Flystyrtet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 11 nov. 2013
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
262Visninger

1. Flystyrtet

Det var en solskins rig vinterdag, og jeg var ude og gå med min hund, i skoven. Alt var stille, kun fuglene sang, men pludselig var der en lyd, som fra en flyver. Lyden lød anderledes end den plejer, når det er en flyver. Jeg kiggede op, men der var intet at se. Lyden blev højere og højere. Jeg blev ved med at kigge op på himlen. Så fik jeg øje på den, flyveren. Den rørte trætoppene, som var lige over os. Da flyveren var væk, kiggede jeg efter min hund. Hun var stukket af, da flyveren kom. Jeg kaldte på hende, men hun kom ikke. Hun kan godt finde hjem selv, håbede jeg.

Jeg løb af sted i den retning, flyveren var fløjet. Jeg løb alt, hvad jeg kunne. Det var meget glat, men jeg fortsatte. Stakkels mennesker, jeg håbede de alle sammen var okay.

Jeg kom til der hvor flyveren lå. Den var knækket over i tre dele. Der lå dele fra flyveren helt op til 10 meter væk fra flyet. Jeg løb ind i en af delene af flyveren. Jeg slog hovedet på noget, men det var underordnet. Jeg råbte ”Er alle okay?”. Der kom en af besætningsmedlemmerne hen til mig, og sagde at de havde ringet efter redningstjenesten, og så vidt hun vidste, var alle okay. Nogle havde fået et par skrammer, men intet alvorligt. 

Jeg gik rundt sammen med nogle andre, og hjalp folk ud af flyveren, og med at finde tæpper til dem. De satte sig rundt omkring på flydelene. Jeg havde fået en skramme i panden. Det blødte lidt, men jeg var ikke så fokuseret på det.

Der var en der sagde, at jeg skulle sætte mig ned. Jeg satte mig modvilligt på en stump fra flyet. Jeg fik et tæppe og en våd klud. Tæppet tog jeg om mig, og kluden holdt jeg mod panden. Men jeg havde ikke tid til at sidde her. Jeg skulle til eksamen om en halv time, men jeg ville gerne lige være sikker på, at alle kom godt af sted.

Redningsfolkene kom. Jeg smed tæppet og kluden og begyndte og hjælpe med at få dem der havde fået de værste skræmmer hen til ambulancerne. De blev lagt op på bårerne, nogen var så meget i chok at de var nød til at give dem noget beroligende. Der var en der fik øje på min skramme i hovedet, og råbte ”Herovre”. Der kom to mænd med en båre. Jeg blev løftet op på den, men jeg skulle til eksamen. Så jeg prøvede og komme ned, men de holdt mig fast. Jeg prøvede og vriste mig fri, men så kom de med en sprøjte og gav mig en indsprøjtning. Jeg kæmpede videre, men blev pludselig meget træt. Jeg faldt i søvn, og kom på hospitalet. Skrammen var ikke noget alvorligt, men jeg missede min eksamen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...