The get away

Eleanor Reed er en 16 årig pige.
Hendes liv er hvad man kan kalde 'perfekt', i hvert fald i andres øjne.
Men i hendes øjne er det ikke mindre end kedeligt. Hun vil have spænding i livet, hun vil ud og opleve. Hun har aldrig drukket, aldrig røget hash, som de fleste i hendes årgang allerede har, jomfru er hun skam også. Men med forældre som hendes er det svært at gøre alt det her, som alle andre. Og det er hun godt og grundigt træt af.
Men da hendes forældre skal på forretningsrejse, øjner hun chancen for at slippe væk.
Hun har en helt liste om ting hun vil. Er Eleanor klar til det?
Hvordan går det, når hun møder selveste Justin Bieber... hopper han med?

8Likes
6Kommentarer
578Visninger
AA

4. Taget

 

"Eleanor?" Sagde Justin, jeg var igen faldet i søvn. Jeg satte mig hurtigt op, da jeg fandt ud af at jeg var faldet i søvn, i hans skød. "Ej undskyld, det må du virkelig undskylde" Sagde jeg. Han grinte. "Det er helt okay, haha. Det var faktisk meget rart" Svarede han smilende. Jeg smilede til ham. Flyet var lige lettet. Jeg lagde roligt min taske ned ved gulvet. Han lænede mig stille hen til ham. Jeg har aldrig prøvet det her, jeg ved ikke engang hvordan jeg skal reagere eller noget. "Hvorfor gør du sådan?" spurgte han grinende, og nysgerrigt. "Lang historie.." Sagde jeg og kiggede ud af det lille vindue. Vi var oppe over skyerne nu. "Jeg har tid nok" konstaterede han. Jeg bed mig i læben. "Altså jo, det er fordi at siden jeg var lille..." Jeg fortalte ham det hele. Det var faktisk rart. Jeg har aldrig snakket med nogle om det. Men det er også lettere at snakke med en, som ikke kender en helt så godt. "Ej, det er jeg ked af" Sagde Justin bedrøvet. "Det skal du ikke være, det er derfor jeg tager afsted nu" Konstaterede jeg. Han nussede min hånd. "Ja, hvad skal du egentlig her i LA?" Spurgte Justin nysgerrigt. "Jeg har længe ville ud og opleve noget. Jeg har ikke rigtig oplevet noget af det som de fleste andre på min andre har, så det er faktisk det jeg skal i LA.. Det er langt væk hjemmefra og ingen kender mig der. Altså er det jo perfekt" Svarede jeg. Jeg kunne mærke at han nikkede forstående. "Hvad er det så at du skal prøve?" Spurgte han, og gabte i enden af sætningen. "Jeg har faktisk en liste.. Men lov ikke at grine af den.." Sagde jeg og kiggede ham alvorligt i øjnene. Han nikkede, og smilede. Jeg rakte ham listen, og kiggede den anden vej. Han læste den igennem. "Hvor gammel er du egentlig?" spurgte han. "17 år" mumlede jeg. "Hvad med dig?" spurgte jeg nygerrigt. "Jeg er 18 år" Svarede han smilende. Jeg nikkede for at vise at jeg havde hørt det. "Er du jomfru?" Spurgte han overrasket. Jeg nikkede. "Hvorfor?" Spurgte jeg hurtigt. "Du virker bare vildt erfaren og sådan". Jeg grinede. "Har du et sted at bo i LA?" Spurgte Justin, og kiggede alvorligt på mig. "Nej, men jeg har penge til hotel" Svarede jeg. Der var stille lidt tid. "Tag med mig hjem" Sagde han, ikke som et spørgsmål, men mere som noget jeg skulle. "Er du sikker?" spurgte jeg. Han nikkede, "100". Hans hånd kørte ned på min mave, og han nussede den stille. Mine øjne faldt i, og det samme gjorde hans.

Jeg åbnede mine øjne, og kiggede omkring mig. Jeg lå under en blå mørkeblå dyne, der var vinduer til min ene side. Solen skinnede ind gennem ruden, og ramte min kind. Jeg gned mine ben op af hinanden, og bemærkede at jeg ingen bukser havde på. Heller ikke huen. Kun min T-shirt, og undertøj. Jeg kiggede til den anden side, men der lå ingen. Jeg lå alene i en dobbeltseng. Hvor var jeg. Når ja, det var nok Justins hus eller sådan noget. Men hvor havde han så sovet?

Jeg gik ud af døren, og ud til en stor gang. T-shirten trak jeg så langt ned over mine ben som jeg kunne, det lykkedes at få den ned over røven. Jeg kom til enden af trappen, som jeg lige var gået ned af.

