Dø eller lev - One shot

Her er historien om den 17-årige Stella Smith, som uheldigvis bliver valgt til at være med i 'Dødspillet'! Stella har en bedste veninde ved navn Laura. Stella finder ud af at Laura også er blevet udvalgt til 'Dødspillet', og bliver helt lamslået, da 'Dødspillet' går ud på at de skal kæmpe til døden! Hvad sker der? Hvem dør og hvem overlever?!
Følg med i 'Dø eller lev'!

8Likes
11Kommentarer
477Visninger
AA

2. Døden er nær

Jeg vågner en morgen, denne morgen er ikke normal, det er nemlig i dag jeg skal afsted... Afsted til dødsspillet. Jeg glæder mig ikke, da jeg ved at min bedste veninde også er blevet udvalgt. Jeg tænker mange tanker om det. Det vil blive frygteligt, at se alle dø eller høre deres skrig. Eller værre, at jeg selv dør?! 

 

Jeg tager ud på badeværelset for at gøre mig klar, ser mig i spejlet og falder i staver...

Jeg ser mine brune øjne og mørke hår, de brune øjne har jeg arvet fra min mor. Helt brune og så smukke, jeg kommer i tanke om dødsspillet også kalder min mor på mig... Det er NU! 

Da jeg træder ud af døren, ser jeg tusinder af mennesker græde, sørge og kramme. Jeg får øje på Laura som kommer løbende imod mig, hendes forældre kalder på hende, da det er forbudt at snakke med de andre deltager, men Laura er ligeglad og løber videre. Jeg kan se Laura er ved at komme tæt på, så jeg vender ryggen til, jeg kan mærke hendes blik borer sig ind i ryggen på mig, og hvis jeg kender hende godt har hun et såret blik i øjnene, det gør ondt på mig at såre hende, men det er det bedste for os begge, ellers bliver vi fanget af vagterne, og jeg ville gerne sige farvel til mine forældre, og min lillesøster Maria.

 

Jeg går hen mod porten hvor vi alle skal køre væk, mine ben føltes helt tunge, og det her er måske sidste gang jeg ser min landsby. Jeg kommer til at føle at jeg skal til at græde nu, men holder alligevel tårerne tilbage.

Da vi når frem til den by, hvor dødspillet skal foregå, kan jeg mærke at snart, er det enten mig eller Laura der dør. Jeg kan mærke hendes sårede blik gå lige bag mig, jeg fælder en tåre, men går videre.

Vi får øje på et stort hus, nærmest et slot. Der kommer en dame imod os og siger at vi skal gå der ind, også kommer vi til at møde en ung dreng ved navn Xavier James, han vil vise os vej til et rum hvor vi bliver føret hen til ’Dødspillet’!

 

Jeg får øje på en tynd, meget veludviklet dreng. Hans mørkebrune hår havde små lyse striber i. Man kan tydeligt se at han er på alder med os andre. Han kommer og hilser på os, han har et smukt ansigt, jeg ved ikke hvad der sker? Jeg plejer ikke at være typen som bliver forelsket ved første blik, men der er noget specielt ved ham her. Han kommer imod mig, holder sin hånd frem og siger: "Hej, jeg er Xavier. Du må være Stella Smith?". Jeg havde slet ingen ord, jeg følte jeg skulle brække mig, men til sidst kunne jeg endelig sige hej, og række hånden frem. 

Hans hånd var varm og blød, det var nærmest som at røre en blød kattekilling. Han tog hånden stille tilbage og blinkede hurtigt med øjet, jeg forstod ikke hvad det skulle betyde, for her var ikke støvet eller noget. Jeg tænkte mig om og kom i tanke om han måske kunne lide mig! En gnist slog igennem mig og mine ben føltes helt som gele, og før jeg vidste af det, var alle de andre gået videre. Jeg løb hurtigt efter dem, og standsede bag Laura.

