Right now ♠♠1D♠♠

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 6 apr. 2016
  • Status: Igang
21-årige Rachel blev som 16-årig mor til sin lille datter Tori, sammen med sin bedste ven Jack. Tori, der nu fyldte 5 den 6 december, er stor fan af Boybandet One Direction. Da juleklokkerne ringer, og sneen daler langsomt ned over London, tager Rachel sin datter med til julekoncert med One Direction. Efter koncerten får Tori muligheden for at møde hendes idoler, og uanset hvor meget Rachel ikke kan klare dem, vil hun ikke skuffe sit et og alt. Louis Tomlinson kan ikke andet end beundre Tori, og da han får øje på Rachel, bliver han helt blød i knæene. Rachel er stadig sammen med Jack, og Louis med Eleanor, men hvad sker der når Louis endelig får fat i Rachel?
Det resultere så i at Rachel endnu engang skal gennemgå 9 hårde måneder. Hvordan vil Louis tage det? Han er selv skyld i det. Og for ikke tale om Jack og Eleanor. Følg med og se hvad der sker.
♠♠♠♠ANSTØDELIGT OG INTIME SCENER FOREKOMMER♠♠♠♠

142Likes
234Kommentarer
105960Visninger
AA

15. Positive.

Klokken slog 07:00 og jeg vågnede op i Louis' arme. Jeg kiggede på ham og hans mund lå halv åben. Jeg grinte lavt og fik viklet mig ud af hans favn. Han ser ret slasket ud når han sover. Nurh.

Jeg fik ind til Tori der overraskende nok sad ved sit prinsesseslot i en fin lille kjole. "Godmorgen skat!" udbrød jeg overrasket. "Morgen mama!" sagde hun glad og legede videre. "Hvorfor er du allerede oppe skat?" gabte jeg. "Jeg kunne ikke sove mere!" udbrød hun. "Nå okay.. Kom med ud og få børstet tænder" sagde jeg, satte mig ned på hug for at give hende et morgen kram.

Eftersom hun allerede er oppe kan hun ligeså godt få et bad, så det fik hun. "Søde skat, det da for koldt at have kjole på i snevejr!" udbrød jeg da hun var i gang med at tage en kjole på. "Men moar!!" Tori kiggede på mig med store øjne. "Når det bliver varmere så må du godt okay?" mumlede jeg og hun nikkede. Jeg fik taget nogle bukser på og en varm trøje på hende, og før jeg vidste af det, ringede det på døren.

"Godmooorgen de damer!" råbte Chelsea glad og smilte stort. "Ssh ikke så højt.." Mumlede jeg og kiggede spændt på soveværelsedøren. Chelsea kiggede undrende på mig og fulgte mit blik.

Jeg mærkede hendes blik nu hvile på mig og hun trippede afventede med foden. "Hvad?" mumlede jeg og kiggede halvsmilende på hende. "Ja det spørger jeg dig om!" udbrød hun. "Chels, ikke nu okay!" udbrød jeg. "De kommer bare forsent!" skyndte jeg mig at sige.

"Kan du opføre dig ordentligt skat? Vi ses! Elsker dig" jeg fik krammet farvel til både Tori og Chelsea, der næsten nægtede at kramme før jeg snakkede. "Senere!" var det eneste Chels råbte og jeg viftede bare hånden. Jeg stilte mig med hænderne i siden og følte mig rastløs.

Måske skulle jeg børste tænderne før Louis vågner! Ja det nok en god idé du. 

Da jeg stak tandbørsten ind og ramte tandkødet mærkede jeg noget bevæge sig op fra min hals. Jeg kastede tandbørsten væk og nåede lige at ramme toilettet. "Åhhr nej..." Mumlede jeg for mig selv og satte mig ned ved siden af toilettet. Jeg trak ud og sukkede. "Er du okay?" Louis kom løbende ud til mig og så helt bekymret ud.

"Jaja, det er bare.. Morgenkvalme. Det har jeg efterhånden ret tit.." Mumlede jeg og tørte mig om munden. "Måske skulle du til lægen?" sagde han spørgende og hjalp mig op. "Nej det er okay. Det går nok over" hviskede jeg og rystede hovedet. Jeg skal ikke til nogen læge. Og hvis jeg gætter rigtigt, ved jeg godt hvad det er.

Og det kan ikke være sådan.

