Krig er foragt for liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Endnu en gang udvælges to sonere fra hvert af de tolv distrikter for at kæmpe til døden i en ukendt arena. Hele Panem ser med. Men i det fattigste dele af Panem rør oprørsånden sig på ny hos indbyggerne og de gør sig klar til at tage kampen op. Men oprøret ender ikke som antaget af den lille oprørsgruppe fra 12. distrikt.
*Bidrag til The Hunger Games konkurrencen.*

5Likes
2Kommentarer
677Visninger
AA

6. Kapitel 4

Jeg kan ikke lade være med at se det for mig igen og igen. Som et slideshow af billeder på mine nethinder der afspilles på repeat. Jimmys overraskede blik. Sonerens smil. Jimmys blod.

Alt jeg foretager mig sker som i en døs, og alt siden det skete er tåget. Vi er holdt op med at følge med i spillet. Begge Distrikt tolvs sonere er døde, og  Jimmy er ikke længere iblandt os. Jeg stirrer ned i min tomme tekop. Sonny snakker konstant om at vi er i krig, og hvordan vi bliver nødt til gøre resten af distriktet opmærksomme på det. Luna prøver at overbevise ham om, at det ingen nytte har og minder ham om at Capitol allerede én gang har besejret alle tretten distrikter. Hvad vil der ikke ske hvis vi rent faktisk går aktivt ind i et oprør? Hun hæver stemmen og forlanger at vide, hvordan han kan tænke sådan når de skal til at have et barn sammen, og de må ikke risikere at have Capitol på nakken. Det vil gå ud over deres søn, siger hun. De forlader rummet, og lidt efter lidt lader alle andre mig ligeså alene.

Rogers skingre stemmer skærer sig igennem den velsignede stilhed, og jeg vender mig vredt om og stirrer på ham.

“Du bliver nødt til at stoppe med at have ondt af dig selv ” Siger han og hans stemme er kold. “Du glemmer, at du ikke er det eneste menneske som holdt af ham.”

“Det har jeg aldrig sagt, jeg var.” Kan han ikke bare holde kæft og lade mig være?

Han griner hånligt og sætter sig ved siden af mig. “Hvis han kunne se dig lige nu ville han skamme sig over dig. Du kan ikke bare sidde her og gøre ingenting!”

Jeg kigger bare på ham.

“Hvor er dit engagement?” Han klemmer min skulder og det udløser en bølge af irritation i min krop. “Efter Jimmy er du vores bedste taler. Lille ven, det bliver episk. Her står du med chancen for at føre dine ambitioner ud i livet og omvende folk. Vi kan vinde denne krig, hvis bare…”

Jeg ryster på hovedet. Han stirrer bare på mig. Åbner munden for endnu engang at forsøge at overbevise mig om at vi har en chance mod Capitol og alle deres styrker. Men der kommer ingen ord ud og jeg er også ligeglad. Vi er altid kun blevet undervist i Panems historie, men vi har ingen kendskab til verden udenfor. Vi bliver holdt uvidende og dumme og vi bliver nødt til at turde stå imod. Jimmy må ikke være død forgæves.

Så jeg rejser mig blot og smiler. Vi kan gøre det her. Vi bliver nødt til at gøre det her.

 

* * *

 

De næste par dage går med planlægning af et oprør.

Vores nerver hænger i laser og vi kommer konstant op at skændes. Vi ved ikke hvad der skal ske, men vi ved at noget må vi gøre, og langsomt kommer vi da også nærmere nogle konkrete beslutninger. Vores brainstorming spænder alt lige fra helt små ting som at lægge kritiske, anonyme artikler rundt omkring til helt store ting som at springe ting i luften og dræbe. I sidste ende beslutter vi os for, at holde en tale. Det er den eneste måde vi kan få vores budskab ud uden at de blot kan slå os hen som ingenting. Hvis vi står frem, og helt konkret fortæller dem hvad vi mener. Viser folk, at vi tør stå imod.

Sonny, Roger og jeg går igang med at skrive talen. Resultatet er kritisk, skarpt, intelligent. Det kan godt være jeg ikke kan lide Roger, men jeg må giver ham at han ved præcis hvad for nogle ord han skal anvende for at manipulere én på flere forskellige niveauer. Alting er klappet og parat. I morgen stiller vi os op på torvet og giver talen, og Sonny har snakket med nogle der kan sørge for, at den bliver transmitteret på tv. Jeg ved ikke om jeg tror på det kan lykkes, men det skader ikke at håbe.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...