Right now ♠♠1D♠♠

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 6 apr. 2016
  • Status: Igang
21-årige Rachel blev som 16-årig mor til sin lille datter Tori, sammen med sin bedste ven Jack. Tori, der nu fyldte 5 den 6 december, er stor fan af Boybandet One Direction. Da juleklokkerne ringer, og sneen daler langsomt ned over London, tager Rachel sin datter med til julekoncert med One Direction. Efter koncerten får Tori muligheden for at møde hendes idoler, og uanset hvor meget Rachel ikke kan klare dem, vil hun ikke skuffe sit et og alt. Louis Tomlinson kan ikke andet end beundre Tori, og da han får øje på Rachel, bliver han helt blød i knæene. Rachel er stadig sammen med Jack, og Louis med Eleanor, men hvad sker der når Louis endelig får fat i Rachel?
Det resultere så i at Rachel endnu engang skal gennemgå 9 hårde måneder. Hvordan vil Louis tage det? Han er selv skyld i det. Og for ikke tale om Jack og Eleanor. Følg med og se hvad der sker.
♠♠♠♠ANSTØDELIGT OG INTIME SCENER FOREKOMMER♠♠♠♠

142Likes
234Kommentarer
105962Visninger
AA

20. Part 2: Christmas eve - "I found this gift behind your christmas tree"

"I lige måde min skat" hviskede mor og gav mig et sidste klem før hun gav slip. "Chels min pige" mor gav hende et stort kram også og mærkede en prikken på skulderen. Jeg smilte allerede stort og vendte mig om.

Chokket kom pludselig ved synet af mormors trætte sorte øjne der hang men hendes smil lysnede hele ansigtet op da vi fik øjenkontakt. "Mormor!" råbte jeg og gav hende et kram. "Åh Rachel" hun gav et ikke så hårdt klem og jeg kunne mærke hendes skulder blive hel våd. Hun trak sig tilbage og smilte til mig.

"Årh Rachel ikke græd min skat" sagde mormor og tørte mine tårer væk "du ødelægger jo din make-up" sagde hun med et grin og jeg smilte til hende. Hun sagde hej til Chelsea og fik en stort kram til Aiden og Tori.

"Hvor er gaverne?" spurgte mor og Chelsea åbnede bagi. "Havde du en god fødselsdag Tori?" spurgte mormor og Tori nikkede som en gal. "Mor tog mig til 1D kooonceert" smilte Tori. Hun udtalte det som one D. Det er hun begyndt at gøre. Dunno why.

"Uha det må jeg nok sige!" sagde mormor overrasket og blinkede til hende. "Ja og nu kender vi dem olde!" udbrød Tori og sendte hende det største smil hun kunne. "Kender dem?" spurgte mormor lidt forvirret.

Mor og Chelsea fik taget gaverne og vi bevægede os ind af.

"Ja vi har også været hjemme hos dem!" udbrød hun glad og mormor rynkede panden og kiggede på mig. "Mama kender dem" sagde Tori og mormor nikkede. "Nå hvem vil have gaver!" udbrød mor og børnene hoppede selvfølgelig op og ned.

Ja vi åbner altid gaver ligeså snart det er muligt. Altså når de sidste personer er kommet. Sådan har det altid været. 

"Så skynd jer at få taget overtøj af og få lagt gaverne under træet!" smilte momse og klappede hænderne sammen. "Jaaaa!" udbrød de og løb ind til stuen hvor juletræet stod. "Rach kom lige med mig" mor trak mig let i armen og førte mig ud til køkkenet. Hendes moderne gammel-agtig køkken. Hun har en mærkelig stil.

"Hvor er Jack?" spurgte hun og jeg isnede. "Et sted i Amsterdam" mumlede jeg og sukkede. Mit blik var som limet ned i gulvet og jeg så ud i øjenkrogen at mor tog sig til hovedet. "Jeg har sagt til ham at vi er væk inden han kommer hjem" røg det ud af mig og mor så helt chokeret ud. "Men skat hvordan? Hvor vil i tage hen? Hvad med penge?" hun stilte en masse spørgsmål og gjorde mig døsig. 

