, som hun troede.

”12 point til Rusan Havrull!”

Blev der sagt. Jeg stirrede tomt på fjernsynsskærmen. Det kunne ikke passe. Det… det kunne ikke være rigtigt. Havde jeg scoret fuldt point? Jeg stirrede målløst på Haymitch, da hans score også blev offentliggjort. Han havde scoret 10. Vi havde begge to scoret vildt godt. Mitch scorede også kun seks point. Vi lå langt fra de andre.

Men vi fik ikke tid til at fejre det, så Haymitch kunne ikke snige sig ind i min seng om aftenen. For næste morgen, skulle vi i arenaen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...