I know, I'm shy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Igang
Hende der aldirg siger noget, men kender alle svarene. Hende der tænker mest, men aldrig bliver hørt. Julie er 14 år, og går i ottende klasse. Hendes forældre lever efter princippet: "Børn skal ses ikke høres." Derfor har hun lige siden hun var helt lille, aldrig turde sige noget. Men en dag bliver hendes mor fyret fra sit arbejde, hvilket betyder at de bliver nød til at flytte, og at Julie skal starte på en ny skole. Det hun ikke ved er, at det måske kan ændre hendes liv for altid. . .

0Likes
0Kommentarer
233Visninger
AA

2. Kapitel 2

Yes, fredag! Hvilket betyder snart weekend og ingen skole i to dage! Udover lektier selvfølgelig.. Fredag er min yndlings dag på ugen. Vi får fri klokken 11:45, og har kun idræt og dansk. "Hahah, jeg er slet ikke fuld! Hahahaha!" Det er min mor. De er lige kommet hjem fra festen. Mine forældre har det med at drikke lidt for meget, lidt for tit. "Skal du ikke på arbejde i dag, mor?" "Ej slap lige af Julie, du bestemmer sgu da ikke over mig!" Og så bliver hun ofte i dårligt humør af det. Jeg skynder mig at tage lidt mascara på, så jeg hurtigt kan komme ud af døren. Jeg har ca. 2,5 km til skole, så jeg plejer at cykle.

På vej til skole ser jeg nogen fra min klasse. Jeg skynder mig at kigge væk, så de ikke ser mig. "Hej Julie!"  Pis. "H..he..hej.." Pis, pis, pis. Hvorfor skulle de lige se mig. Jeg lyder så dum, når jeg snakker med folk. Jeg er ikke vant til, at folk gider at snakke med mig. Stort set alle plejer at ignorere mig.

Idrætstimerne gik fint, og det er lige ringet ud til frikvarter. Pis. Jeg har glemt at tage min bog med. Så må jeg vel bare sætte mig på den nærmeste bænk og kigge på de små børn der leger. Jeg har aldrig været en af dem. Jeg har altid været hende, der stod i baggrunden, og kiggede på. 

Dansk var nemt , og nu er jeg på vej hjem. Jeg håber min mor har ringet til sit arbejde, og sagt at hun var syg. Hun kan ikke tage på arbejde med tømmermænd, hun bliver fyret!  "Mor, er du hjemme?" Hmm, intet svar. Pis. Jeg må snart til at stoppe med at sige pis, det er bare blevet en vane. "Far?" Heller ikke. Heldigvis drikker min far ikke lige så meget som min mor, så han bliver nok ikke fyret, eller noget i den stil. 

"Pis!" Nu ved jeg da hvor jeg har det fra. Det er min mor, som lige er kommet hjem. Jeg håber ikke, hun blev fyret. "Hej mo.." "Så har min lorte chef så lige valgt at fyre mig! Bare fordi jeg havde lidt tømmermænd, går han aldrig selv i byen?" "Det går no.." "Vi flytter. Pak dine ting." "Jamen mo.." "Jeg sagde pak dine ting!" Jeg har ikke lyst til at flytte. Det kan godt være jeg ingen venner har her, men her ved folk, at jeg er genert. Det ved de ikke det nye sted. Det er så typisk mine forældre! De tager aldrig hensyn til mig. Jeg kan lige så godt begynde at pakke. De ombestemmer sig nok ikke. Hmmm, hvad skal jeg starte med? Mine bøger! Jeg har en del bøger. Jeg kan lige så godt få noget sjovt ud af det. Jeg tænder min computer og åbner Spotify. Så er det bare hvilken playliste, jeg skal vælge. 

 

//Jeg håber i kan lide historien ind til videre. Jeg ved ikke hvor tit, jeg vil lave et nyt afsnit, men nok cirka en gang om ugen. :)) MilleMJ13

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...