"Det ved jeg ikke" indrømmede jeg. "Han er bare en idiot!" udbrød hun og jeg kiggede overrasket på hende. "Ja det okay at sige sådan noget i sådanne situationer" mumlede hun og jeg grinte for mig selv.

"Er du okay min pige?" mor tog fat i mine hænder og så på mig. Jeg sukkede og bed mig selv i kinden for ikke at fælde en tåre. "Ja mor jeg er helt okay" jeg kiggede hurtigt op på hende og ned igen.

Jeg kunne godt se på hende at hun ikke troede på min løgn. "Jeg er glad med Tori" sagde jeg. Og det var jo rigtig nok. Når hun er i nærheden er jeg glad. Jeg har ingen anden. Mere.

Jeg rystede hovedet og løftede øjenbrynene. "Skal vi ikke gå ind til de andre? De har sikkert allerede pakket gaverne op" skyndte jeg at sige og trak mor ind i stuen. 

Jeg stoppede op og beundrede det flotte store pyntede træ. Det var helt rødt. Der var en masse konfetti, engler og kugler der hang overalt. "I har virkelig været gode i år" udbrød jeg og momse grinte. "Det tog også lang tid at pynte!" sagde hun og så træt ud, med et smil.

Jeg smilte og satte mig ned i sofaen. Momse sad mellem Aiden og Tori og kiggede ivrigt på de pakkede deres pakker op. Der var en hel del gaver så det tog lang tid før de var færdige, og plus de liiiige skulle lege med hvert et styk legetøj de nu fik. Men glade blev de. "Neeej det må jeg nok sige!" udbrød mor og mormor lige efter hinanden. Jeg kunne se de åbnede gaverne fra os. Jeg sendte dem et stort smil til dem. 

De takkede for gaverne og jeg rakte Chelsea en lille pakke. Hun kiggede uforstået på mig og jeg rystede pakken til hun tog den. "Ja jeg ved godt at vi blev enige om ikke at give hinanden gave men jeg kunne ikke lade være" udbrød jeg og slog ud med armene. 

"Åhr Rach jeg har jo ikke-" "hold nu op sis jeg er ligeglad. Åben den nu bare" jeg blinkede til hende og hun pakkede forsigtigt pakken op. "Et spaophold!" udbrød hun og hendes øjne blev store. "Mener du det!" råbte hun og gav mig en ordenlig krammer. "Jeps. Jeg ser efter Aiden en dag og så går du ud og bliver forkælet. Det fortjener du jo. Du er der altid for mig med Tori og når jeg har brug for det. Nu er det din tur!" sagde jeg og klemte til. 

"Tusind tak sis. Love you" hun kyssede mig på kinden og trak sig tilbage. "You welcome" jeg blinkede til hende og lænede mig tilbage i stolen. "Skal vi ikke sætte noget julemusik på og få nogle pebernødder ind? Hvad siger i to?" sagde mor og børnene jublede. 

Mens mor hentede pebernødder satte jeg musik på, Aiden og Tori var gået i gang med at lege med deres nye legetøj. "Hey Rae?" Chelsea prikkede mig på skulderen og jeg vendte mig mod hende. "What's up?" mumlede jeg og tog en tår af min varme kakao.

Hun rakte en pose mod mig og jeg kiggede forvirrende på den. Jeg rynkede pakken, tog i mod den og satte mig i sofaen ved siden af momse. Jeg tog hånden ned og mærkede en lille sløje strejfe min hånd. "Ja den er altså ikke fra mig" mumlede Chels og der gik lidt tid før det gik op for mig.

"Chels?" mit åndedræt blev hurtigere og jeg tog pakken op.

Det blå gave papir kom frem og jeg holdte vejret. "Chels hvor har du den fra?" sagde jeg hurtigt og kiggede på hende. Hun lignte ét stort spørgsmålstegn. "Det lå bag juletræet hjemme hos dig. Jeg så dit navn på og tænkte at du måske havde glemt at tage den med. Hvem er det fra?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede ivrigt på pakken.

