Kill or be Killed - The Hunger Games Catching Fire Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad hvis?
Det er det spørsmål der hærger Katniss' indre. Hvad hvis hun ikke havde signaleret oprør? Hvad hvis hun bare havde spist bærerene? Hvad hvis ... hun forsvandt?

Men Katniss kan ikke bare forsvinde. Hendes lillesøster Prim er igen blevet valgt ind i The Hunger Games, men den her gang kan Katniss ikke tage hendes plads. Katniss skal være hendes mentor, og gør alt for at lærer hende hvordan hun overlever.
På samme tid begynder det langsomt at gå op for Katniss, at hendes søsters optræden i The Hunger Games ikke er en tilfældighed, men en hævnaktion fra selveste Capitols præsident. Hr. Snow.

Inde i arenaen møder Prim den søde Melody Snowfield. De hjælpe hinanden og Katniss ved at Prim er ved at begå den samme fejl som hende ... komme så tæt på nogen at hun ikke kan dræbe dem.
Melody er ikke hvem som helst. Hun er Hr. Snows datter. Den eneste han ved han kan stole på. Hun er hans snigskytte. Og hendes mission er at dræbe Prim i sidste øjeblik ...

(THG Konkurrencen)

72Likes
72Kommentarer
5125Visninger
AA

7. Kapitel 4

Katniss’ synsvinkel:

 

Effie Trinkets irriterende stemme skærer gennem rummet, og jeg må anstrenge mig for ikke at holde mig for ørerene.

Efter ikke at have tilbragt så lang tid med Effie, er hendes stemme blevet endnu mere belastende.

”Tænk at Primrose blev va ...”

Jeg lukker af for hendes talestrøm og lukker træt øjnene. Jeg lægger hovedet ned i hænderne.

Landskabet rundt om toget flyver forbi.

Mit hoved dunker af en kommende hovedpine og mine øjne er stadig hævet.

”... og tænk at Peeta skal være deres mentor!” Effies ord rammer mig som et slag ansigt. Mit hoved skyder op.

”HVAD SKAL HAN?!”  råber jeg og flyver op. Det er lige så meget vreden som frygten der taler. Frygten for at jeg ikke kan hjælpe Prim ... og vreden over at de har givet Peeta mentor posten.

Effie ser forskrækket på mig. Hendes hår – der i dette tilfælde er blåt – sidder i en indviklet frisure.

Haymitch sidder overfor Effie, og ser roligt på mig.

”Han skal være Prim og Dustins mentor,” siger han med en rolig stemme.

Hans rolige stemme irriterer mig. Han skal ikke prøve at berolige mig. Han har lige taget min eneste chance for at hjælpe min søster fra mig.

Jeg tager en rystende indånding.

”Hvorfor skal han det?” spøger jeg med påtaget rolighed.

”Vi synes det ville være det bedste siden, det ville for personligt for dig ...” begynder Effie nervøst.

”PERSONLIGT? Selvfølgelig er det personligt! Det er min LILLE SØSTER!! I kan da ikke mene at jeg skal stå, og se passivt til mens hun bliver slået ihjel?!”

I samme øjeblik kommer Peeta ind i kupéen, med Prim og Dustin efter sig.

Peeta fornemmer med det samme hvad vi har gang i, og skal til at vende om, da jeg stopper ham.
”Bare kom ind,” siger jeg, og ser så over på Effie og Haymitch. ”Denne diskussion er ikke ovre endnu.”

”Katniss ...?” Prims sårbare stemmen skærer sig gennem min vrede, og jeg skynder mig hen til hende og knuger hende ind til mig.

”Er du okay?” spørger jeg ind i hendes hår.

Hun nikker snøftende.

”Det skal nok gå,” hvisker jeg. ”Jeg skal nok passe på dig.”

Hun river sig pludselig ud af mit greb, og ryster voldsomt på hovedet.

”Nej. Du kan ikke passe på mig,” hvisker hun og ser ned. ”Jeg må klare mig selv.”
Tårerene presser på.

”Men jeg ... jeg kan hjælpe dig! Hvis jeg bliver din mentor ...”

”Katniss ...” begynder Haymitch, men jeg stopper ham med en løftet hånd.

”Jeg vil ikke diskutere det! Jeg skal være Prims mentor!”
”Katniss,” siger Peeta og ser bedende på mig. ”Hold nu op. Det her kan vente til senere.”
Jeg sukker og ser ned på min lille søster.

”Okay. Lad os få noget at spise ...”

 

Under hele måltidet hærger tanken om Prim mit indre. Jeg kan stadig ikke forstå at det her virkelig sker. Og tænk at de ikke vil lade mig være hendes mentor! Hvad bilder de sig ind?

Jeg knuger den fyldige dyne ind til brystet.
Jeg har aldrig grædt så meget på en dag før, men det afholder mig ikke fra at gøre det igen.

Smerten er helt igennem overvældende.

Efter Dødsspillet havde jeg forandret mig ... efter at have set alle de uskyldige mennesker dø ...

Jeg burde måske være blevet mere hård af det, men jeg blev mest af alt ... ødelagt. Indeni. Der hvor man ikke kan se det.

Jeg lukker øjnene og begynder at døse hen. For mit indre blik ser jeg Gale, Prim, min mor, min far dengang jeg var lille, Effie, Haymitch, Peeta, små børn, smerte, død ...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...