"Er du sikker? Du lyder ikke som én der har det ret godt" han lod sin hånd nusse mig betrygende på ryggen og fik mig til at slappe lidt mere af. Jeg kiggede på vores spejlbilled og beundrede Louis' krop. Først nu er det gået op for mig hvor godt han egentlig ser ud. Altså overalt! Hans mave - mavemuskler, hans overarme, hans ben, ja jeg kunne blive ved. Men det bedste er hans øjne og smil. Nej, det bedste er hans udstråling når han kigger på mig.

Aldrig har jeg følt mig så ekstatisk.

Louis lagde hovedet på skrå, stilte sig bag mig og hvilte sit hoved på min skulder og lod sine hænder lægge sig på min mave. "Jeg kunne kigge på dig hele dagen" hviskede han og fik mig til at rødme. Hans øjne strålede, selvom de så ret trætte ud. Der gik et øjeblik med behagelig stilhed der så blev brudt af en ringetone. Louis kiggede på mig og derefter ud mod stuen.

Han gav slip på mig og traskede derind. Jeg valgte at blive stående og så for at børste tænder. Uden at knække mig igen. Haha. 

"Hey. Uh ja, ja jeg er hjemme" hørte jeg Louis småhviske inde i stuen. "Om det er okay? Ja da Eleanor selvfølgelig må du det skat," jeg gik ind i stuen og kiggede på Louis med et trist blik. Han sagde ikke noget, om det var fordi jeg kom ind, eller om hun snakkede ved jeg ikke.

Jeg satte mig ned i sofaen med armene omkring benene og kiggede ud i luften. "Okay hvornår er du der? Jeg mener her. En time? Okay så, så ses vi der" Louis lagde på og tog sig til hovedet. "Rach, det var El-" "Eleanor, ja det kan jeg godt regne ud" afbrød jeg ham og lagde tæppet om mig.

Louis så opgivende på mig. "Hun vil gerne snakke med mig.." Han satte sig ved siden af mig "hun ville snakke om hvorfor vi aldrig ses mere." Tilføj han og lagde sin hånd på min. "Louis du ved godt at det her ikke kan fortsætte" begyndte jeg og bed mig i læben for at holde tårene tilbage. Jeg mærkede en byrde af smerte i maven, men gjorde alt for at holde det tilbage.

"Jeg vil ikke holdes hemmeligt mere.. Jeg kan snart ikke. Jeg kan ikke klare tanken om at når jeg ikke er der, er Eleanor der. Liggende i din favn, omringet af din duft, liggende i din seng-" jeg stoppede mig selv og lod håret falde ned og dække mit ansigt. Louis trak vejret dybt før han snakkede "Jeg er ked af hele situationen love. Jeg VIL ikke holde det hemmeligt mere, men du må forstå at jeg har været sammen med Eleanor i for lang tid til bare at dumpe hende. Ja jeg holder af hende, jeg har kendt hende i flere år-" han holdte en pause og trak vejret dybt.

"Det hele er et stort rod, jeg kan ikke holde op med at tænke på dig Rachel, og det er ikke fair mod Eleanor.. Og det er selvfølgelig ikke fair mod dig, det var mig der begyndte alt det her.." Mumlede han og tog sig til hovedet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.

Han har jo ret, det var ham der begyndte alt det her. Jeg er jo glad for han gjorde det på en måde. Jeg er jo glad for drengen for helvede. Men jeg vil ikke være en hemmelighed mere.. 

Jeg sukkede, rejste mig op, tog graviditets testen ned fra hylden og skyndte mig ud på toilettet. Jeg satte mig først på toilettet og kiggede længe på testen før jeg pakkede den ud. Den var hvid og så pink i den ene ende. Fancy. 

Jeg tog en dyb indånding og tissede på den. Mit hjerte hamrede løs og mit hoved dunkede som en i helvede. 

De fem minutters ventetid føltes som flere dage og da der endelig var gået de fem minutter, turde jeg ikke se på den.

Jeg lukkede øjnene, tørrede den og puttede den ind i en lille pose. Jeg stod med posen i hånden og stirrede på den i flere sekunder. "Kom nu Rachel. Du kan godt, der er 50% chance for at der kun er én streg. Come on" hviskede jeg til mig selv og klemte øjnene i. Hvad skal jeg sige hvis der to streger? Hvad vil de to streger gøre mod mig? De ville ødelægge alt jeg har med Louis. 