"Jeg ved det ikke" svarede jeg hurtigt. "Jamen pak den dog op" momse blandede sig og smilte til mig. Jeg smilte nervøst tilbage og trak i sløjfen. Jeg så mor komme ind med en skål. "Wow det kalder jeg gave papir!" udbrød hun med blikket på gaven. Jeg sukkede og fik pakket papiret pænt op så det ikke blev ødelagt. "Skal du være så langsom!" udbrød Chelsea af utålmodighed. 

Jeg vendede øjne af hende og tog papiret væk. En lille seddel faldt ned på gulvet og der stod også mit navn på. Jeg sank en klump i halsen og tog konvolutten op. "Læs kortet til sidst!" udbrød mor med en spændt stemme. Jeg sukkede og kiggede på den lille pakke. Det lignede en af de æsker hvor der ligger smykker op. Dem der altid er så svære at få op. 

Mit hjerte bankede en anelse for hurtigt til at jeg kunne følge med og er næsten sikker på de andre kunne høre det.

Trods min mor's request tog jeg kortet op og gav mig til at læse den sjuskede håndskrift.

Rachel.

Lige da mine øjne strejfede denne halskæde, var du den første jeg tænkte på. En julegave til Rachel. Så smuk og strålende. Perfekt til dig. Jeg ved godt at du ikke ville have en gave, men nu får du den. Jeg er så glad for at have dig i mit liv, og ved godt det kan være lidt svært, men vi skal nok klare den Rachel. Denne halskæde er beviser mit ønske for dig og mig. For os. Uanset hvad, vil jeg altid være der for dig og det håber jeg du ved. 

Merry christmas my love.

Sincerely Louis.

Tårene væltede stille ud og jeg mærkede en masse øjne hvile på mig. Jeg pakkede papiret sammen, lagde det ned i min BH og tørte tårene væk. "Jamen dog min pige" mor satte sig på min anden side og lagde armen om mig. "Er du okay?" spurgte hun og jeg snøftede. Jeg nikkede og hun nusede mig på ryggen.

Jeg åbnede den lille æske og så den flotteste lille sølv halskæde. Min mund ramte jorden (ikke bogstavelig talt) og tog halskæden op. Min hånd rystede en smule så jeg måtte bruge den anden for at se den ordenligt. Den var sølv og strålede. "Woow" hørte jeg momse mumle ved siden af mig. "Det ligner ægte sølv! Uha den må være dyr" tilføj hun. Ja man kan godt sige at hun har styr på smykker.

Den føltes også lidt tung dog ikke for meget. Jeg gjorde tegn til at mor skulle hjælpe mig med at få den på. Hun lukkede den og satte den ordenligt. Hendes øjne glimtrede "den klær' dig" mumlede hun og jeg rejste mig for at se i spejlet. 

Den sad lige under kravebenet, dog oven på kjolen, og strålede. Jeg fik et smil frem og prøvede at skjule tårene. Jeg snøftede og hørte de andre hviske bag mig.

"Hvaa' Rach hvem er det fra?" spurgte Chelsea der åbenbart stod lige bag mig og kiggede med. Jeg tog mig forskrækket til hjertet og sukkede. Jeg rev hende med ud i køkkenet og lukkede døren efter mig. Mit hjerte bankede hurtigt og jeg følte mig en smule svimmel over det hele.

"Kan du huske da jeg sagde at jeg ville forklare hvad der skete senere? Den dag der, du ved nok" hviskede jeg for at være sikker på de andre ikke kunne høre noget. Hun kiggede forvirret på mig et stykke tid før det gik op for hende hvad jeg snakkede om. "Når ja for helved! Fortæl!" sagde hun utålmodigt. 

Jeg sukkede og talte til ti før jeg begyndte.