Her var hyggeligt. Ved siden af mig, var der en pejs, overfor den var der en sofa. Ingen andre end Justin lå der. Jeg gik over mod ham, og kiggede rundt imens. Gud hvor var her hyggeligt. Varme farver, og lidt rodet med reklamer, og fjernbetjeningerne lå i hver sin ende af sofabordet, sådan helt tilfældigt. Jeg elskede det. Jeg bestemte mig for ikke at vække ham, men lagde i stedet et tæppe over ham. Jeg fandt toilettet, og gik ud og kiggede mig i spejlet. Her var ret luksuriøst, men på den hyggelige måde. Okay, jeg kunne have set værre ud. Hurtigt tissede jeg, og vaskede mig.

Klokken var 15.30, og jeg havde været vågen i en halv time. Jeg havde faktisk sovet til kl. 15. Og det kunne man jo egentlig godt sige er ret badass. Jeg stod og smilede, og nikkede stolt af mig selv i spejlet. "Hvad laver du?" grinede Justin. "Jeg har officielt sovet til kl. 15." Sagde jeg stolt til ham. Han grinte af mig, og krammede mig bagefter.

Jeg gik op og tog et par joggingbukser fra min kuffert, udover, tog jeg bare en undertrøje. Og selvfølgelig mine dejlige sokker. Hurtigt satte jeg mit hår op i en knold. Og ja, jeg sagde EN UNDERTRØJE. "Du ser godt ud" Sagde en stemme bag mig, og det var jo Justins. Jeg kiggede bagom. "Tak" svarede jeg, "Du er heller ikke værst". Sagde jeg, og rødmede.

"Det ved jeg godt" sagde han og blinkede. Jeg rystede på hovedet af ham. "Jeg kommer nu" Sagde jeg hurtigt og rejste mig op. "Du kommer bare" Blinkede hen. "Pervers" fastslog jeg. Han grinede og gik nedenunder.

"To uger? fuck hvor lækkert. Tak! Ja, bare kom forbi i morgen mor" Sagde Justin højt, inde fra køkkenet. "Eleanoooooooooor!" Råbte Justin. Jeg kom ned af trappen, og kiggede forvirret på ham. Han kom løbende hen til mig, og nærmest råbte ind i mit hoved. "Jeg har fri i to uger, så det er faktisk kun 2 interviews jeg skal til på de her to uger. Jeg skal først i studiet og indspille, om 3 uger". "Ej, hvor dejligt!" udbrød jeg og lavede det største smil jeg kunne. Han nikkede kraftigt.  "Min mor kommer i morgen, er det okay?" Spurgte han nervøs. "Jada selvfølgelig" sagde jeg, og lavede det-er-da-helt-okay udtrykket i ansigtet. "Lækkert" svarede han, og krammede mig. "Skal vi bestille pizza? klokken er ved at blive ret mange" Forslog han. Jeg spærrede øjnene helt op. "Ja, ja, ja sguda" sagde jeg, nu kan jeg næsten også strege nummer 6. på listen, som er at spise pizza udefra. "Hvad sagde du lige der var?" Sagde han og smilede overdrevet. Jeg kiggede underende på ham. "Du sagde 'sguda' " konstaterede han. Jeg sprang ind i hans arme. "Tak for alt". Han smilede, "Intet problem" svarede han stille. 

Det ringede på døren, det var nok pizzaen, Justin gik i hvert fald ud og åbnede døren. Jeg åbnede hans skabe, for at finde nogle tallerkener. "Nej, kom" sagde han og rystede på hovedet af mig. "Hvad?" spurgte jeg forvirret. "Man bruger ikke tallerkener til pizza, det gør man bare ikke Eleanor" Sagde Justin, og grinede forvirret, med det der hvem-gør-overhovedet-det udtryk i ansigtet. Jeg trak på skulderen og fulgte efter ham. Vi gik op af trappen, og op af endnu en trappe, for enden af gangen, også ud af en dør øverst oppe. Taget, vi var oppe på hans tag. Haha, skulle vi spise her? Han fulgte mig over bag en slags væg. Der lå dyner, tæpper og puder. Her var læ, og udsigt over hele byen, Gud hvor er det egentlig flot, med alle de lys fra byen, nu man tænker over det. "Her er smukt" sagde jeg kort, og meningsfuldt. "Ja, jeg elsker også og sidde her og bare tænke" sagde han smilende og tilfreds. Jeg kiggede tilbage på ham og smilede, han gjorde tegn til at jeg skulle komme over ved siden af ham. "Hvad er klokken?" spurgte jeg. "20.59" svarede han. "Okay" svarede jeg smilende. Hvordan spiste man sådan her? Jeg sad og iagttog Justin. Han tog først pizzaen og så bare tog en bid. Okay, det gør jeg. Jeg prøvede at tage en pizza op, og spise det på den måde han gjorde. Det gik faktisk også ret godt. Han klappede, jeg kiggede over på ham, og grinte så maden røg ud af munden på mig. Han flækkede af grin. "Hey, vent lige" sagde han, og løb ned af trappen. Jeg smilede for mig selv. Jeg har det faktisk rigtig godt her. Justin er så sød mod mig, hold da op. Man kunne ane hvor bilerne kørte dernede, for det var de lys som rykkede sig. Det er så smukt. Jeg trak min iPhone op af lommen, og tog et billede af det. "Jeg er tilbage" Råbte Justin da han åbnede døren, til taget. Jeg smilede til ham. "Hvad skal du med den?" spurgte jeg, da ham havde en taske i hånden. "Kom" Sagde han, og hjalp mig op og stå. Her var varmt, selvom det var aften. Jeg gætter på at det mindst var 20 grader lige nu. 

