Kill or be Killed - The Hunger Games Catching Fire Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad hvis?
Det er det spørsmål der hærger Katniss' indre. Hvad hvis hun ikke havde signaleret oprør? Hvad hvis hun bare havde spist bærerene? Hvad hvis ... hun forsvandt?

Men Katniss kan ikke bare forsvinde. Hendes lillesøster Prim er igen blevet valgt ind i The Hunger Games, men den her gang kan Katniss ikke tage hendes plads. Katniss skal være hendes mentor, og gør alt for at lærer hende hvordan hun overlever.
På samme tid begynder det langsomt at gå op for Katniss, at hendes søsters optræden i The Hunger Games ikke er en tilfældighed, men en hævnaktion fra selveste Capitols præsident. Hr. Snow.

Inde i arenaen møder Prim den søde Melody Snowfield. De hjælpe hinanden og Katniss ved at Prim er ved at begå den samme fejl som hende ... komme så tæt på nogen at hun ikke kan dræbe dem.
Melody er ikke hvem som helst. Hun er Hr. Snows datter. Den eneste han ved han kan stole på. Hun er hans snigskytte. Og hendes mission er at dræbe Prim i sidste øjeblik ...

(THG Konkurrencen)

73Likes
72Kommentarer
5355Visninger
AA

22. Kapitel 19

Prims synsvinkel:

 

Vi går. Og går. Og går. Og går. Pludselig er vi ved udkanten er Arenaen. Melody har ikke sagt et ord til mig.

Frustrationen borer sig ind i min mave, og jeg kan ikke tage hendes stilhed længere.
Jeg tager fat i hendes skulder.

”Melody! Hvad er der galt?”

Hun vender sig om mod mig. Hendes øjne er røde af tilbageholdt gråd. Jeg træder overrasket et skridt tilbage.
”Melody ..?”

Hun snøfter, og gnider ærmet under næsen.
”Lad vær med at se på mig på den måde,” snøfter hun.

”Hvord ...” begynder jeg med hun afbryder.

”Jeg kan ikke Prim,” snøfter hun. ”Jeg skal. Det er en ordre, men jeg kan ikke.”

En tåre triller ned af hendes kind.

”Hvad snakker du om Melody?”

Hun snøfter en sidste gang, og hendes chokoladebrune øjne møder mine.

”Jeg skal slå dig ihjel. Min far er præsident af Capitol, og som hævn for det din søster gjorde ... skal jeg dræbe dig.” Hun blinker ikke en eneste gang. ”Det var også planlagt at du skulle trækkes igen.”

Jeg føler mig overtumblet.
Melody har hele tiden villet dræbe mig.

Jeg træder endnu et skridt bagud, men hun følger med.

”Jeg vidste ikke du var så ung. Jeg troede du var på min alder.” Hun griner humørforladt. ”Jeg troede du var koldblodig, og ikke en lille pige der vil redde en fugl i stedet for at spise den.”

Jeg siger ikke noget. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.

Hun rækker mig sin kniv.

”Tag den Prim. Dræb mig.”

Jeg ryster på hovedet og trækker væk fra kniven.

”Nej. Jeg vil ikke,” siger jeg.

Melody ryster overbærende på hovedet.

”Prim, jeg har lige fortalt dig at jeg skulle dræbe dig, og har skullet det hele vejen. Da du lå og sov ved siden af mig. Under knivkastningsøvelserne. Hele tiden. Dræb mig,” siger hun insisterende og træder endnu et skridt frem. Hendes smerte rammer mig som en kniv i hjertet.

”NEJ!” råber jeg. ”Jeg VIL ikke! Jeg NÆGTER!”

Melody ryster på hovedet.

”Det vil være for ydmygende med selvmord. Vil du ikke godt hjælpe på mig?”

Jeg er fuldstændig i chok. Sagde hun virkelig det?

Da hun ser min reaktion vrisser irriteret og tager kniven tilbage.

”Hvad fanden gør jeg ...” mumler hun og begynder at gå frustreret frem og tilbage.

Hun mumler en masse skældsord jeg aldrig før har hørt.

Pludselig lyser hendes ansigt op.

”Stoler du på mig?”

Jeg ser på hende.

”Ja, underligt nok stoler jeg på dig,” siger jeg. Og jeg mener det. Jeg stoler på hende, selv efter det hun lige har sagt.  

Hun smiler og går hen til den usynlige barrier der markere hvor Arenaen slutter. Hun begynder at ridse i den med sin kniv. Hun laver en masse mønstre.

”Melody hvad la ...”

Jeg gisper da ridserne pludselig lyser de op, og hun smiler.

”Det virkede,” åndede hun lettet.

”Hvad virkede?” spørger jeg stille.

Hun skal til at svare da en anden stemme skærer gennem luften.

”Melody, det gør du ikke!” Jeg genkender Hr. Snows hårde stemme og krymper mig.

”Jo jeg gør så far!” råber hun med et kæmpe smil på læberne. ”JEG GØR LIGE HVAD DER PASSER MIG!”

I samme øjeblik åbner der sig en portal i barrieren. Den lyser guld i starten, men lyset falmer og jeg ser en tæt jungle på den anden side.

Melody tager min hånd, og trækker mig hen til portalen.
”Er du klar?” spørger hun.

Jeg nikker.

”Vi hopper på tre. En, to ...

Tre ...

Det sidste jeg hører er Hr. Snows vrede stemme der råber ”MELODY!!”

Jeg lukker øjnene.

Farvel Katniss ... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...