Hun står med en mørk pige med langt krøllet hår, på en måde ville jeg gå op til Laura og snakke med hende efter det der var sket før vi tog af sted, men hun ville sikkert afvise mig, som jeg gjorde mod hende. Xavier stopper op foran et rum hvor der står ”Vejen til dødsspillet”! Han ville præsentere os for hinanden før vi gik ind. Han startede med en pige og en dreng fra distrikt 1. Pigen hedder Lena, jeg bliver hurtigt fanget af hendes blonde hår og blå øjne, drengen ved siden af hedder Jacob, det der var underligt var at han havde samme farve hår og øjne som Lena, og lignede hende på en PRIK, bortset fra at han var en dreng. Så nævnte Xavier at de var tvillinger, og dér brød jeg sammen. Det var utroligt at der var to tvillinger der var blevet valgt, jeg kunne ikke fatte at det kunne ske! Hvis min lillesøster og jeg var blevet valgt, havde jeg bare flygtet for længst! Fra distrikt 2, var der to drenge der dukkede frem, de var begge to mørkhårede men den ene havde meget lyse brune øjne, mens den andens øjne havde en form for grøn. Sådan fortsatte det, indtil at han råbte vores distrikt op. ”Distrikt 12” råbte han. Jeg ville gå op til ham, men af en eller anden mærkelig grund, ville mine ben ikke rejse sig? Det føltes som om de er lænket fast til gulvet. Men med ét, er der en der tager fat i min arm! Det er Laura, jeg lægger min hånd på hendes og pludselig bliver mine fødder løsnet fra gulvet og vi går sammen op til Xavier, han præsenterede os for vores navne også tager vi tilbage til vores pladser igen. Xavier åbner døren til rummet, og jeg får en skrækslagen følelse indeni! Der er 24 siddepladser, for det er os alle tilsammen. Siddepladserne er ikke normale, de her siddepladser skal man spændes fast til!

Vi sætter os, på hver vores plads, da vi sidder der kommer en dame imod os, i hånden har hun en sprøjte! Hun går imod Lena, men Lena er hurtig og råber op: ”Hvad har du gang i?!”. Damen smiler og siger: ”Når i skal transporteres til den verden hvor dødsspillet skal foregå, kan rejsen dertil være smertefuldt, så jeg skal give jer en indsprøjtning”. Lena ånder lettet op, så får hun indsprøjtningen, man kan se på hende at det gør ondt, men det er hurtigt overstået. Turen går videre til alle de andre, og til sidst er det Laura og mig! Laura giver et lille ”Av”, men så er det hurtigt overstået, damen vender sig mod mig, jeg lukker øjnene hårdt sammen, og mærker et hårdt stik, men egentlig var det bare det. Xavier kommer hen til mig og hvisker: ”Jeg håber du kommer levende tilbage”, han stiller sig i midten af os alle, jeg kan se alle har et skræmt blik i øjet. Han holder en lille tale, men for det meste hører jeg ikke efter, det sidste han siger hører jeg godt… ”Må den bedste af jer overleve”!

Han går imod et stort aflangt bord med små ben, og jeg får øje på en stor rød knap, da jeg lige får øje på det, løber der millioner af tanker gennem mit hoved. Lauras hånd griber min, og giver mig et hårdt klem. Der lød en høj sirene-lyd, og med ét bliver alt hvidt og alle er væk!

 

Efter lidt tid vågner jeg, og ligger ved et træ. Alt er slørret, men så får jeg øje på Laura, løber hen til hende og river i hende. Det ligner at hun er død, og der har jeg selv lyst til at dø! Men så blinker hendes ene øje, og glædestårer triller ned af mine kinder. Jeg får ikke øje på alle de andre, men det vigtigste er, at vi stadig lever. Der lyder et højt skud, og et skrig! Tårerne kommer frem i min øjne, for jeg genkender skriget fra en bestemt pige, men blond hår og blå øjne. Lena er lige blevet skudt!

Da Laura hører skuddet rejser hun sig op med et sæt, kigger over alt og pludselig råber hun spørgende: ”HVOR ER CARA?!”. Jeg undrer mig lidt og spørger så: ”Cara? Hvem er det? ”. Men så tænker jeg mig om… Selvfølgelig, det er jo helt klart hende den mørke pige med det krøllede hår hun gik med før, og det har jeg ret i, for det er hende hun nævner. Hun spørger om hvem der lige blev skudt, hun tror måske det er Cara, men jeg holder det inde, for jeg vil ikke fortælle at Lena nu er død. Hun farer rundt, for hun tror det er Cara, og til sidst er hun løbet helt ind i skoven. Skoven er mørk, og fyldt med en masse insekter, og jeg indrømmer jeg er ikke så stor fan af edderkopper. 

Her er jeg så, helt alene. Laura leder efter Cara, Lena er død og så er der også andre der sikkert er dør snart. Jeg sætter mig hen foran et helt normalt træ, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er bange. Jeg kigger mig omkring, og ser Laura komme løbende ud gennem træerne ”STELLA!!” råber hun, jeg skynder mig at rejse mig op, da hun ser mig løber hun hen til mig, jeg kigger uforstående på hende, og skal til at spørge om hvorfor hun græder, men inden jeg når det ligger hun armene om mig og krammer mig hårdt ind til sig. ”Det må du aldrig nogensinde gør mod mig igen” siger hun jeg kigger på hende, helt forvirret ”Du kan ikke bare blive væk sådan, tænker du overhovedet på hvor bange, jeg var? jeg troede du var død! ”, jeg kigger på hende, og kan se tårerne triller ned af kinderne på hende ” Undskyld” mumler jeg stille og kigger væk. Jeg hader at se hende græde, hun ser så sårbar ud. Jeg ser om bag hende og kan se to våben ligge, jeg går udefra, at det er mig og Lauras, så jeg vrider mig ud af hendes greb og løber over og tager begge, ”Her” siger jeg, og giver den ene til Laura, men hun giver hurtig slip på den ”Føj, jeg slår ikke nogen ihjel, så må de slå mig ihjel i stedet. ”

