Krig er foragt for liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Endnu en gang udvælges to sonere fra hvert af de tolv distrikter for at kæmpe til døden i en ukendt arena. Hele Panem ser med. Men i det fattigste dele af Panem rør oprørsånden sig på ny hos indbyggerne og de gør sig klar til at tage kampen op. Men oprøret ender ikke som antaget af den lille oprørsgruppe fra 12. distrikt.
*Bidrag til The Hunger Games konkurrencen.*

5Likes
2Kommentarer
644Visninger
AA

2. Prolog

Den kvindelige soner kom ikke som den store overraskelse. Jeg vil såfremt vove at påstå, at det ville være kommet bag på de fleste, hvis  Daisy i sit farvestrålende Capitoltøj og tyve centimeter høje hæle havde stukket den lille hånd med de nymalede negle ned i glasbeholderen og som sædvanligt ladet den fumle rundt mellem de omhyggeligt foldede papirstumper som holdt vores skæbner, og valgt et lod, som ikke tilhørte Cecilia Brown. 

Rygternerne siger, at hun havde sit navn i puljen flere hundrede gange, men ingen ved det med sikkerhed. Hendes forældre er sikkert flove over måden de forudbestemte deres datter til en tidlig død ved konstant at bede om proviant i bytte for endnu et stykke papir med en klat indtørret blæk, der dannede deres eneste efterkommers navn og bad hende tie stille med det præcise antal. Hun gjorde altid hvad hendes forældre bad hende om, Cecilia, og det bliver hendes død. 

Så Distrikt 12's kvindelige soner var altså ikke spor uforudsigelig, mens Daisy overraskede alle på pladsen ved at sende en af de ganske få, hvis forevige held burde være med ham, i Dødsspillet

 

Så jeg ser på mens Jimmy giver Cecilia hånden og hører på Daisy der med sin tykke capitolaccent ønsker os alle et glædeligt dødsspil "Og må heldet altid være med jer", før jeg ser vores største håb fulgt af den lille blege pige forsvinde ind på rådhuset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...