Krig er foragt for liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Endnu en gang udvælges to sonere fra hvert af de tolv distrikter for at kæmpe til døden i en ukendt arena. Hele Panem ser med. Men i det fattigste dele af Panem rør oprørsånden sig på ny hos indbyggerne og de gør sig klar til at tage kampen op. Men oprøret ender ikke som antaget af den lille oprørsgruppe fra 12. distrikt.
*Bidrag til The Hunger Games konkurrencen.*

5Likes
2Kommentarer
728Visninger
AA

3. Kapitel 1

Traditionen tro har Jimmy skaffet en plade chokolade i dagens anledning.

    Lige fra vores første høst har vi fejret, at vi stadig sad tilbage i distriktet og kunne se frem til endnu et års eksistens med stjålne kakaogodter.

    Jeg sidder ikke i et luksuslyntog med kurs mod Capitol, men jeg har intet at fejre.

 

Det føles helt forkert da jeg begiver mig mod Det Blå Køkken med en hel plade chokolade og ingen at dele den med. Jimmy ville sige “Nu er det endeligt overstået!” som han altid sagde. Men denne gang er det anderledes. Det er rent faktisk overstået - Til næste høst vil vi begge være over atten, og vil dermed overtræde aldersgrænsen for dødsspillet. Heldet har utroligt nok været med mig.

 

Jeg skubber døren, hvis hængsler knirker og knager i protest, op og træder indenfor i ruinerne af den gamle gård.

    Jimmys ældre bror og hans kæreste blev smidt ud af deres lejlighed for omkring et år siden. Luna stødte tilfældigvis på den forladte grund og vi hjalp alle sammen med at flytte de få ejendele de havde ind i de brugbare rum bygningen trods alt havde.

     Køkkenet var modsat resten af huset i perfekt stand. Panelerne, køkkenskabene og alle andre træoverflader var malet i en lys blå og skufferne var fyldt med gammelt, efterladt service.

 

Det Blå Køkken blev altså det nye hovedkvarter. Det ligger så afsides og har stået tomt så længe at ingen fredsvogter nogensinde vover sig så langt ud.

 

    Flere stemmer snakker i munden på hinanden men da jeg træder ind i køkkenet, hvor alle, på nær Jimmy, selvfølgelig, er samlet forstummer alt snak. De kigger på mig som om de er bange for, at jeg skal bryde sammen. Men hele mit indre er så tomt at jeg ikke engang føler irritation over deres tavse miner. Jeg smider blot chokoladen på bordet og læner mig tilbage i en stol.

Sonny som sidder med armen om Lunas skuldre, som hviler hånden på sin enorme mave, smiler det smil, kun mændene i Jimmys familie kan fremvise.

“Hvad er anledningen?” Spørger han og knækker et stykke af, som han rækker sin gravide kone.

“Vi fejrer, at Distrikt tolv omsider vil have en vinder.”

 

Endelig vender folk deres opmærksomhed fra mig og de tør åbne deres munde og lade ord strømme frit, ord de kun tør lade glide over deres læber i dette lukkede selskab.

    Vi virker så få nu, og først nu går det op for mig præcis hvor meget Jim fyldte i gruppen. Sonny tager det væsentligt bedre end Tobias. Han er selvfølgelig også ældre og mestrer det, at skjule følelser bag et smil bedre. De udveksler fra tid til anden blikke, der er forholdsvist enkle at læse; De vil ikke se til mens deres bror bliver brutalt myrdet på landsdækkende tv.

 

“Der må være sket en fejl.”

“Det er simpelthen for urealistisk.”

“Men de kunne da ikke vide…”

Jimmys familie har aldrig været desperate. Deres far kender nogen som kender nogen som kender borgmesteren. Derfor har de tre sønner aldrig haft et eneste ekstra lod i puljen.

Roger stirrer lige frem for sig og for én gangs skyld holder han sin kæft. Han er det mest ubehagelige medlem af vores lille organisation. Men Jimmy og Roger holder sammen, det har de altid gjort. Jeg ved ikke, hvad Jimmy ser i ham. Men jeg er under alle omstændigheder ikke i humør til at skændes, så jeg vælger ikke at påpege hvor mistænkelig han ser ud og hvor lidt tillid jeg altid har haft til ham.

   Det er så skide mistænkeligt det hele. Men når jeg kigger rundt og bliver mødt af mine og Jimmys mest betroede og bedste venner tør jeg alligevel ikke tænke at én af dem kunne være skyld i dette her.

   Lad spillet begynde.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...