Annastasia {Stoppet}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2014
  • Status: Færdig
Annastasia Marozov er en helt almindelig 17 årig pige. Da hun kommer på efterskole sker der noget, som forandre hendes liv.
Hun får kontakt med en ældre dame ved navn Vera, som fortæller Annastasia om den familie hun aldrig har kendt til. Det føre hende til Ciasple. Kostskolen for unge med overnaturlige kræfter. Her lære hun mere om sine egne kræfter og hun starter et helt nyt liv. Kærlighed og fjendskab mødes og gør Annastasias liv både nemmere og svære.

15Likes
29Kommentarer
1391Visninger
AA

2. Kap. 1: Sofia, Bulgarien


 

 

 

 

 

"Hvornår kommer flyet far?" Annastasia og hendes far Demitri og hendes barnepige Klaudia, sad i Sofia lufthavn, i Bulgarien. Demitri havde lige været til et stort møde, der kunne betyde mange flere penge, og det lød godt i hans øre. Til gengæld var Annastasia ved at blive træt, af alt det flyve frem og tilbage. Hun var træt af ikke bare at have en fast adresse, hvor hun kunne gå i skole og få venner, lige som alle andre, i hendes alder. Hver måned boede hun forskellige steder. Hun  havde både været i Kina, Tyskland, Frankrig, Ghana, Syd Afrika, USA, Sverige og i mange andre land. For det meste var hun bare i den suite, de havde booket, sammen med Klaudia, som tog med dem, alle de stede de skulle hen. Så mens hendes far var til møde, sad hun for det meste og kedede sig.

"Jeg tor ikke der kan vare så længe nu." Han smilede til sin datter, som hvilede sit hoved på sin hånd.

"Faaar...?" sagde Annastasia, i et spørgende tonefald.

"Ja, hvad er der?"

"Jeg har gået og tænkt lidt, her på det sidste..."

"Nå, hvad har du tænkt på?" afbrød hendes far, mens han smilede.

"At måske... hvis det ikke gør noget for dig... at... øh... starte på efterskole?" Annastasia smilede til han, mens hun lavede en skæv grimasse, der viste at hun var lidt usikker på, hvordan hendes far ville reagere på det med efterskolen. I starten så han lidt chokeret ud, men så var det som om det fortog sig.

"Hva' da'?"

"Jo altså... det er ikke fordi jeg ikke kan lide at være sammen med dig, men... jeg savner måske at have nogle venner, og bare have en fast adresse..."

"Jeg troede du havde det godt, med at komme ud og opleve verden." Annastasias far forstod hende ikke. Han var helt sikker på, at tage Annastasia med rundt omkring, i forskellige land, ville være godt for hende, og han havde ikke en følelse af, at hun kedede sig, eller savnede nogle at være sammen men.

"Der er ligesom ikke særlig meget oplevelse, over at side på værelset i en hel dag," mumlede hun lavt. 

"Du har jo Klaudia," sagde han bare kort.

"Ja, men..." hun sukkede opgivende

I lang tid sad de alle tre bare og ventede på flyet, der ville flyve fra Sofia lufthavn til Aalborg lufthavn. Det føltes som om der gik en evighed, men endelig sagde en dame i højtaleren; "Flight SK 842, pleas go to gate 12." Alle begyndte at rejse sig og gik over mod gate 12, hvor der begyndte at danne sig en lang kø. Heldigvis var Annastasia, Demirti og Klaudia hurtige, så de var ikke så langt fra disken, hvor der stod en dame og vejede kufferter. Der blev sat et klistermærke på, og derefter trillede den væk, på et bånd.

Endelig blev det deres tur.

"Hello" sagde damen og smilede stort. Hun var mulat og havde flot sort hår. Hendes øjne var brune og skinnede i lyset. Hun havde en sort stram jakke på og en stram sort nederdel. Typisk lufthavns-medarbejder-dametøj, tænkte Annastasia.

Demitri hilste og smilede tilbage til damen, mens han satte en af kufferterne op på båndet; 35 kg. Det var tre kg. for meget. Sådan var det også med kuffert to og tre.

Da bagasen rullede væk, på båndet, gik de hen til venteværelset, til fly SK 842 og ventede.