Det hele ville blive afhænger om én lille streg.. 

Jeg skulle til at pakke den ud igen da der blev banket på døren. "Rachel hvad laver du?" Louis stemme lød træt og helt forvirret. "Du har været derude i snart 10 minutter, hvad sker der?" mumlede han. "Jeg kommer ud om to..." Hviskede jeg så lavt at jeg var i tvivl om han overhovedet hørte det.

Men nu vil jeg kigge på testen.. Jeg vil se på den, og hvis der er to streger, vil jeg tage det helt roligt. Det er jo ikke 100% sikkert jo. 

"Kig nu bare for helvede!" røg det ud og jeg tog mig chokeret til munden. Jeg tog en dyb indånding og rev posen væk. Mine øjne var automatisk klemt i da jeg rev posen væk, og jeg åbnede dem forsigtigt. Min hånd rystede så meget at jeg måtte tage den anden og holde den stille for at se resultatet.

Bum.

Testen røg ud af min hånd og jeg knækkede sammen som en lille gren der blev trådt på. Min krop rystede så meget at jeg ikke kunne styre det, og det hele kørte rundt. Jeg klemte øjnene så hårdt i, og jeg så de to røde streger overalt. "Rachel?" Louis hamrede blidt på døren og jeg rystede hovedet.

Jeg rejste mig op og følte mig skrøbelig som en lille porcelæn hund. Jeg kastede vand i hovedet og gemte testen væk i skabet så Louis ikke skulle se den. 

Jeg åbnede døren og Louis kiggede på mig med et bekymret blik. "Er du okay?" spurgte han, og jeg kunne simpelthen ikke holde tårene tilbage. "Rachel hvad sker der!" udbrød Louis der straks lagde armene om mig. Jeg skubbede ham tilbage og hulkede som en lille pige. Han tog armene ud og rynkede panden.

"Har jeg gjort noget?" spurgte han og rystede hovedet. Ja Louis det har du. Du har været så uansvarlig som jeg, og ikke husket beskyttelse så jeg nu bærer dit barn.

Men det kunne du jo ikke vide. Og jeg siger ikke noget. Han kan ikke have et barn ved siden af sin karriere. Og hans fodboldkarriere! Seriøst, det her er så forkert som det kan blive. "Rae, skat vil du ikke godt fortælle mig hvad der er galt?" Louis gik forsigtigt tættere på med hænderne oppe. "Nej nej du vil ikke kunne forstå.. Tag nu bare hjem til Eleanor, Louis!" udbrød jeg og pegede på døren.

"Rae jeg-" "nej Louis kan du ikke bare gå?" sagde jeg højt og Louis stod bare og kiggede på mig med triste øjne. "Flygt mens du kan.." hviskede jeg lavt og jeg går ud fra at han ikke hørte det siden han ikke svarede.

"Jeg ringer til dig senere" var det eneste han sagde. Han tog sit overtøj på, kyssede mig på kinden og skyndte sig ud af døren. Lige da døren lukkede i, knækkede jeg helt sammen og lå i fosterstilling på gulvet. Det hele kørte rundt for mig og jeg kunne ikke koncentrere mig om at trække vejret.

Det hele blev meget hurtigt sort og det sidste jeg så for mig var to røde streger.

♠♠♠♠♠♠

Jeg hørte svagt min mobil ringe inde på værelset og jeg fór op. Jeg løb ind på værelset og hoppede op på sengen for at tage den. "Hallo!" udbrød jeg forpustet. Jeg nåede slet ikke at se hvem der ringede, så jeg håber VIRKELIG ikke det er fra kommunen eller sådan noget. "Rachel! Endelig tager du den! Louis kom hjem og var ude af den. Han mumlede noget om at du var flippet ud og var utrøstelig-" "hvem er det?" afbrød jeg og tog mig til hovedet. Jeg kunne ikke finde ud af hvem der ringede og jeg havde ikke lyst til at sige noget uden jeg vidste hvem jeg sagde det til.

"Liam! Jeg var hjemme hos Harry og Louis da Louis kom hjem utrolig frustreret. Har i været oppe og skændes eller sådan noget? Er du okay?" Jeg sukkede ind i telefonen og lagde mig ned i sengen. 

