Right now ♠♠1D♠♠

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 6 apr. 2016
  • Status: Igang
21-årige Rachel blev som 16-årig mor til sin lille datter Tori, sammen med sin bedste ven Jack. Tori, der nu fyldte 5 den 6 december, er stor fan af Boybandet One Direction. Da juleklokkerne ringer, og sneen daler langsomt ned over London, tager Rachel sin datter med til julekoncert med One Direction. Efter koncerten får Tori muligheden for at møde hendes idoler, og uanset hvor meget Rachel ikke kan klare dem, vil hun ikke skuffe sit et og alt. Louis Tomlinson kan ikke andet end beundre Tori, og da han får øje på Rachel, bliver han helt blød i knæene. Rachel er stadig sammen med Jack, og Louis med Eleanor, men hvad sker der når Louis endelig får fat i Rachel?
Det resultere så i at Rachel endnu engang skal gennemgå 9 hårde måneder. Hvordan vil Louis tage det? Han er selv skyld i det. Og for ikke tale om Jack og Eleanor. Følg med og se hvad der sker.
♠♠♠♠ANSTØDELIGT OG INTIME SCENER FOREKOMMER♠♠♠♠

142Likes
234Kommentarer
105035Visninger
AA

25. Part 3: New Years Eve: "It's now or never"

Klokken nærmerede sig 12:00 og alle stillede sig parate udenfor med deres jakker, drikkelse og krudt. Jeg havde placeret mig i baggrund ved det store blomsterbed der dog var helt tomt, det eneste der lå tilbage, var sørgelige rester af de engang blomstrede roser, og sne. For næsten en time siden fandt vi ud af at Eleanor havde brugt graviditet som en undskyldning for at beholde Louis. 

Så spørgsmålet om hvad han vil sige til min sandhed.

Zayn stod tæt med Perrie, Liam med Sophie, Niall med en gruppe fyre, Eleanor med nogle tøser der skævede ondt til mig, og synet af Louis var ikke til at se. Ti minutter til midnat og jeg stod dér, helt alene. Mine tanker skiftede over till Tori, der helt sikkert lå i sin trygge seng og sov. Jeg glæder mig til at se hende igen...

Jeg trak mig lidt længere tilbage fra folkemængden så de ikke kunne se mig. Og selvfølgelig havde jeg glemt at tage jakke på. Typisk. 

Jeg begyndte at pille ved min trøje, men blev hurtigt afbrudt af Louis der kom løbende hen til mig. "Hey stranger" smilte han og lagde armen om mig. "Hey" hviskede jeg og sukkede. "Gå dog hen til dine venner, det jo snart midnat fjolle" mumlede jeg og prøvede at skubbe ham afsted, men han rokkede sig ikke. Han sukkede og placerede sig foran mig og tog mine hænder i hans. 

"Du kender ikke til "traditionen" når klokken slår tolv?" hviskede han og nussede forsigtigt min kind. Jeg gøs og lukkede øjnene i. "Rach, jeg er her fordi jeg vil. Jeg vil starte det nye år med dig. Ikke nogen andre. Kun dig" hans dybe vejrtrækning fik mig til at lukke øjnene op igen og de mødte hurtigt hans intense blik. 

Mit hjerte begyndte at hamre hurtigt, og blev ret overrasket over hans oprigtighed. "Det dig og mig nu" hviskede han og lænede sin pande mod min. "Og Tori" tilføjede han og et grin forlod mine læber. Han grinte også. 

"Det lyder godt" hviskede jeg og han kyssede mig på kinden. Jeg var ærlig talt mundlam. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved han mener det. Og det gør mig tryg. Lykkelig.

Vi stod lidt og krammede i nogle minutter, da vi kunne høre de andre tælle ned fra 10. 

"Klar til at starte vores liv sammen?" hviskede Louis og jeg nikkede som en idiot. Tårene kunne jeg selvfølgelig ikke holde tilbage, så de strømmede ned af mine kinder. 

Louis drejede mig mod ham, og smilte til mig. Nedtællingen kom ned på 1, og derefter var der en masse råben og larm af fyrværkeri. Louis trak mig ind i et lidenskabeligt kys, og det føltes som allerførste gang vi kyssede. Jeg er forvirret, overrasket og glad. Glad. 

Jeg begyndte at grine af ren lykke og nærmest hoppede ind i Louis favn. Jeg havde ikke lyst til at give slip. Jeg ville have tiden til at stå stille. Det her øjeblik er perfekt. 

"Rachel?" Louis trak mig lidt væk så vi så hinanden i øjnene. "J-ja" stammede jeg og snøftede.

Han smilte et stykke tid før han endelig åbnende munden "Jeg elsker dig". Ikke ét sekund gik uden han smilede lykkeligt, og det gjorde mig helt paf. Mine knæ føltes så bløde som gelé. Mine øjne flakkede og jeg rystede hovedet af ren rastløshed. 

"Jeg elsker dig" hviskede jeg tilbage, anede et kæmpe smil og hoppede op i hans favn. 

"Louis jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige" mumlede jeg og han grinte. "Det behøver du heller ikke, bare kom med" hviskede han og tog mig i hånden. Vi gik indenfor og han førte mig til hans soveværelse. Mit hjerte hamrede som en gal og jeg satte mig på sengen for at få pusten. Louis lagde sig ned ved min side og gjorde tegn til jeg også skulle lægge mig.

"Jeg vil bare gerne ligge her, med dig. Uden nogen afbrydelser, bare nyde øjeblikket. For der er ikke andet jeg hellere vil" hviskede han og jeg lagde mig ind til ham. Helt paf. 

"Det her er den perfekte start på året" hviskede han og jeg nussede ham på maven. Jeg sukkede og spekulerede på om jeg skulle break the news til ham. Mon han ville tro på mig efter det med Eleanor? Altså for en time siden fandt vi jo ud af sandheden, og det gjorde ligesom at Louis pludselig forsvandt. Han havde en anelse før, men derfor kan det godt ramme én, når man finder ud af sandheden.

"De eneste gange Jack nogensinde har sagt jeg elsker dig, til mig, har været når han har væltet hjem fra en bytur, skide wasted og ville have mig med i seng.." Begyndte jeg at hviske og Louis kyssede mig på panden. "Jeg har aldrig sagt det til ham. Fordi jeg vidste at han ikke mente det. Jeg har altid vidst hvad han har lavet ved siden af, men jeg har aldrig sagt noget til det" indså jeg, og mumlede nærmest til mig selv.

"Han er en idiot for ikke at se hvad han går glip af. Det kan kun være hans tab" hviskede Louis i mit øre, og fik mig til at slappe fuldstændig af i kroppen. 

"Min graviditet ødelagde det. Jeg er bange for at det gør det igen" hviskede jeg og fortrød jeg sagde lige så snart ordene var sagt. Louis satte sig halvt op og kiggede ned på mig med en rynket pande.

Der var et øjebliks stilhed før Louis åbnede munden. "Hvad mener du med det?" han så lidt forvirret ud og jeg sukkede. Det var nu eller aldrig.

"Louis, jeg havde ikke selv planlagt dette, overhovedet. Jeg er så ked af det, men jeg er gravid" tårene strømmede ned af mine kinder og Louis så mistroisk og med store øjne på mig. Jeg gemte hovedet i sengen og hulkede i mens jeg forberedte mig selv på det værste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...