Annastasia {Stoppet}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2014
  • Status: Færdig
Annastasia Marozov er en helt almindelig 17 årig pige. Da hun kommer på efterskole sker der noget, som forandre hendes liv.
Hun får kontakt med en ældre dame ved navn Vera, som fortæller Annastasia om den familie hun aldrig har kendt til. Det føre hende til Ciasple. Kostskolen for unge med overnaturlige kræfter. Her lære hun mere om sine egne kræfter og hun starter et helt nyt liv. Kærlighed og fjendskab mødes og gør Annastasias liv både nemmere og svære.

15Likes
29Kommentarer
1404Visninger
AA

3. Kap. 2: Grønhøj efterskole


 

 

 

 

 

Tiden gik hurtigt, og det var dagen, som Annastasia havde gået og glæd sig til i flere uger. I dag skulle hun nemlig starte på Grønhøj efterskole. Den lå cirka to timers kørsel væk. Hun havde sagt farvel til sin far, derhjemme, da han ikke havde tid til at tage med. Så det blev Klaudia der tog med hende.

Da de kom til Grønhøj efterskole, holdte der allerede en helt masse biler. Annastasia begyndte at få sommerfugl i maven. Hun var nervøs og spændt, på samme tid.

Hvad nu hvis der ikke er nogle der kan lide mig? Hvad nu hvis de syntes jeg er mærkelig? Tænkte hun, men hun skubbede dem hurtig til side. Hun skulle jo i gang med at leve et helt nyt liv og få en helt masse nye venner.

 

***

 

Klaudia og Annastasia sagde farvel, og det var herfra at Annastasia måtte klare sig selv. Hun kiggede på den seddel hun havde fået af en lære. Der stod både på hvilket værelse hun skulle bo på, og med hvem. Hun skulle bo sammen med en Katlyn Rosengaard. Tankerne begyndte atter at vandre rundt i hovedet. Hvem var denne Katlyn? Hvordan så hun ud, og hvordan var hun, som person? Hun åbnede døren, og trådte ind i rummet. Det var et lille rum, hvor der stod en køjeseng, et skrivebord og et skab. Ikke mere. Annastasia gik hen til køjesengen, og stilte sin bagage. I det samme fløj døren op og en høj lyshåret pige trådte ind. Hun havde stramme jeans på og en hvid T-shirt. Hendes lyse hår var sat op i en lang hestehale, som næsten nåede hende til midten af ryggen. Hun havde en helt masse make-up på, det kunne man i hvert tilfald se.

"Hej mit navn er Annastasia," sagde Annastasia og rakte hånden frem.

"Hej. Katlyn," sagde hun bare koldt, mens hun gik videre hen til køjesengen. Katlyn skubbede Annastasias bagage væk, og lagde sin egen bagage i den nederste seng.

"Du kan få den øverste," sagde hun koldt, mens hun gik ud af døren, og smækkede den hårdt efter sig. Annastasia stod tilbage, alene på værelset, og var fuldstendig mundlam over hvad der lige var sket.

"Sikke en..." Hun sukkede og gik i gang med at pakke ud.

 

***

 

Annastasia gik over i den store idrætshal, hvor der stod en helt masse stole og borde. De var stilt op i lange rækker. Hun satte sig et tilfældigt sted, blandt de mange mennesker.

"Hej," sagde en sorthåret pige. Annastasia var ikke helt sikker på om hun snakkede til hende, eller til en anden. Men pigen blev ved med at kigge på Annastasia, så hun hilste igen, og satte sig over for pigen, der havde hilst på hende.

"Hvad hedder du?"

"Annastasia"

"Annastasia, specielt..." pigen smilede "Jeg hedder Lilli." Lilli rakte hånden frem og Annastasia tog den. "Det her er Maxi. Vi kender hinanden fra folkeskolen," sagde Lilli og pegede på Maxi, som sad ved siden af hende.

"Hej. Maxi," han nikkede til hende.

"Annastasia," smilede Annastasia.

"Hvad så. Hvor bor du?" spurgte Lilli nysgerigt.

"Jeg bor på værelse 43, på pigegangen."