"Ja jeg var bare sur i forvejen og så gik det bare udover ham eftersom han var her" sagde jeg i hurtig tempo og tog mig til hovedet. Jeg kan ikke sige det til Liam. Det her bliver jeg nød til at holde tæt med, indtil jeg finder ud af hvad fanden jeg gør.

"Hvad sker der?" spurgte han bekymret. "Nå, ja.. Det, det er ikke noget. Jeg var bare i dårlig humør" jeg slog mig i hovedet over hvor dum jeg lød. Hvem ville tro på den løgn altså. Flot Rachel. Lær at lyve ordentligt. 

"Skal jeg komme over?" spurgte han og jeg sagde straks nej. "Jeg har bare brug for noget alenetid! Jeg bliver nød til at smutte, vi ses" jeg skyndte mig at lægge på før han nåede at sige noget.

Hvorfor mig.. HVORFOR MIG seriøst. Jeg kan ikke holde til meget mere. 

Åhr gud Tori! 

Jeg kiggede på klokken og opdagede den var omkring halv 18. Jeg fumlede med telefonen og fik til sidst tastet Chelsea's nummer ind. "Rachel! Endelig svarer du, hvad har du lavet jeg har skrevet og ringet men du har slet ikke svaret! Tori besluttede sig for at spise her, og jeg ville høre med dig om det var okay, men du tog den slet ikke, og da jeg var oppe hos dig, svarede du slet ikke ved døren" hun holdte en kort pause for at trække vejret.

"Hvad fanden har du lavet Rachel! Jeg har været så bekymret for dig!" råbte hun nærmest ind i telefonen og jeg følte mig helt forsvarsløs.

"Undskyld Chels.. Jeg faldt og slog hovedet ned i gulvet så er først vågnet nu.." Fortalte jeg ærligt, men det lød som om hun ikke troede på mig. "Sikkert Rachel. Tori sover her, og så må du jo hente hende i morgen når du er klar" og så blev der lagt på. Jeg tog telefonen væk og stirrede på den.

Min mobil ringede pludseligt igen og jeg fik et chok da den vibrerede i min hånd. Det var Zayn der ringede. "HVAD NU!" råbte jeg til telefonen og trak vejret dybt før jeg tog den. "Ja?" mumlede jeg og sukkede. 

"Rachel vil du snakke?" spurgte Zayn uden at sige hej eller noget som helst. 

"Nej" sagde jeg og min stemme knækkede over. "Rachel! Hvad sker der?" hviskede Zayn ind i telefonen. "Hvorfor hvisker du?" spurgte jeg ligeglad. "Rae, jeg kommer over okay! Perrie er sur på mig og jeg vil bare gerne væk du ved. Og så tænkte jeg på dig! Jeg ved godt Tori skal i skole så jeg skal nok være still-" "Tori sover hos Chels" afbrød jeg og holdte vejret.

"Bare kom over" sagde jeg og lagde på. Jeg kunne ikke overskue at snakke mere. Jeg vil bare. Slet ikke tænke mere. Jeg kunne høre tre små bank på døren og hoppede op som en idiot.

Allerede???

Jeg rev døren op og uden at sige noget overhovedet, hoppede jeg bare ind i hans favn. Tårerne væltede bare ud og jeg kunne ikke stoppe igen. "Rachel hvad sker der!" udbrød Zayn der bare lagde armene om mig. Jeg svarede ikke da hele min hals føltes ja, følelsesløs.

Jeg rev ham med ind og låste for døren. Han tog sit overtøj og sko af. "Rachel.." Han kiggede på mig med et bekymret og trist ansigt. "Kan vi ikke bare.. Sætte en film på og ikke sige noget?" spurgte jeg med flere pauser og Zayn nikkede bare. Jeg satte mig på sofaen og pegede på skabet med film.

"Bare sæt en på" mumlede jeg og Zayn åbnede skabet og kiggede helt forbløffet ind i det. Efter at have taget flere film ud for at studere omslaget satte han endelig en på. Han skyndte sig hen til mig og tog tæppet om os. Jeg lagde mig med hovedet på hans skulder og han tog min hånd i hans. 

Og så så vi en hel film uden at sige ét ord til hinanden.

Selvom jeg følte mig utrøstelig fandt Zayn alligevel en måde at trøste mig på. Selvom han selvfølgelig gerne ville vide hvad der var galt, respekterede mit valg om at være tavs og trøstede mig så godt han kunne. 

Jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort hvis han ikke var kommet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...