"Det er en lang historie, så jeg gør den kort-" startede jeg med at sige og trak vejret dybt før jeg fortsatte. "Ja Louis og jeg.." Sagde jeg nervøst og tog mig til skulderen. "Vi har været sammen. Lige siden Tori's fødselsdag. Og ja. Jeg kan virkelig godt lide ham" da jeg sagde det sidste brød jeg ud i gråd og faldt sammen på gulvet. "Jamen Rachel dog!" Udbrød Chelsea og satte sig ned til mig.

Jeg fik hulket færdig og prøvede at kontrollere mit åndedræt. "Har han gjort dig noget?" spurgte hun med en overbeskyttende stemme. Jeg rystede på hovedet "nejnej Chels" mumlede jeg.

"Eleanor og ham er, men Louis vil ikke mere. Men så er hun gravid!" hulkede jeg og med det sagt græd jeg bare endnu mere. Det gav ikke nogen mening det jeg sagde men jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal sige hvad. "I see..." Mumlede Chelsea og holdte om mig. "Han fortalte det i går og han har slet ikke skrevet til mig siden.. Jeg forlod ham uden at sige ét ord Chelsea. Jeg kan ikke mere. Det hele er for meget" hulkede jeg og kunne ikke finde hoved og hale i noget. 

"Eleanor er gravid?" spurgte hun og jeg nikkede med et fjernt blik. "Og Louis er faren?" jeg nikkede igen. "Han blev selv svigtet af sin far og han vil ikke lade det ske for hans.. Han gør det for barnets skyld" jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sige det. Hun var helt stille. "Rachel dog, hvorfor har du ikke sagt noget før nu?" sagde hun efter et stykke tids stilhed. "Ingen måtte vide noget" jeg så tomt ud i luften.

"Det også ligemeget nu, det er slut. Jeg skal bare tage mig sammen og komme videre" mumlede jeg og rejste mig op. "Rach betyder han meget for dig? Får han dig til at føle dig hel? Så ikke giv op nu! Med den reaktion derinde og nu, gætter jeg på et ja. Det skal nok gå alt sammen ikke? Kæmp for hvad der gør dig lykkelig" hun havde taget fat om mig.

"Hvordan skal jeg gøre det når jeg også venter hans barn!" råbte jeg og tog mig til hovedet. Mit hjerte bankede hurtigt og jeg følte mig svimmel. Jeg satte mig ned på stolen ved spisebordet og kiggede tomt på Chels.

"Er du-?" Chelsea så overrasket ud og lignede én der var løbet tør for ord. "Jeg er gravid med Louis' barn. Det ændre ikke noget, jeg kan ikke have det, jeg kan ikke klare at gå igennem en graviditet alene-" jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige så jeg stoppede bare der. Jeg drog et lettelses suk. Uanset hvor forfærdelig en situation jeg står i er det fandme rart at komme af med de byrder på mine skuldre.

Chelsea stod bare stadig helt stille.

"Du skal ikke sige noget til de andre Chelsea! Jeg be'r dig" jeg rejste mig op og stilte mig foran hende. "Min mund er lukket sis. Vi finder ud af noget okay?" hun trak mig ind i et langt kram. Døren blev åbnet op bag os og vi fik begge et chok. Jeg tørrede make-uppen væk der var under mine øjne og mor stod i døråbningen. "Hva' har i tænkt jer at stå derude resten af aftenen og hindre os andre i at få noget at spise?" sagde mor med et kækt smil og jeg grinte. 

"Nej selvfølgelig ikke min kære moder" jokede Chels og mor rystede på hovedet. "Hey du, jeg kræver en forklaring snart!" sagde mor da jeg var på vej ind i stuen og pegede med på halskæden med et smil. Jeg rømmede mig og sukkede. "Ikke nu mor.." Sagde jeg og gik ind i stuen. Aiden og Tori var ikke herinde så jeg kiggede ud i baghaven for at finde dem løbende efter hinanden med sne i hånden. Jeg stilte mig op af vinduet og betragede dem i mens de rå hyggede sig.

Jeg tog min mobil frem og så en besked fra Zayn. 

