Kill or be Killed - The Hunger Games Catching Fire Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad hvis?
Det er det spørsmål der hærger Katniss' indre. Hvad hvis hun ikke havde signaleret oprør? Hvad hvis hun bare havde spist bærerene? Hvad hvis ... hun forsvandt?

Men Katniss kan ikke bare forsvinde. Hendes lillesøster Prim er igen blevet valgt ind i The Hunger Games, men den her gang kan Katniss ikke tage hendes plads. Katniss skal være hendes mentor, og gør alt for at lærer hende hvordan hun overlever.
På samme tid begynder det langsomt at gå op for Katniss, at hendes søsters optræden i The Hunger Games ikke er en tilfældighed, men en hævnaktion fra selveste Capitols præsident. Hr. Snow.

Inde i arenaen møder Prim den søde Melody Snowfield. De hjælpe hinanden og Katniss ved at Prim er ved at begå den samme fejl som hende ... komme så tæt på nogen at hun ikke kan dræbe dem.
Melody er ikke hvem som helst. Hun er Hr. Snows datter. Den eneste han ved han kan stole på. Hun er hans snigskytte. Og hendes mission er at dræbe Prim i sidste øjeblik ...

(THG Konkurrencen)

72Likes
72Kommentarer
5101Visninger
AA

6. Kapitel 3

Melodys synsvinkel:

 

Jeg filer selvtilfreds min negl. Indtil videre er alt gået efter planen, og jeg venter bare på at stige om bord på toget, der skal køre mig til Capitol.

Jeg kan ikke skjule min overraskelse da døren går op.

En lille pige jeg aldrig har set før kommer ind. Hun ser sig usikkert omkring.

Jeg rejser mig op.

”Øhh, er du gået forkert?” spørger jeg forsigtigt.

Hun ser forskrækket op mig.

”Nej,” siger hun med en lille stemme.

Jeg rynker brynene. ”Hvad laver du så her?”

Det lød hårdere end det var ment. Jeg skal til at glatte det ud da hun begynder at sige noget.

”Jeg så at der ikke var nogen der ville snakke med dig ...” hendes store uskyldige øjne ser op på mig. De er blå som himlen på en skyfri sommerdag. ”Så jeg ville sige farvel.”

Et smil breder sig på mine læber og jeg mærker et lille stik i brystet.

Jeg sætter mig på hug, så vi er i øjenhøjde. ”Tak.”

Hun smiler genert. ”Og jeg ville også fortælle dig at du har meget pænt hår.”  Hendes kinder bliver let rosa, og jeg smiler endnu større.

”Nå men jeg takker,” siger jeg og bukker let. Døren går op, og en af Fredsvogterne kommer ind.
”Så er du ud,” siger han.

Jeg nikker, og ser en sidste på den lille pige. Hendes lyse poptrækkrøller er bedårende, og står i stærk kontrast til de blå øjne. ”Farvel ...” det går op for mig, at jeg ikke ved hvad hun hedder.

”Flora Morgan,” siger hun og smiler.

”Sikke et fint navn.”

Hendes kinder bliver igen rosa, og hun vinker lige inden døren bliver lukket bag hende.

En knugende fornemmelse lægger i min mave og jeg sætter mig fortumlet ned.

Hvad er det jeg laver?

Udfører en mission for din far. Viser at ingen skal trodse familien Snow, uden at blive straffet.

Jeg tager en dyb indånding. Mit chokolade brune hår, bølger let over mine skuldre og videre ned af min ryg.

Jeg stryger let mine fingre over det, og smiler.

Og jeg ville også fortælle dig at du har meget pænt hår ...

Det er der aldrig nogen der har sagt til mig før.

”Miss Snowfield?”

”Ja?” Jeg ser op.

En fredsvogter står i døren.

Han står og tripper, og jeg kan tydeligt se at han er ny. Og ung.

”Vil du komme med mig?” Hans stemme er beordrende, i modsætning til hans kropssprog.
Jeg nikker, og følger villigt efter.

En gruppe Fredsvogtere stiller sig i formation rundt om mig, og vi begynder at gå ned mod togstationen.

Udenfor muren af Fredsvogtere er der folk der råber, en kvinde der jamre og et barn der skråler.

En mor der mister sit barn ... et barn der mister sin bror.

Toget suser ind på perronen, og overdøver næsten alle råbene. Dørene går op.

Nu går det løs ... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...