"Hvor fedt, så bor jeg lige ved siden af dig, på værelse 42." De smilede begge til hinanden. Annastasia var glad og lettet, det føltes som om hun var ved at få nogle venner, og det var hun glad for, da hun havde fået Katlyn som værelseskammerat, og hun virkede altså ikke særlig rar.

En mandestemme stoppede Annastasias tanker og hun rettede blikket i retning af en mand, som stod midt imellem alle bordene og stolene.

"Goddag alle sammen. Jeg hedder Jack Bach, og jeg er forstander her på Grønhøj efterskole..." Sådan snakkede han i et kvarter. Alt muligt om hvordan man skulle opføre sig her på stedet og at vi var en familie, men vi skulle først til at lære hinanden at kende, men når året var omme, ville vi ønske at vi bare kunne gå her ét år mere. De kaldte den sidste da, stor-tude-dag. Så præsenterede alle lærerne sig selv, og da alle eleverne havde spist aftensmad, gik de op på deres værelser.

Katlyn sad allerede på værelse, med to andre. En dreng og en pige.

"Nå, nu er feste ødelagt" sagde hun, da Annastasia kom ind ad døren, men Annastasia ignorerede hende bare og gik videre, for at hente sin toilettaske, derefter gik hun ud på badeværelset og børstede tender. Da hun stod foran spejlet og børstede tender, blev hun enig med sig selv om, at hvis Katlyn blev ved med at være sådan over for hende, ville hun spørge en lære om det var muligt at blive flytter, til et andet værelse.

 

***

 

Annastasias første time var historie, og da hun ikke havde gået i skole før, så vidste hun ikke rigtig noget, om nogle af alle de fag hun skulle have. Hun var på en måde spændt, men på en måde også skrækslagene. Hvad nu hvis det, at gå i skole, var sådan som det var på film. Dårlige karaktere, elever der grinede af en, hvis man sagde noget forkert, mobning... trods alle disse tanker, gik Annastasia alligevel ind i klassen. Hun blev lettet, da hun fik øje på Lilli, og skyndte sig, at sætte sig ved siden af hende. 

"Godmorgen. Har du sovet godt Annastasia?" Lilli sad ved et tomandsbord og kiggede op på Annastasia.

"Godmorgen... Jeg har vel sovet fint nok, hvad med dig?" Annastasia var stadig træt, efter næsten ikke at havde lukket et øje i nat. Det var typisk. Hun kunne aldrig falde i søvn, de første par dage, nye steder.

"Jeg har sovet udmærket," smilede Lilli.

Alle eleverne var dukket op, da læren trådte ind. Det var en ung mand, nok i slutningen af 20'erne. Han havde kort lyst hår, og brune øjne. Annastasia syntes at han var ret pæn.

"Hvor er han lækker," viskede Lilli til Annastasia, og de to piger smilede til hinanden.

"Godmorgen alle sammen. Mit navn er Tobias, og jeg er jeres historie-, dansk- og idrætslære," sagde han, mens han smilede.

 

***

 

Timen var snart slut, og eleverne pakkede sammen. Tobias stod oppe ved tavlen, og rodede i sin taske.

"Lige et øje blik," sagde Annastasia, "jeg skal lige spørge... Øh, Tobias om noget."

"Øm, okay... Jeg venter på dig," sagde Lilli og kiggede efter Annastasia, som havde vendt sig og smilede til hende.

"Øm... Tobias," spurgte Annastasia, mens hun fjernede en tot hår fra ansigtet, og satte det bag øret. Hun så ned i gulvet, men kiggede så op på ham.

"Ja...?"

"Annastasia, jeg hedder Annastasia," hun smilede til ham og tog en dyp indånding. Duften af herreparfume strømmede forbi hendes næse, og i et øjeblik, tænkte hun på sin far.

"Når ja. Hvad kan jeg gøre for dig?" Han gav slip på tasken, og satte sig på enden af kateteret, mens han flettede sine fingre sammen, og lagde dem på skødet.

"Jeg ville bare lige høre om jeg ikke kunne få et kopiark, af Hekseafbrændinger? Jeg fik nemlig ikke et, da du delte dem ud."

"Jo, selvfølgelig." Han rejste sig straks op, og begyndte at rode i sin taske. "Her," sagde han, da han havde hevet et kopiark op af tasken.