"Hey you, ring lige når du har tid"

Det var sådan set det hele der stod. Jeg gik ud i ud stuen og ringede Zayn op. Jeg ved ikke hvad han vil, men jeg skal ihvertfald lige spørge ham om han kender til noget af den gave. Og hvordan fanden den er havnet under mit juletræ.

"Eey Rae glædelig jul!" råbte Zayn glad og jeg sukkede. "I lige måde. Hvad så?" jeg satte mig i hængekøje sofaen eller hvad fanden det nu hedder og rokkede frem og tilbage. "Jeg ved ikke om du har set den, men der ligger en gave under-" "under mit juletræ ja jeg har set den. Og pakket den op" afbrød jeg ham.

"Louis bad mig om at passe på den for en uge siden og så snige den ind hos dig. Din dør stod åben sent i går så jeg sneg mig ind for at lægge den der. Haha jeg lyder som en indbrudstyv lige nu!" han grinte og jeg holdte vejret. "Jeg snakkede med ham i morges om at jeg havde lagt den ind og han blev lidt nervøs. Jeg aner ikke hvorfor, han var bare total tavs.." forklarede Zayn. Ja det jo klart når du ikke ved hvad der sker...

"Hvad er det?" spurgte han med en glad og desperat stemme. "En halskæde.." Mumlede jeg ind i telefonen. "Agh okay, glæder mig til at se den! Hvad skal du nytårsaften?" spurgte han og jeg sukkede. Jeg kunne ikke vente med at komme hjem og sove. Jeg er helt færdig, og vi næsten lige kommet altså. Fucking lorte dag. Så længe Tori hygger sig, for det er det vigtigste.

"Rachel??" hørte jeg i øret og jeg rystede hovedet. "Det ved jeg ikke endnu. Der er jeg nok i gang med at flytte" sagde jeg uden egentlig at tænke over det. "Flytte? Whaaat?" Zayn lød overrasket. "Ja flytte. Jeg forlader Jack. Regner med at gå ud og kigge på nogle lejligheder i morgen" mumlede jeg og sparkede til en lille bold der lå lige inden for rækkevidde. 

"Wow okay, du må lige forklare nærmere næste gang vi ses! Familien kalder, så jeg smutter igen. Vi ses du". Jeg mumlede farvel og lagde på.

"Rach så der mad!" kunne jeg høre mor råbe. Jeg rejste mig ufrivilligt op "unger der er mad!" råbte mor ud til ungerne. Jeg rettede kjolen og skyndte mig ind. Jeg satte mig ned på stolen ved siden af Tori og ved siden af Chelsea da det var den eneste ledige plads. Jeg kunne mærke Chels blik hvile på mig men ignorede det. Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge på hende efter alt det jeg lige har fortalt.

Udover hende er Liam den eneste der ved at jeg er gravid. 

Vi fik spist en hel masse mig, også mig endda! 

Aftenens forløb var egentlig okay. Vi fik snakket en masse om de dage hvor Chelsea og jeg kun var 10 år og løb rundt som små aber og lidt om Jack.

Aftenen fik en ende, og jeg fik pakket Tori ind i sit overtøj. Hendes arme hang nærmest livløs om bag min nakke så jeg bar hende ud i den forvarmet bil. Mor og mormor kom ud med Chelsea og Aiden i hælene. De fik sagt farvel og jeg gik i mod dem for at gøre det samme.

"Årh Rach" min mor stod med armene åbne og med tårer i øjnene. Hvilket fik mine øjne til at løbe også. "Tak for i dag mor. Jeg elsker dig" mumlede jeg. "Elsker dig min skat" hun gav et sidste klem før hun gav slip igen.

Jeg gik over til momse og gav hende et lille klem. "Vi ses momse" hviskede jeg og hun nikkede. "Take care Rach!" sagde hun da jeg gik hen mod bilen. Jeg vinkede til dem begge og satte mig ind i bilen. 

Jeg må indrømme at tanken om at tage tilbage igen til den rådne lejlighed og de rådne mennesker er horrific. Men tanken om at se Zayn igen overskygger den anden tanke en smule. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...