This boy is just different

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 20 nov. 2013
  • Status: Igang
Den handler om en pige ved navn Johanne. Hun er 15 år. Johanne bor i København med sin mor og søster, men skal flytte til London, for hendes mor har fået job der. Det er selvfølge rigtig træls at flytte fra sine veninder, men Johannes surhed går hurtig over, da hun møder nye personer, der ændrer hendes liv fuldstændig.

8Likes
1Kommentarer
555Visninger
AA

2. The first meet

Vi tog ud at shoppe. Jeg var bare så vild med London! Jeg tror aldrig, jeg havde købt så meget på en dag i hele mit liv. Jeg havde købt 3 par sko og en masse tøj. Jeg havde købt så meget, at jeg næsten ikke kunne bære det, men det blev jeg jo nød til, for jeg kan jo ikke gå og ligne lort i London, det giver jo sig selv. Vi gik ind i en butik, som min lillesøster ville ind i. Efter lidt tid gik jeg ud, fordi at... Jeg ved det faktisk ikke, det var vel kedeligt at købe tøj til min lillesøster, jeg vil hellere selv have, hæh.

Jeg satte mig på e bænk udenfor butikken. Jeg sad vidst bare i min egen verden, og kiggede ud over London. Det tog godt nok lang tid for dem, argh de er altid så langsomme. Jeg sad og kiggede på de folk der gik forbi mig. Folk gik ligesom bare forbi mig, jeg kiggede på dem, og så var de ude af hovedet igen. Men så kom der en gående, en jeg ikke kunne få øjnene fra. Hans smil, stil og hans krøllede mørke hår. Nøj, hvor så han godt ud! jeg kunne ikke lade være med at kigge efter ham. Han kom gående hen imod mig, og satte sig på bænken ved siden af mig. "Hej, jeg hedder Harry Styles", sagde han og gav mig et stort smil. "Heej", svarede jeg ham lavt og måske lidt genert, og kunne ikke lade være med at smile. "Hvad hedder du?", spurgte han. Ej, hvor var det pinligt! Han sagde sit navn, og så sagde jeg bare hej, hvad sker der for det? "Johanne", svarede jeg og smilte endnu mere. Min mor og søster kom ud af butikken igen. Hvorfor kom de lige, når der var kommet en sød fyr, hvorfooor? Det er så typisk! "Skal vi gå videre", sagde min mor. Jeg rejste mig op, og gik med hende. Jeg kiggede mig tilbage over skulderen og sagde: "Hej hej" til Harry, og igen kunne jeg ikke lade være med, at give ham et stort smil." Vi ses", sagde han og smilte tilbage, og så tænker jeg lidt, hvordan kan vi ses igen, når vi ikke kender hinanden? Men hvor ville jeg ønske, at jeg kunne møde ham igen, for uff hvor så han godt ud!

Da vi havde fået slæbt alle vores ting med hjem, ville min mor i gang med at indrette. Hun blev helt stresset, over alle de ting hun skulle nå, inden hun startede på arbejde. Og hun VILLE også nå at se Big Ben og London Eye, inden hun begyndte på sit nye arbejde. "Skal vi ikke se Big Ben og London Eye i morgen?" Vi var vidst alle sammen med på hendes idé, så sådan blev det.

Jeg gik i gang med at indrette mit værelse, men orkede det næsten ikke. Jeg var faktisk lidt træt efter den shoppetur. Jeg tror vi havde gået alle butikkerne i gennem. Mine ben var helt smadrede. Jeg kom af en eller anden grund til at tænke på Harry. På det der skete i dag, mit første møde med Harry, jeg ville så gerne møde ham igen. Hans søde krøller og dejlige smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...