One love or One Direction?? "Færdig"

Sarah og Louis har været bedste venner siden børnehaven.
Sarahs forældre blev for nylig skilt og Louis inviterede Sarah med på deres tourne, så hun kunne komme lidt væk fra det hele.
Louis har altid været vild med Sarah og det ligger han ikke skjul på, men hvad sker der når Sarah pludselig falder for et andet bandmedlem, og hvad sker der når hun bliver kidnappet af hendes barndomsven? Find ud af det hele i: One love or One Direction??

22Likes
7Kommentarer
2290Visninger
AA

5. Hemmeligheden.

 Jeg sad på værelset og ventede på Louis og drengene, det tog dem en evighed!

 Da drengene kom ind på værelset kiggede de alle på mig, og så på Louis mens de grinede...  Gad vide hvad det var der var så sjovt?? Det ville jeg nok ikke vide nu hvor jeg tænker over det.

 "Skal vi ikke gå ned og spise!?!". spurgte Niall alt for energisk.

 "Typisk Niall". Hviskede jeg til Liam der havde sat sig ved siden af mig. Han grinede bare. "Vi  går nu", sagde Harry, og tog fat i Liam, Niall og Zayn. "Skal vi gå??", spurgte Louis og rakte  hånden frem mod mig, jeg tog imod den. Vi gik hånd i hånd ned mod restauranten.

 "Jeg ved ikke helt om jeg vil vide det, men jeg bliver nødt til at spørge! Hvad var det de andre  grinede sådan af da i kom ind?". Jeg fortrød lidt jeg spurgte for de var drenge... De kunne have  den sygeste tankegang.

 "Når øh... Det er ikke noget". Louis kiggede ned i gulvet. Jeg kunne se han skjulte noget...

 "Jamen okay, så siger vi det". Jeg syntes faktisk det var lidt irriterende at han ikke gad sige det,  men det kunne jeg jo ikke ligefrem gøre noget ved. Jeg slap Louis's hånd og løb de sidste meter  over til restauranten.

 "Liam! Kom lige, jeg skal lige snakke med dig!". Louis råbte på Liam som allerede havde fyldt en  hel tallerken kun med pomfritter.

 "Ej altså, nu skulle jeg altså lige til at spise". Liam stillede modvilligt sin tallerken på bordet og gik  ud mod Louis.

 "Haha Liam, jeg tager dine pomfritter". Niall tog Liam's tallerken for at drille ham.

 "Det gør du ikke Niall! Ellers tæver jeg dig, ingen skal tage mine pomfritter". Liam kiggede skarpt  over på Niall for at advare ham.

 "Liam kom nu!". Louis lød utålmodig. Gad vide om der var noget galt? Jeg måtte lige snakke  med ham, men først skulle jeg lige have noget mad.

 "Sarah sæt dig ved siden af mig". Niall havde holdt en plads til mig. Aww han er så sød.

                                                            **Ude foran restauranten**

 "Hun spurgte hvad vi grinte af!?". Louis stirrede stift på Liam.

 "Hvem??". Liam så virkelig forvirret ud, men det kan man ikke bebrejde ham for! Han tænkte vel  kun på sine pomfritter.

 "Sarah selvfølgelig!! Din idiot". Louis himlede med øjne og satte sig ned på gulvet.

 "Når... Men hvad er der galt med det?". Liam satte sig ned på gulvet og kiggede interesseret på  Louis.

 "Jamen.. Sarah og mig har jo kendt hinanden altid... Jeg vil ikke ødelægge vores venskab hvis  hun nu ikke føler noget for mig.

 "Bare sig at du har savnet hende og sådan... Og hvis hun kan lide dig kommer det nok af sig  selv?". Liam rejste sig op og trak Louis op og stå.

 "Tak bro. Du er så klog angående piger". Louis gav Liam et venskabeligt slag på armen.

 "Nå, men så har jeg vel ikke mere jeg skal gøre her?". Liam spænede ind mod restauranten. Det  pomfrit elskende dyr.

 "Hey Louis de har hotdogs!". Råbte Zayn.

 Zayn har nogen virkelig kønne øjne! Han er nok næsten en hver piges drømme fyr... Men jeg tror  ikke at Louis ville kunne lide hvis jeg begyndte at date hans hotdog elskende ven.

