Kill or be Killed - The Hunger Games Catching Fire Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad hvis?
Det er det spørsmål der hærger Katniss' indre. Hvad hvis hun ikke havde signaleret oprør? Hvad hvis hun bare havde spist bærerene? Hvad hvis ... hun forsvandt?

Men Katniss kan ikke bare forsvinde. Hendes lillesøster Prim er igen blevet valgt ind i The Hunger Games, men den her gang kan Katniss ikke tage hendes plads. Katniss skal være hendes mentor, og gør alt for at lærer hende hvordan hun overlever.
På samme tid begynder det langsomt at gå op for Katniss, at hendes søsters optræden i The Hunger Games ikke er en tilfældighed, men en hævnaktion fra selveste Capitols præsident. Hr. Snow.

Inde i arenaen møder Prim den søde Melody Snowfield. De hjælpe hinanden og Katniss ved at Prim er ved at begå den samme fejl som hende ... komme så tæt på nogen at hun ikke kan dræbe dem.
Melody er ikke hvem som helst. Hun er Hr. Snows datter. Den eneste han ved han kan stole på. Hun er hans snigskytte. Og hendes mission er at dræbe Prim i sidste øjeblik ...

(THG Konkurrencen)

73Likes
72Kommentarer
5323Visninger
AA

5. Kapitel 2

Prims synsvinkel:

 

Jeg vrider nervøst mine hænder.

Mit hjerte banker, og min hjerne har ikke helt forstået hvad jeg skal til. Jeg skal være med i Dødsspillet. Mit navn blev trukket igen.

Jeg ser mig om i den lille stue jeg sidder i. Jeg venter på de første kommer ind og siger farvel.

Mine hænder er våde af sved, og jeg glatter min kjole. Jeg kan ikke lide det her rum. Det er for rent. For perfekt.

En rastløs følelse får mig til at rejse mig op, og gå frem og tilbage. Mit blik farer rundt, og jeg kan ikke tænke. Det eneste der kører rundt i hovedet på mig er:

Jeg skal dø. Jeg skal dø. Jeg skal dø.

Jeg stopper op foran et spejl og møder mit eget blik.

Nej, du skal ikke dø. Du skal overleve. Du kan godt.

Mine blå øjne stirrer på mig.

Er du nu sikker på du kan det? Er Distrikt 1 og 2 ikke sådan nogen der har trænet hele sit liv? Trænet til at dræbe. At dræbe dig ...

Min modsigende tankestrøm bliver afbrudt da døren bag mig går op.

Gale tumler ind.

Han retter sig op og ser på mig med et bekymret blik.

”Er du okay Prim?”

Jeg nikker, men en klump sidder fast i min hals og mine øjne brænder. Mine nik bliver til hovedrysten.

Gale og jeg begynder på samme tid at gå hen mod hinanden, og han omfavner mig.

”Du kan godt Prim. Jeg ved du kan. På den ene eller den anden måde.”

På den ene eller den anden måde ...? Hvilken?

Jeg snøfter.
”Jeg kan ikke Gale. Jeg kan ikke. Jeg har intet jæger instinkt. For Guds skyld! Jeg kan ikke engang dræbe en kanin om så den allerede lå blødende for mine fødder!”
Jeg hulker endnu mere, og Gale knuger mig ind til sig.

”Jeg vil ønske jeg kunne tage din plads,” mumler han ned i mit hår.

Mine kinder er våde af tårer og mit hår klistre sig fast til dem.

Gale er den storebror jeg aldrig har haft. Han betyder rigtig meget for mig.

Døren bag Gale, bliver pludselig revet op, og en af mændene i de hvide dragter kommer ind.

”SÅ ER DET UUUD!” råber han, og tager brutalt fat i Gales nakkehår.

En hvislende lyd passere hans læber, og han sender mig et bedende blik. Men jeg kan ikke gøre noget. Jeg er nytteløs.

”Farvel Gale!” råber jeg grådkvalt.

”Prim lov mig ...” døren bliver lukket bag ham, og jeg sætter mig ned. Var det sidste jeg gang ser Gale?

Døren går igen langsomt op.

”Prim?” min mors stemme er hæs og jeg ved hun har grædt. Hun har også været uheldig. At ens barn bliver valgt to år i træk er også hårdt. 

”Mor? Mor!” Jeg rejser mig op og løber ind i hendes favn. Smerten fra hende strømmer ind i mig, og jeg begynder at hulke ukontrollabelt.

Hun knuger mig ind til sig.  

Jeg ser op på hende. Indprenter mig hvordan hun ser ud, hvordan hun dufter, hvor blød hendes hud er ...

”Prim ... min lille Prim ... Primrose ... nej ...” klager hun. Det lyder mest af alt som en klagesang. Hun gentager mumlende mit navn og jeg krammer hende endnu hårdere.
”Det skal nok gå mor,” mumler jeg. Vel vidende at det helt sikkert ikke vil.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...