I know, I'm shy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 16 nov. 2013
  • Status: Igang
Hende der aldirg siger noget, men kender alle svarene. Hende der tænker mest, men aldrig bliver hørt. Julie er 14 år, og går i ottende klasse. Hendes forældre lever efter princippet: "Børn skal ses ikke høres." Derfor har hun lige siden hun var helt lille, aldrig turde sige noget. Men en dag bliver hendes mor fyret fra sit arbejde, hvilket betyder at de bliver nød til at flytte, og at Julie skal starte på en ny skole. Det hun ikke ved er, at det måske kan ændre hendes liv for altid. . .

0Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

1. Kapitel 1

214! Det giver 214! "Er der ikke nogen, der ved hvad det giver?" "Markus, hvad giver regnestykket?" "2980?" Markus er klassens klov, alle griner altid af ham. Alle, undtagen mig. Jeg griner aldrig med de andre. Jeg snakker heller ikke med dem. De snakker aldrig til mig. Jeg siger stort set aldrig noget. Jeg tør ikke. Hvad nu hvis de grinte af mig, eller gjorde nar af mig. Det tør jeg ikke risikere. Det er ikke fordi, at jeg bliver mobbet. Ikke endnu ihvertfald.

Jeg har aldrig brudt mig om skolen, selvom jeg altid har fået gode karakterer. Nok mest fordi at jeg ikke har nogen venner. Jeg har aldrig haft venner. Jeg går altid rundt alene. For det meste finder jeg bare en bænk i skolegården og sidder og læser eller skriver. Jeg elsker at skrive historier. Kærlighedshistorier. Jeg har aldrig selv haft en kæreste, jeg har heller aldrig kysset en dreng. Jeg kan bare godt lide, at skrive om andre som er lykkelige. Mine sidste timer er Biologi. Vi skal bare lave nogle simple opgaver alene, så det bliver ikke noget problem. Jeg hader gruppearbejde, der er aldrig nogen der spørger mig, om jeg vil være med i deres gruppe. Jeg spørger heller ikke selv nogen, så det er også min egen skyld. Jeg er for genert til at spørge nogen. Hver gang der er gruppearbejde, arbejder jeg alene. Lærerene spørger mig tit, om jeg ikke vil i en gruppe, men jeg siger altid at jeg arbejder bedst alene. 

"JULIE! Hvor mange skal jeg sige dit navn før du hører efter?!" Det var min mor. Hvor længe har jeg været i mine egne tanker? "Hvad, undsky.." "Din far og jeg er inviteret til en fest i aften, så du skal selv lave mad." "Okay, har i kø.." "Vi ses i aften eller i morgen tidlig, skat!" "Vi ses!" Mine forældre lytter aldrig til mig. Det føles nogen gange som om, at jeg bor her alene. De er stort set aldrig hjemme. Det gør mig ikke så meget, jeg er vant til det. Jeg får masser af tid til at skrive mine historier. Jeg vil gerne blive forfatter. Der behøver du ikke snakke med nogen. 

 

// Det var så mit første kapitel ! Håber I kan lide det. Undskyld hvis det er lidt kort, men jeg skal lige igang. Det er min første historie, så I må lige bære over med mig. :)) MilleMJ13//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...