Ikke bare en brik i Spillet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 11 nov. 2013
  • Status: Igang
Denne korte finfiction, er mest om, hvordan jeg tror The Hunger Games ville have været, hvis Kattua/Katniss døde i stedet for Rue.

Jeg har besluttet mig for at bruge navnet Kattua, fra den danske bog, i stedet for Katniss fra den oprindelige.

Håber i vil læse min fanfiction!:)

2Likes
3Kommentarer
351Visninger
AA

1. Ikke bare en brik i Spillet

Da jeg spæner ud i lysningen, ligger Rue filtret hjælpeløs ind i et kæmpe net. Hendes øjne kigger rædselsslagne ind i skoven.

Det hele sker i slowmotion. Drengen fra Distrikt 1 kaster sit spyd mod Rue, og jeg handler instinktivt ved at kaste mig ind mellem spyddet og Rue. I øjeblikke der føles som evigheder, ser jeg bare spyddet fare mod mig, og så mærker jeg smerten.

Jeg ved, at jeg ikke har meget tid tilbage, så jeg spilder ikke tiden. Pilen jeg skyder mod drengen fra 1, rammer ham i brystet, og han falder bagud - sikkert allerede død.

Ud af mine øjne kommer tårerne. Det kan også være ligemeget, om jeg græder eller hvad jeg gør. Folk vil være ligeglade med mig, efter min død. Faktisk er det den tanke der får mig til at åbne munden.

Jeg kan ikke selv styre de ord der kommer. De kommer bare. "Jeg mere end bare en brik i jeres spil." Det var de ord Peeta sagde til mig den aften før spillet, og det er nu jeg forstår meningen. Capitol kan sende os i spillet, men de kan ikke tvinge os til at spille. Vi er ikke bare brikker i deres åndsvage spil. Hvis ikke vi vil spille, kan de blive nød til selv at gøre det, for de kan jo ikke tvinge os, til at slå hinanden ihjel. Bare jeg havde indset det den aften. Nu er det for sent at gøre noget. Jeg skal dø nu. Det er det der hele tiden har været meningen.

Det sidste jeg lægger mærke til, er en lyshåret dreng der knæler ved min side.

 

"Kattua!" Jeg ved, at hun er væk nu, men jeg bliver ved med at råbe hendes navn. Det er mærkeligt, at nogen kan være så tæt på, men så langt væk.

Jeg tager hendes hånd. Den er stadig varm. Jeg ville ønske, at alt dette bare var et marridt, men jeg ved, at det er virkelighed. Det her er den uretfærdige virkelighed. Det er sådan her spillet er. Men det har aldrig været meningen, at Kattua skulle ende i spillet. Det var heller ikke meningen, at hun skulle dø. Intet af dette var meningen. Men nu hvor det er sket, vil jeg ikke have at hendes død skal glemmes.

Hele spillet har jeg tænkt på, hvordan jeg selv kunne vise, at jeg aldrig har været en del af spillet. Jeg har aldrig troet, at Kattua skulle dø. Det var meningen, at jeg skulle beskytte hende, indtil jeg selv døde, og så ville hun klare sig gennem resten af spillet.

Sammen, finder mig og Rue blomster, som vi ligger i en beskyttende ring rundt om Kattuas krop. Spyddet lader vi sidde. Jeg vasker hende i ansigtet, mens Rue fumler med noget andet.

Da jeg vender mig om, ser jeg noget, som jeg ikke tror nogen havde forventet ville ske. Rue har også dækket drengen fra Distrikt 1 - Marvel, med blomster. I starten bliver jeg vred. Hvad tænker hun på? Drengen havde forfanden dræbt Kattua, men så går det op for mig. Hvis vi skal have Capitols opmærksomhed, bliver vi nød til at kæmpe sammen. Hvis vi vil op imod Capitol, vise dem at vi er mere end bare deres brikker, nytter det ikke noget, at vi også kæmper mod de andre distrikter. Den rigtige fjende er Capitol, og ikke de andre distrikter.

En tåre falder ned af min kind og tusind andre følger.

Rue stiller sig ved siden af mig. I starten står vi bare stille, men så tager jeg mine tre midterste fingre op til læberne, og peger dem mod Kattua. Selvom der ikke er nogen kameraer vendt mod mig nu, sidder præsident Snow helt sikkert og ser på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...