 Der gik en time og vi var alle færdige med at spise, undtagen Niall. Han var i gang med sin fjerde  tallerken med pomfritter.

 "Niall, hvis du skal spise så mange pomfritter så husk også at spise noget sundt". Jeg studerede  Nialls sjove ansigtsudtryk han lavede hver gang han spiste en pomfrit.

 "Ja okay... MOR". Niall begyndte og grine og skubbede så sin tallerken væk.

 "Det er alligevel vildt så meget du kan spise uden at blive fed". Zayn maste en pomfrit med sin  gaffel og kiggede så derefter over på Harry.

 "Haha ja, men han er Niall, han taber sig når han skal gå over for at tænde sin play station". Harry  syntes åbenbart selv at han var rigtig sjov, for han var ihvertfald den eneste der grinte.

 "Nå skal vi gå?". Jeg rejste mig og kiggede så på drengene som så småt også rejste sig op og  bundede det sidste af deres sodavand.

 "Hvad skal vi lave nu?". Harry kiggede rundt på os alle sammen.

 "Jeg skal spille playstation". Niall løb over mod elevatoren, men opgav da han nåede at få  sidestik inden han havde løbet tre meter. 

 "Av! Sidestik". Niall tog sig til hoften og kiggede bedende på Harry.

 "Bær mig!". Niall begyndte at grine og hoppede så bagefter op på Harrys ryg.

 "Du er jo sindssygt tung!?". Harry lød allerede forpustet så Liam måtte holde fast i Niall så han  ikke faldt af.

 "Skal vi gå op på værelset?". Louis smilede og gik over mod elevatoren.

                                                                    **På værelset** 

 Louis og mig skulle desværre ikke dele værelse, men jeg skulle dele med Niall og Harry. De mest  larmende af alle drengene.

 Louis og jeg satte os på min seng og kiggede på hinanden med en irriterende akavet stilhed.

 "Jeg har savnet dig". Jeg kiggede over på Louis som bare begyndte at smile.

 "Jeg har også savnet dig! Vi bliver nødt til at ses noget oftere". Louis lagde sig ned på sengen og  lukkede øjnene.

 Jeg satte mig på hans mave og holdt fast i hans arme. Det var den perfekte mulighed for at få  ham til at sige hvad drengene grinede af tidligere. Siden vi var helt små var det altid sådan her vi  gjorde hvis vi skulle drille hinanden eller var oppe og slås.

 "Sarah?". Louis åbnede øjnene med et sæt da jeg satte mig på ham.

 "Haha nu har jeg dig! Fortæl så hvad det var drengene grinede af da i kom ind på værelset!". Jeg  smilede flabet til ham, for nu vidste jeg at jeg havde ham hvor jeg skulle have ham.

 "Det er en hemmelighed! Du må respektere at vi drenge har hemmeligheder sammen!". Louis  lukkede øjnene hårdt i og jeg kunne mærke at han spændte i hele kroppen.

 "Ej kom nu Louis! Er det noget med mig?". Jeg tog hårdere fat om hans arme.

 "Nej Sarah! Det er det ikke!". Man kunne se på ham at det gjorde ondt i hans arme, måske holdte  jeg lidt for hårdt?

 "Kom nu Louis! Min bedste ven! Min savnede og elskede Louis". Jeg lagde mit hovedet helt ned  til hans indtil vores pander stødte sammen. Jeg kunne ikke lade være at grine, for det var altid  sådan her vi gjorde når vi var små.

 "Nej Sarah, jeg siger det ikke". Louis lå helt stille... Man kunne mærke at han begyndte at slappe  af.

 "Fint nok... Du er også så stædig". Jeg lod mig vælte ned fra hans mave. Jeg lagde mig ved  siden af ham med hovedet på hans bryst.

 "Jeg har savnet dig Louis". Jeg lukkede øjnene og inden længe sov både Louis og jeg.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil i ikke være søde at skrive i kommentaren hvad i syntes? For vi kan jo ikke gøre historien bedre hvis vi ikke ved hvad vi gør "dårligt"!.

Og hvis i gad at like den ville vi være taknemlige! :D

Her er et sødt billed af Sarah og Louis.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...