De havde sat sig ved et rundt bord, hvor Annastasias far, sad og læste i nogle papir. Hun turde væde på, at det havde et eller andet med hans firma, at gøre. Det handlede altid om hans firma. Annastasia var begyndt at få den følelse af, at han nogle gange glemte hende, og det gjorde hende ked af det. Det kunne nogle gange føles som om, hun fik stukket en kniv i hjertet. Det var derfor hun godt kunne tænke sig, at komme på efterskole. Hun ville ikke længere gå med den følelse af, at blive glemt, eller blive tilsidesat. Hun fik tåre i øjnene. Hun skyndte sig at kigge ned i bordet, for hun ville ikke vise at hun græd.

"Jeg går på toilettet," sagde hun hurtigt uden at kigge på dem, hun fortsatte med at kigge nedad. Men ud af øjenkrogen kunne hun se, at hendes far ikke engang vendte sig om for at kigge efter hende, det eneste han sagde var bare, okay. Kun Klaudia kiggede efter hende.

Annastasia gik ned af en lang trappe, der førte til toiletterne. Der hang et skilt på vægen, for enden af trappen, det viste at til højre var herretoiletterne og til venstre var dametoiletterne. Annastasia svingede hurtigt til venstre og var næsten ved at få en dør i hovedet, da en dame kom ud, bagfra den.

"Sorry!" Hun så forskrækket ud, men gik hurtigt videre.

Annastasia tog fat i dørhåndtaget, og gik ind på dametoilettet, hvor døren smækkede bag hende. Det var stort og rent. I baggrunden kunne man høre noget instrumentalt musik. Hun gik hen til de mange båse, som stod i række. Hun ville sikre sig at der ikke var nogle inde bag dørene. Da hun havde gjort det, gik hun hen til et stort spejl, stilte sig foran det og kiggede længe på sig selv. Da en tåre trillede ned af hendes kind, tørrede hun den væk, med ærmet. Hun ville jo aldrig få lov til at komme på efterskole, af sin far. Men hun havde jo brug for det, hvorfor kunne han ikke bare give slip på hende, og lade hende være en helt almindelig 17 årig teenagerpige? Hun havde ikke givet op, hun ville på efterskole, lige meget hvad. Hun måtte overbevise ham.

 

***

Der var 10 minutter til at sikkerhedskontrollen åbnede, så Demitri og Klaudia tog en hurtig beslutning, om at gå derhen, før der blev lang kø.

De var de første der kom hen til sikkerhedskontrollen, da den åbnede. Der stod en mand, bag den store maskine, som Annastasia syntes lignede en dørkarm. Hun havde prøvet én gang før, at den begyndte at bippe. Hun blev stukket med ind til siden, hvor hun blev tjekket for ulovlige sager, såsom kniv eller stoffer, men det viste sig bare at være hendes fingerring. Det havde været ubehageligt, at en mand stod og rørte sådan ved hende. Hun kunne stadig huske det tydeligt.

De tog alt op af lommerne, nøgler, pung, smykker, bælte. Alt hvad der kunne finde på at få den store maskine til at bippe, lagde det i en lille bakke og skubbede dem ind på et rullebånd, hvor de forsvandt.

Annastasia var den første der gik igennem, så kom Klaudia og hendes far. Derefter tog de deres ting, og gik hen til endnu et ventesal, der sad de i næsten 30 minutter.

"Flight SK 842 is ready for boarding"

 

***

 

Da de kom hjem, efter næsten 6 timer og 30 minutter, i flyet, var de godt trætte.

Demitri, havde læst i en helt masse papir, næsten hele vejen hjem. Annastasia havde hørt musik og Klaudia havde sovet. Men nu var de endelig hjemme. Klaudia havde fået fri i et par dage.

Rengøringsdamen, bød dem velkommen hjem og gik i gang med at pakke deres kufferter ud. Annastasia gik bare ind på sit værelse, og lukkede døren efter sig.

Der gik ikke ret lang tid før hendes far bankede på og satte sig på sengekanten, hvor Annastasia lå.

"Det der efterskole. Jeg har tænkt lidt over det, og jeg syntes det lyder som en fin mulighed for dig, hvis du føler dig ensom." Annastasia blev helt overrasket og smilede stort til ham.

"Mener du virkelig det far?" spurgte hun ham, med en overrasket stemme.

"Ja. Du sagde jo at du manglede nogle venner, og så vil jeg ikke være i vejen for dig."

Hun gav sin far en stor krammer og smilede lykkeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...