This boy is just different

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 20 nov. 2013
  • Status: Igang
Den handler om en pige ved navn Johanne. Hun er 15 år. Johanne bor i København med sin mor og søster, men skal flytte til London, for hendes mor har fået job der. Det er selvfølge rigtig træls at flytte fra sine veninder, men Johannes surhed går hurtig over, da hun møder nye personer, der ændrer hendes liv fuldstændig.

8Likes
1Kommentarer
595Visninger
AA

3. Love in London Eye

Næste morgen vågnede jeg ved, at min lillesøster løb skrigende ind på mit værelse. Hun sprang op i min seng og hoppede på mig. "Gå ud din møgunge!", råbte jeg surt. "Men Johanne, vi skal snart af sted" sagde hun . "Okay Sofie, og nu må du godt gå". grrr hvorfor skulle hun altid være så irriterende? Jeg vidste godt, at vi skulle til at se London Eye og Big Ben nu, men jeg var såååå træt, og havde mest lyst til at sove! Jeg elsker at sove! eller.. i hvert fald om morgenen. Jeg lagde mig som altid tilbage i sengen bare 5 minutter mere, som blev til 10. Hæh, det er typisk mig.

Efter laaang tid fik jeg mig kæmpet ud af sengen. Jeg tog noget af mit nye tøj på, lagde make-up og satte hår. "Vi skal af sted nu" råbte de nede fra stuen af. "JAJA!" råbte jeg igen, og var overhovedet ikke færdig. Jeg kunne jo ikke gå og se dum ud i London, det gav jo sig selv. Heldigvis havde min mor forståelse for, at det godt kunne tage lidt tid at gøre sig pæn. Men det havde min lillesøster i hvert fald ikke. Jeg er faktisk glad for, at min mor har det job, som hun har, for hun ved ALT om mode, så det er bare skønt!

Endelig fik jeg mig gjort færdig til, at vi kunne se London Eye og Big Ben. Sofie var så sur, at hun kunne hoppe på mig når som helst, hvis jeg bare gjorde en forkert bevægelse, men så er det godt, at jeg er stærkere end hende.

Vi stod foran Big Ben, og den var BIG! Jeg havde aldrig troet den var så stor, men nu forstår jeg godt, hvorfor den hedder det, som den hedder. "Woooow" sagde Sofie og kiggede op og ned af Big Ben, hun var vidst meget fascineret over det store tårn.

Vi gik videre til London Eye, her stod vi i kø rimelig længe for at komme op i den. Sofie var blevet utålmodig, og stod hele tiden og brokkede sig. Jeg var ved at blive sindssyg af hende. Kunne hun ikke bare tage hjem og se Mickey Mouse? Eller i det mindste bare holde sin mund? Henne på den anden side af vejen, kunne jeg se en mørkhåret dreng med krøller. Jeg fulgte ham lidt. Man kunne ikke se andet end hans hår, for alle de mennesker der var. Pludselig gik han ud af menneske mængden over mod os. OMG DET VAR HARRY! Jaja.. jeg ved godt jeg ikke rigtig har snakket så meget med ham, men jeg kunne ikke få øjnene fra ham. Han var bare så charmerende på sin helt egen måde. Nooooo han gik ikke hen mod os alligevel. Jeg blev så skuffet der. Han gik over i en tøjbutik. "Moaaaar må jeg ikke lige gå over i den butik derovre?", spurgte jeg min mor. "Haha skat, jamen det er jo en mandebutik" svarede hun. Jeg var endnu mere skuffet nu. Når jo! Min far havde snart fødselsdag, yes yes yeeees! Tak for snart at have fødselsdag, TAK! "Jeg vil bare købe fars fødselsdagsgave", hviskede jeg til min mor. Hun nikkede, og jeg skyndte mig derover.

Jeg kom ind i butikken fuld af mænd. Der stod Harry! Han kiggede vidst på en T-shirt. Jeg gik over til ham, men lod som om jeg ikke havde set ham. Jeg rodede i noget tøj, det var lidt akavet bare at stå der og lade som ingen ting. Harry vendte sit hoved mod mig. "Heeeej Johanne" sagde Harry og smilte. "Hej Harry, jeg havde slet ikke set dig" svarede jeg ham, og nej nej, jeg havde slet ikke set ham. "Hvad laver du i en mandebutik?" Spurgte han mig og grinte lidt. "Jeg skulle bare købe en fødselsdagsgave til min far" sagde du og grinte lidt med. Vi gik lidt rundt og kiggede, vi gik og småsnakkede lidt. "Hvor gammel er du egentlig?" Spurgte Harry. Jeg er jo 15, og det fandt jeg ud af, at han også var. Og hvor var han lækker, og han havde bare det sødeste smil. "Hvad laver du så i din fritid?" spurgte jeg ham. "Jeg kan rigtig godt lide at synge" svarede han. "Ejjj må jeg ikke høre dig synge!?" spurgte du ham bedende. "Haha jo, men ikke her". Vi gik ud af butikken, men jeg opdagede slet ikke at vi var på vej ud af butikken, for Harry var bare så sød. I gik over mod en anden butik, endnu en mandebutik. Harry spurgte også mig, hvad jeg lavede i min fritid, og jeg fortalte ham at jeg var model. Den måde han kiggede og lyttede på mig på, var bare helt fantastisk.

Vi kom ud af butikken igen "Fandt du en gave til din far?" spurgte han dig. "Øhm nej.. Det gjorde jeg vidst ikke, fandt du noget du kunne bruge?"  Jeg havde glemt ALT om gaven, ups.. "Nej, der var ikke lige noget" svarede Harry. Jeg fik en besked fra min mor, hvor der stod: 'Hvor bliver du af? vi skal op i London Eye nu'. Åh nej... Jeg havde glemt alt om tiden. "Harry, jeg bliver nød til at gå nu, det har været rigtig hyggeligt". Harry går tættere på mig "Skal vi måske mødes en dag?" spurgte han mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Ja det kunne være super hyggeligt". Harry spurgte efter mit nummer, og lovede at han ville ringe eller sende en sms. Han gik tættere på mig, og gav mig et kram. Et stort, varm og langt kram. Det var en fantastisk følelse.

Jeg skyndte mig tilbage til min familie, jeg fortalte at jeg ikke havde købt en gave, for jeg vidste ikke helt, hvilken størrelse det skulle være. Det var måske e lille løgn, men jeg orkede ikke at fortælle dem om lige Harry nu.

Vi kom op i London Eye. Det var faktisk ret fedt. Vi kunne se ud over hele London. Så nu har jeg været i Londons øje, fedt.

Den aften kunne jeg ikke sove. Jeg lå længe og tænkte, på det jeg havde oplevet og på Harry. Han var så sød. Var jeg forelsket i Harry?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...