Story Of My Life..?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Igang
Sara er en 15 årig pige som har det meget svært i skolen. Hun bliver mobbet, og Sara er en cutter. Ja.. Jeg har ikke så meget andet at sige end... LÆS DEN! ;D

(Vil lige sige at dette er min første gang at jeg skrive noget som det her. I må meget gerne give noget konstruktivt kritik :) )

8Likes
9Kommentarer
528Visninger
AA

2. Please help me..

 

Jeg gik ind på min værelse, og gjorde mig klar til at gå i skole. Selvom jeg ikke gad blev jeg jo nødt til at prøve at lære noget. Jeg kom i skole. Min første time var tysk. Jeg hadede tysk. Vores lære kom ind i klassen. ”Godmorgen alle sammen” sagde han. Jeg svarede ham ikke, fordi jeg ikke følte at det var en god morgen.

Tysk var ovre… Så mangler jeg bare tre mere. Det var en meget kort dag i dag. Jeg stod ved mit skab, for at finde mine bøger frem. Det var gået utroligt godt indtil videre. ”Hej.. Øh, jeg er nu her på skolen. Vil du hjælpe mig med at komme til musik lokalet?” spurte han. Jeg blev mundlam. ”jo da.” Vil gik ned af gangen til musik lokalet. ”Her er det” sagde jeg. ”Vil du ikke lige åbne døren for mig” spurgte han. Det kunne jeg da ikke se noget problem i, for hans hænder var fylde af bøger. Jeg åbnede døren og der på den anden side stod: Martin, Frederik, Anders og Jonas. De tog fat omkring min arm, og smed mig over i et hjørne. Jeg Kunne ikke bevæge mig. Jeg åbnede min øjne, og med det samme fik jeg en stor hård knutnæve lige hovedet.

Jeg vågnede op hjemme på min seng. Hvordan var jeg kommet hjem? Min mor kom ind. ”Hej Sara. Er du ok? Hvad skete der?” spurgte min mor bekymret. ”Jeg er okay. Men hvad der skete, det kan jeg ikke huske.” sagde jeg. Rigtigt kunne jeg jo godt huske hvad der skete. 

Jeg gik ud på badeværelset. Hvorfor… Hvorfor kunne jeg ikke bare… Nej. Ikke sig det Sara. Hvordan kunne du? Nogle gange hader jeg bare min selv. Jeg kan blive så vred! Jeg tænkte bare: ”Hvorfor Sara. Hvorfor skal du overhovedet leve?”

Klokken var 23:47. Jeg lå og tænkte på om jeg bare ville være ’syg’ i morgen. Eller som andre siger, pjække. Jeg ville. Jeg blev nødt til det! Jeg kunne ikke få mig selv til at komme. Jeg ville ikke kunne holde ud at blive ydmyget igen! Jeg prøvede på at ligge og tænke på noget andet.

Wow! Jeg havde klaret en hel dag uden at cutte. Det var først gang i laaaang tid! Nå… Jeg måtte hellere se om jeg kunne falde i søvn. Klokken var 01:32.

Jeg vågnede klokken 09:14. Jeg skulle på indkøb. Det var jeg ellers aldrig. Jeg skulle have en skraber. En ny blå skraber. Underligt nok, men det bedste i mit liv.

Jeg kom hjem med en ny skraber. Jeg satte den på dens gamle plads. Vent. Hvor var min mor? Hun havde jo fri i dag.. Jeg tog mig gamle Nokia. Den ringede op. Bip-bip- ”Hej mor” sagde jeg tøvende. ”Hej skat. Hvad så?” Spurgte hun. Hun lød underlig, som om der var noget galt. ”Hva’.. Hvad er der galt?” spurgte jeg. ”Hvad mener du? Der er ikke noget galt” Sagde hun. ”Men jeg bliver nødt til at løbe. Farvel, Sara jeg elsker dig!” sagde hun. Det var lang tid siden hun havde sagt det til mig.. Hvorfor sagde hun det nu? Over telefon? Nå.. Men nu glemte jeg at spørge hvor hun var.

Jeg gik lidt rundt. Jeg var glad for at jeg ikke havde været i skole den dag, fordi så kunne der jo gå endnu en dag hvor jeg ikke så nogen grund til at cutte. Eller.. Der var ikke nogen indtil nu. Det var så dejligt. Jeg kunne måske næsten få lov til at være glad i dag!

Klokken var blevet mange. Alt for mange! Hvorfor var hun ikke kommet hjem endnu. Hun plejede at arbejde sent. Men ikke så sent! Endelig hørte jeg døren smække. Klokken havde også nået at blive 01:44. Jeg gik ud i den mørke gang for at sige hej. Da jeg kom der ud, så jeg en mørk skikkelse. Det var ikke min mor.. Det var en… MAND! Hvad fanden..?! Hvad lavede han her? Døren åbnede igen. Der kom en mand mere. De havde begge mørke dystre masker på. Var de.. Nej, jeg ville ikke sige det, men var de indbrudstyve? Jeg listede ind bag en dør. HVOR BLEV MIN MOR AF?!

Jeg kunne høre en gyselig knirke. Det var jo næsten som en gyser film.

Tiden gik. Jeg kunne høre uret fra mit værelse. Det sagde: ”Tik, Tak, Tik, Tak”. Så blev klokken præcis 02:030, og de gik. Jeg listede mig ud. Nu begyndte panikken for alvor! De havde taget mange ting! Rigtigt mange ting.

Jeg prøvede at ringe til min mor igen. Hun tog den ikke. Jeg begyndte at hyperventilere. Jeg panikkede mere en nogen sinde før. Der havde været nogen i mit hus! Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg løb ind i køkkenet, kiggede rundt. Hvor var det, hvor var den? Jeg ræv skufferne op, kiggede i hver og en. Det stod ned i stænger udenfor. Der var den. Jeg tog den 30 cm lange kniv. Jeg løb ud på badeværelset. Knivets blad var så skarpt og fint. Jeg tog kniven til min mave, som stadig var fyldt til med mine 100 vis af små striber. Jeg satte kniven til min hofte, og hev den hen over min mave. Ræv den tilbage igen, og forfra. Jeg skreg af mine fulde lungers kræft! Jeg slap kniven. Den lanede lige ved siden af min fod. Jeg gled ned af væggen. Tårene flød som et vandfald. Jeg kiggede ned på min mave. Den var helt rød af blod. Det snit jeg fik lavet var det dybeste jeg nogen sinde havde fået lavet.

Jeg begyndte at blive lidt svimmel. Jeg prøvede at rejse mig op, og gå ud i køkkenet til min mobil. Jeg ringede op til min mor. ”Bip bip” Lød det. ”Hej Sara” Sagde min mor. ”Hvor er du?” spurgte jeg. ”Øh.. Jeg er i byen. Undskyld at jeg…” nåede hun kun at sige før jeg lå der på gulvet. ”Sara? Sara er du der?”… Lød det bare….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...