Han lod tasken falde ud af hans hænder, samlede den op og gav mig tasken bagefter, jeg kiggede på ham og bed min læbe. "Smid den, nu har jeg også gjort det" sagde han kort. Jeg kiggede på ham igen, også på tasken. Dyb indånding. Bare smid den Eleanor, det er jo bare en taske. Der sker ikke noget. Jeg mærkede en hånd i min. "Kom, jeg tror på dig" Sagde Justin og smilede til mig. Jeg smilede til ham og klemte hans hånd. Jeg lukkede mine øjne i, og løsnede grebet fra tasken. Bum. Tasken var landet. Jeg åbnede øjnene og kiggede på den. "Du gjorde det!" Udbrød Justin, og omfavnede mig hårdt, i flere sekunder. "Prøv igen" sagde han. Jeg tog tasken op og gjorde det igen, og igen. Denne gang med åbne øjne. Justin grinede. "Argh!" Udbrød Justin, da han smed tasken ned i jorden. "Dig" sagde han, og hentydet til at jeg skulle gøre det samme.

"Det betyder meget. Eleanor, du er virkelig sød. Du er god at snakke med, og det var så sødt af dig i lufthavnen, du var bare så imødekommende.. og, og du behandler mig bare som en helt normal person" Sluttede han. Jeg svarede ham ved at give ham et kram. Jeg skulle til at trække mig væk, men han holdte mig tilbage. "Vil du ikke nok blive her lidt" spurgte han, "og bare være i mine arme" sluttede han. "Selvfølgelig" Svarede jeg. Jeg lagde mig ned på hans brystkasse, med front mod den lysende by. Han snøftede en gang eller to. Jeg kiggede op på ham, og han kiggede ned på mig. Tåre trillede ned af hans kinder. Jeg skulle til at sige noget, men undlod, i stedet gav jeg ham et kys på kinden. Jeg flettede mine fingre ind i hans, og nussede stille hans hånd, med min tommeltot. Jeg trak en af dynerne over os. Der var gået omkring en halv time, og jeg kiggede op på ham. Han sov. Jeg satte mig op, og lod hans hoved hvile i mit skød, imens jeg stille kørte mine fingre gennem hans brune hår. med den anden hånd, tørrede jeg hans tåre af med mit ærme. Jeg sad bare og studerede hele udsigten. Det er så smukt. Det må være som et fristed for ham. Alle de hjerteløse mennesker som går rundt dernede, og bare venter på at han laver en fejl. Det må være hårdt i længden. "Kys mig" hviskede han hæst. Tåre løb ned af hans kinder. Han satte sig lidt op, og kiggede mig dybt i øjnene, tårene løb ned af kinderne på ham. Nu begynder jeg også. Jeg kan ikke have at andre græder. Jeg bed mig i læben. Han tog stille sin ene hånd op på min kind, og kom tættere på. Han lukkede øjnene, det er nok her at jeg også skal gøre det. Jeg lukke mine øjne. Hans læber rørte mine. Min mave kildede, og han bed mig i underlæben. Jeg trak mig væk. Men kyssede ham igen bagefter. "Kom" Sagde jeg, og trak ham med. Vi gik ned i soveværelset, han trak sin T-shirt af, og bukser, "jeg kan godt sove i sofaen" konstaterede han. Jeg rystede på hovedet, og trak joggingbukserne af. Jeg gik over til ham, og han trak mig ind til ham, bagefter kyssede han mig tålmodigt. "Sov her, sammen med mig" sagde jeg bestemt. Han tog min hånd, og trak mig med ned. "Godnat El" Hviskede han, da han havde lagt sig bag mig, så vi lå i ske. "Det hele skal nok gå. Godnat Justin" Svarede jeg tilbage. Han kyssede mig ved nakken.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...