Jeg kan lige pludselig hører skud, og farer sammen, da jeg blev forskrækket. Jeg vender mig om og ser en der er død lige om bag mig, ”Løb Laura!!” skriger jeg, men Laura tager min hånd og sætter i løb, jeg løber med og snart er vi inde i skoven. Jeg kan se rigtig mange døde herinde, så hører jeg pludselig en stemme ”Velkommen til dødsspillet, i er de udvalgte. Der er kun en af jer der kan vinde, og det er den der dræber alle dem der står i vejen for dem, vi glæder os til at se hvem det er, der var 24 til at begynde med, men der er kun 9 tilbage, lad den bedste kvinde eller mand vinde” det er en dyb men silkeblød stemme og jeg kender den med det samme som Xaviers. Laura ser på mig med rædsel malet i ansigtet, Jeg er også rædselslagene, jeg kan hører skrig og skud. Laura og jeg løber længere ind i skoven, og finder et sted vi kan ligge os til at sove, det bliver snart mørkt. Laura løber bag mig og jeg løber foran jeg stopper op et sted hvor der er plads til to, og god udsigt så man kan se hvis der kommer nogen, jeg vender mig om og der står en bag ved Laura en dreng, han er meget ældre end os og sigter lige på Laura, jeg reagere hurtigt og løfter mit gevær, og sigter jeg rammer ham i armen, han giver et hyl fra sig, jeg griber om Laura skubber hende væk, og sigter igen jeg skyder og skyder indtil, jeg kan hører et bump jeg ser ned, og der ligger han. ”HVAD LAVER DU?!!” råber Laura, ”Han var ved at dræbe dig så jeg gjorde dig den tjeneste, at dræbe ham” svarede jeg bare og ignorer at hun råbte. ”Lad ham dog dræbe mig i stedet jeg gider ikke leve, hvis det skal betyde at jeg skal dræbe andre først” siger hun, det sidste siger hun stille men jeg kunne sagtens hører det. ” Det skal du aldrig nogensinde sige igen okay, og tag så dit gevær” sagde jeg, og rakte hende hendes gevær. Så vendte jeg mig om, og kravlede op i træet og satte mig på min plads, efter lidt tid kunne jeg mærke hun satte sig ved siden af mig. Jeg har lige slået en ihjel, shit!! Hvis jeg kan slå en ihjel kan jeg ikke også slå andre ihjel nej nej, det kan jeg bare ikke. ” Godnat” hører jeg Laura sige, ”Godnat” siger jeg lavt, jeg kan i hvert fald ikke falde i søvn, jeg tænker på det jeg har gjort, slået en dreng ihjel det er bare løgn, det køre rundt i hovedet på mig og til sidst kan jeg ikke holde øjnene åbne, jeg falder i en dyb søvn.

 

Jeg vågner ved at jeg kan hører en høj stemme sige ”Godmorgen alle sammen eller skal jeg sige godmorgen unge damer, der er nu kun 2 tilbage nemlig Stella Smith og Laura Scheel, de to står nu overfor hinanden, hvem skal dø og hvem vinder ja det er op til den der dræber hurtigst held og lykke” denne gang er det ikke Xaviers silkebløde stemme men en dyb herre stemme. Jeg kigger over på Laura som også kigger på mig vi ved begge at det er nu en af os dør, Laura kravler ned af træet, og jeg følger lige efter hende. Jeg samler mit gevær op, og det gør Laura også ” Bare dræb mig” Laura er den første der bryder tavsheden, jeg kigger på hende, mine øjne er fyldt med tåre, og det er hendes også kan jeg se, ”Nej, det gør jeg aldrig” svare jeg, tårerne triller om kamp ned af mine kinder, og da jeg ser på hende det smukke ansigt som jeg har grint med op til flere gange, det lange lyse hår jeg har sat, op i fletninger som hun ikke selv kan det har jeg gjort flere gange, men ikke mere, det kommer jeg aldrig til mere, det er der jeg tager beslutningen. ”Undskyld” hvisker jeg stille til hende, så vender jeg mig om, og sætter geværet mod mit hjerte, og inden Laura kan nå at reagere bliver alt sort for mine øjne.  

 

 

 

 

 

Ja så er den færdig, håber i kan lide den.

Aroma og mig har arbejdet meget få at få den færdig, så vi kan komme ind og se "the hunger games 2" det ville være dejligt hvis i gad at like den.

Mys mys <3

Aroma og Fatema

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...