Kill or be Killed - The Hunger Games Catching Fire Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad hvis?
Det er det spørsmål der hærger Katniss' indre. Hvad hvis hun ikke havde signaleret oprør? Hvad hvis hun bare havde spist bærerene? Hvad hvis ... hun forsvandt?

Men Katniss kan ikke bare forsvinde. Hendes lillesøster Prim er igen blevet valgt ind i The Hunger Games, men den her gang kan Katniss ikke tage hendes plads. Katniss skal være hendes mentor, og gør alt for at lærer hende hvordan hun overlever.
På samme tid begynder det langsomt at gå op for Katniss, at hendes søsters optræden i The Hunger Games ikke er en tilfældighed, men en hævnaktion fra selveste Capitols præsident. Hr. Snow.

Inde i arenaen møder Prim den søde Melody Snowfield. De hjælpe hinanden og Katniss ved at Prim er ved at begå den samme fejl som hende ... komme så tæt på nogen at hun ikke kan dræbe dem.
Melody er ikke hvem som helst. Hun er Hr. Snows datter. Den eneste han ved han kan stole på. Hun er hans snigskytte. Og hendes mission er at dræbe Prim i sidste øjeblik ...

(THG Konkurrencen)

73Likes
72Kommentarer
5338Visninger
AA

19. Kapitel 16

Prims synsvinkel:

 

Melody rejser sig op, og rækker mig sin hånd.

Hun trækker mig op at stå og jeg smiler taknemligt.

Melody går tilbage af den vej hun kom, og jeg følger automatisk med.

”Vi er i alt otte sonere tilbage. De andre seks har slået sig sammen i to grupper af tre,” hun ser kort på mig over skulderen. ”Og så tænkte jeg at vi to kunne slå os sammen.” 

Hvad for noget? 

Jeg får en foruroligende fornemmelse i maven, og Melody smiler.
”Du behøver ikke beslutte dig endnu, men kom i det mindste med mig og få noget mad.”

Som svar knurrer min mave højtlydt, og jeg tager mig rødmende til den.

”Tak,” mumler jeg forlegent.

”Ingen årsag.”

Vi har gået i cirka ti minutter, da Melody stopper op og sætter sig på hug ved en busk. Hun stikker hånden ned under de tætte grene og trækker en rygsæk ud.

Mine øjne bliver store af overraskelse da hun trækker endnu en ud fra under buskene.

”Har du to!?” udbryder jeg.

Hun nikker og ser smilende op på mig.

”Man må jo håbe at få allierede på forhånd,” siger hun og blinker.

Jeg rødmer, og tager i mod den taske hun rækker mig.

”Jeg har nogle fælder rundt omkring. Lad os starte med at se om der er fangst,” siger hun. Hendes blik strejfer mine tørre læber. ”Og så finder vi noget vand.”

Jeg rødmer om muligt mere.

”Det behøver du ikke,” stammer jeg. ”Du har lige reddet mit liv, og jeg har ikke gjort noget for dig.”

”Du overvejer at blive min allierede,” siger hun og trækker på skuldrene.

Jeg ser undrende på hende.

”Hvorfor vil du have en trettenårig som din allierede?” spørger jeg.

Melodys øjne bliver et øjeblik spærret overrasket op, men hun gemmer det hurtigt bag en rolig maske.

”Du er den eneste tilbage,” mumler hun og ser ned i jorden. ”Og hvorfor skulle en trettenårig ikke være en god nok allierede?”

Jeg trækker på skuldrene.

Hun synker.

”Kom lad os tjekke fælderne.”

Vi går i lang tid. Ved de første tre fælder er der ingenting, men ved den fjerde var der bid. En hvid kanin var blevet fanget af snøreren og var blevet løftet op i luften så ræve, og andre rovdyr ikke kan nå den.

Melody skærer den hurtigt ned og slænger den over skulderen.

”Kom lad os lave et bål.”

Jeg nikker, og tanker om ild – varme – får mig til at smile.

Jeg skærer kaninen op med en af Melodys knive. Selvom det er frastødende, bliver jeg nødt til at gøre et eller andet.

Da jeg er færdig, sætter Melody den på en pind og steger den over bålet.

Den dufter virkelig godt, og min mund løber i vand, men alligevel venter jeg på at Melody tager først. Det var trods alt hendes fælde der fangede den.

Vi spiser i stilhed, og pakker hurtigt sammen.

Som Melody sagde tiltrækker røgen fra bålet de andre deltagere.

”Lad os finde noget vand,” siger Melody. Hun siger det som om det er det letteste i hele verdenen og jeg ser undrende på hende.

”Hvordan kan du være så sikker på at vi finder noget? Det tog mig flere dage at finde et vandhul,” siger jeg.

Hun smiler.

”Jeg har mine metoder.”

Jeg ser på hende med store øjne.
”Seriøst? Hvordan?”

Hun griner og blinker til mig.

”En tryllekunstner afslører aldrig sine numre for et publikum,” siger hun og griner igen.

Jeg ser på underende på hende.

”Hvad er tryllekunstner?” spørger jeg, og hun ser igen overrasket på mig.

”Ved du ikke hvad en tryllekunstner er?”
Jeg ryster på hovedet.

”Okay, nu skal du høre ...”

Hun begynder at fortælle om hvad tryllekunstnere laver, og jeg ser på hende med beundring. Hun har oplevet så meget.  

Melody stopper pludselig med at tale, og holder en hånd ud for at stoppe mig.

”Shh ...” hvisker hun.

Hun trækker mig ned at sidder bag en busk, og vi kigger gennem grenene.

De seks andre sonere står på hver deres side af den lysning vi lige var ved at gå ind i.

De står tre på hver side.

I den ene ende står hende fra Distrikt 1, ham fra Distrikt 5 og hende fra distrikt 9. I den anden står ham fra distrikt 6, ham fra Distrikt 7 og ham fra Distrikt 11. Og så mig og Melody bag buskene. Vi er alle samlet.

”Hvad laver de?” hvisker jeg.
”De vil slå hinanden ihjel,” hvisker Melody tilbage.

Jeg skal til at sige noget mere, men hun holder en finger op foran læberne.

En pil flyver gennem luften og rammer et træ lige bag Distrikt 1s hoved. Hun snerrer irriteret, og så går det løs.

Jeg klemmer øjnene i dag det første skrig skærer gennem luften.

 

 

Fem mennesker døde.
Nu er der Distrikt 1 tilbage ... og os.

Distrikt 1s ansigt er smurt ind i blod, og jeg bekæmper trangen til at kaste op.

Da hun er væk rejser Melody sig op, og løber i modsatte vej af hende.

Hun stopper pludselig op og vender sig om mod mig.

”Prim, jeg bliver nødt til at lære dig knivkast, okay? Hvis vi lige pludselig bliver væk fra hinanden, bliver du nødt til at kunne forsvare dig selv.”

Jeg nikker, og er fuldstændig enig.

Hun slapper tydeligvis af.

”Okay, lad os begynde med det samme!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...