"Tak," Annastasia smilede til ham, da hun to kopiarket. Pludselig kunne hun mærke et stik, i sit hjerte. Det var som om, nogle havde stukket en kniv direkte ind i hendes hjerte. Hun krympede en anelse sammen, mens hun pressede læberne sammen og tog rig til brystet. 

"Er du okay?" spurgte Tobias, og kiggede underne på Annastasia. Annastasia nikkede og smilede bare og gik derefter ned til Lilli. Hun opdagede pludseligt, at det kun var hende, Lilli og Tobias, som var tilbage, i klasseværelset.

Annastasia tog fat i sin taske, puttede kopiarket ned i den, slyngede den over skulderen og kiggede over på Lilli: "Er du klar?" Hun mærkede pludselig at hun blev voldsomt svimmel og havde svært ved at holde balancen. Hendes hænder brændte også.

"Jeps, kommer nu," smilede Lilli.

De bevægede sig ud af klasselokalet og ud på en lang gang. Annastasia havde problemer med balancen og hun var ved at falde. Lilli tog fat i hendes arm, og hev hende op på benene. "Er du okay?... Du er iskold" Lillis stemme lød en anelse bekymtet.

Annastasia rystede på hovedet og støttede sig op ad vægen. Hun kunne høre skridt bag sig.

"Hvad sker der?" lød en mandestemme.

"Jeg ved det ikke... Jeg tror hun er dårlig?" svarede Lilli og så sig over skulderen. Annastasia lukkede sine øjne halvt i, hendes hænder brændte, men hun frøs så meget, at hun næsten troede, at alt inden i hende var ved at fryse til is. Tobias var nået hen til dem. Han havde stilt sin taske på gulvet og kiggede undrende på Annastasia og Lilli.

"Hvad er der galt?" spurgte han Annastasia og lagde en hånd på hendes skulder.  Hun svarede ikke, men stod bare og rystede af kulde, trods hendes hænder brændte og syrede.

"Du er iskold?..." Tobias så undrende på Annastasia, som syntes at gulvet under hende, drejede rundt. Hendes ben føltes som gele og det begyndte at sortne for hendes øjne. Hun sank lige så stille sammen, før hun falde helt. Tobias nåede at gribe hende, og lagde hende lige så stille ned på jorden. Annastasia rystede stadig voldsomt og tog sig til hænderne, som brændte, mens hun vred sig, i Tobias arme.

"Hun skal ind og ligge på sit værelse," sagde han til Lilli, som stod bag ved og var chokeret over det der skete. Tobias tog fat i Annastasia og løftede hende op.

"Tager du min taske?" Lilli nikkede og tog fat i Tobias taske, som stod lidt væk. Så gik de ned af gangen, og endte med at gå ind på Lillis værelse. Hun havde ingen værelseskammerat, da hun tog hjem i nat, på grund af hjemve. 

Tobias lagde Annastasia i den nederste sengekøje og satte sig på siden af den. Han lagde en hånd over Annastasias pande, hun var stadig iskold og hendes rysten, var gået over i nærmest krampetrækninger.

"Tror du vi skal have fat i en læge?" spurgte Lilli bekymret.

"Ja, hvis det fortsætter sådan her, så skal vi nok have fat i en læge." Tobias var nervøs og bekymret. Han sad og kiggede fra Annastasia, til hans armbåndsur.

 

***

 

Da der var gået en halvtime, var Annastasias krampetrækninger gået lidt i sig selv. Hun var stadig bevidstløs, men hun havde fået det bedre. Lilli og Tobias, sad stadig inde på værelset og holdte øje med hende.

"Det ser ud til at hun har fået det lidt bedre," sagde Lilli stille og kiggede over på Tobias, der havde sat sig på en stol, som var skubbet hen til sengen, hvor Annastasia lå i. Han nikkede og kiggede igen på sit armbåndsur. "Jeg bliver nød til at gå ned og fortælle de andre lærer, hvad der er sket. Hvis der sker noget, så henter du mig. Jeg tager nattevagten i dag." Tobias rejste sig op, tog sin taske, så på Lilli, som nikkede, og gik ud af døren.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...