Right now ♠♠1D♠♠

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 6 apr. 2016
  • Status: Igang
21-årige Rachel blev som 16-årig mor til sin lille datter Tori, sammen med sin bedste ven Jack. Tori, der nu fyldte 5 den 6 december, er stor fan af Boybandet One Direction. Da juleklokkerne ringer, og sneen daler langsomt ned over London, tager Rachel sin datter med til julekoncert med One Direction. Efter koncerten får Tori muligheden for at møde hendes idoler, og uanset hvor meget Rachel ikke kan klare dem, vil hun ikke skuffe sit et og alt. Louis Tomlinson kan ikke andet end beundre Tori, og da han får øje på Rachel, bliver han helt blød i knæene. Rachel er stadig sammen med Jack, og Louis med Eleanor, men hvad sker der når Louis endelig får fat i Rachel?
Det resultere så i at Rachel endnu engang skal gennemgå 9 hårde måneder. Hvordan vil Louis tage det? Han er selv skyld i det. Og for ikke tale om Jack og Eleanor. Følg med og se hvad der sker.
♠♠♠♠ANSTØDELIGT OG INTIME SCENER FOREKOMMER♠♠♠♠

142Likes
234Kommentarer
105964Visninger
AA

35. Aftershock

"Rachel kan du høre mig?" Louis stemme overlappede alle andre lyde og jeg klemte øjnene sammen et par gange før jeg åbnede dem helt. "Louis?" mumlede jeg og han tog straks min hånd og klemte til. "Hvordan har du det!" spurgte han hurtigt og jeg pustede ud.

Jeg kiggede ned på mit lår og så et stort hvidt slags bandage. "Hvad skete der?" mumlede jeg da det hele stod ret uklart for mig. "Du besvimede inden de løftede dig op på båren. Og da vi kom hertil, fik de trukket kniven ud og fik lukket dig sammen" fortalte Louis med en rolig stemme. "Det hele er okay nu" hviskede han og jeg satte mig op med benene ud over sengekanten. Louis rejste sig fra stolen han sad på og stod mellem mine ben. Han tog sine arme bag min ryg og trak mig ind i et kram.

Mit hjerte bankede hurtigt og jeg begyndte at ryste. Jeg kunne mærke Louis holde mig tættere ind til sig da jeg begyndte at ryste. "Det hele er okay love" hviskede han og tårende løb ned af min kind. "Hvad med vores ting!" udbrød jeg og tankerne fløj rundt i hovedet og gjorde mig svimmel. Louis trak sig ud af krammet og fastholdte vores øjenkontakt.

"Vi får forsikringen til at dække det hele og jeg har snakket med politiet om det hele. Det eneste de mangler nu, er et udsagn fra dig. Det eneste du skal gøre er at fortælle hvad der skete for jeg kom, okay?" fortalte han og jeg nikkede langsomt. "Vi skal nok få ram på de tyve!" sagde han for at overbevise mig, men til dels for at overbevise sig selv.

"Er du klar på at afgive vidneudsagn? Vi har en politivagt stående ude foran for at holde vagt hvis nu.." Han stoppede sig selv og jeg nikkede. Han kyssede mig hurtigt og gik ud i gangen. Jeg satte mig tilbage i sengen og tog benene op.

"Mrs. Rachel" en politibetjent kom gående ind med to andre. "Jeg hedder Jones og jeg er her for at høre dit udsagn. Hvis du starter med starten så tager vi den derfra okay?" hans stemme var ret dyb og jeg nikkede monotomt. 

"Jeg lå på sofaen og sov da jeg hørte døren blev revet op. Først troede jeg at det var Louis, men så så at det var en anden der kom løbende i mod mig. Han tog fat om mig, placerede kniven mod min hals og-" jeg stoppede da tilbageblikket blev for meget. Jeg begyndte at ryste, og tårene løb ned af kinderne. "Det er helt okay at græde Rachel. Tag dig bare god tid" sagde politibetjenten med en rolig stemme og jeg tog en dyb indånding. Jeg fortalte resten og politibetjenten spurgte ind til hvordan de så ud.

"Omkring 1.85 høje, de var begge hvide og lød som om de ikke var ret gamle.. Hårfarven kunne jeg ikke se, men ham der holdte mig, havde brune øjne.." fortalte jeg og gøs ved tanken om at skulle se ind i de øjne igen. "Tak for dine informationer Rachel. Jeg kan love dig at jeg vil gøre alt for at finde de tyve! Vi kontakter dig og Louis når vi har fundet ud af noget okay?" hviskede politibetjenten og jeg nikkede. 

Da de var gået ud kom der en sygeplejerske og tjekkede mit sår. Hun gav mig nogle smertestillende og fortalte at vi godt kunne tage hjem igen. Vi takkede dem for hjælpen og gik ud til parkeringspladsen hvor Zayn ville hente os.

"Der er de!" kunne vi høre der blev råbt og Louis sukkede. "Du behøver ikke at sige noget love, bare ignorer dem" hviskede han og kyssede mig på kinden. Han tog min hånd og pressen kom løbende. "Louis og Rachel vi hører i har været ude for et indbrud! Hvordan har i det og hvad skete der?" spørgsmålende var overvældende og fik mig bare til at tænke tilbage igen. 

"Vi er okay nu det er alt hvad i behøver at vide" sagde Louis bare tilbage og vi gik hurtigt hen til Zayns bil. Han kom ud hurtigt. "Rachel er du okay!" råbte han og løb ind i min favn. Jeg begyndte at græde igen og han krammede hårdt. "Jeg er så ked af at jeg ikke gik med ind.." hviskede han og snøftede. "Zayn du ville også bare være kommet til skade.." Mumlede jeg og han gav slip. "Jeg ville have gjort alt for at de ikke lagde en finger på dig" hviskede han tilbage. Han krammede mig hurtigt og gik hen til Louis. "Er du okay mate?" spurgte han og Louis nikkede. De krammede hurtigt og vi satte os ind i bilen.

"Jeg har fået Chelsea til at tage Tori de næste to dage, håber det er okay. Tænkte at du kunne bruge lidt hvile" hviskede Louis da vi var blevet sat af, og lå begge i sengen. Jeg nikkede og sukkede.

"Jeg elsker dig så højt" hviskede Louis ind i mit øre, og lagde hånden på min mave. Han lagde sig ned til min mave og holdte om den. "Og jeg elsker dig little guy" hviskede han og jeg grinte. Little guy huh....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...