Kill or be Killed - The Hunger Games Catching Fire Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad hvis?
Det er det spørsmål der hærger Katniss' indre. Hvad hvis hun ikke havde signaleret oprør? Hvad hvis hun bare havde spist bærerene? Hvad hvis ... hun forsvandt?

Men Katniss kan ikke bare forsvinde. Hendes lillesøster Prim er igen blevet valgt ind i The Hunger Games, men den her gang kan Katniss ikke tage hendes plads. Katniss skal være hendes mentor, og gør alt for at lærer hende hvordan hun overlever.
På samme tid begynder det langsomt at gå op for Katniss, at hendes søsters optræden i The Hunger Games ikke er en tilfældighed, men en hævnaktion fra selveste Capitols præsident. Hr. Snow.

Inde i arenaen møder Prim den søde Melody Snowfield. De hjælpe hinanden og Katniss ved at Prim er ved at begå den samme fejl som hende ... komme så tæt på nogen at hun ikke kan dræbe dem.
Melody er ikke hvem som helst. Hun er Hr. Snows datter. Den eneste han ved han kan stole på. Hun er hans snigskytte. Og hendes mission er at dræbe Prim i sidste øjeblik ...

(THG Konkurrencen)

72Likes
72Kommentarer
5126Visninger
AA

18. Kapitel 15

Prims synsvinkel:
 

Jeg stønner og vender mig om på siden. Jeg ved ikke hvor lang tid der er gået siden spillet gik i gang.

Hvis ikke man tæller i går aftes med, har jeg kun fået vand en gang.

I går gik jeg rundt hele dagen, for at finde noget vand. Jeg fandt et vandløb, og da jeg havde drukket var jeg faldet i søvn.

Nu ligger jeg her.

Jeg åbner langsomt øjnene.

Solen står højt og jeg klemmer øjnene i.

Min mave rumler, og jeg ved at jeg må se at finde mine fælder for at se om der er fangst.

Nu hvor jeg har fundet vandløbet, må jeg hellere få noget vand.

Jeg gnider mine øjne, og sætter mig langsomt op. Jeg skal til at rejse mig op, men stivner midt i bevægelsen.

Vandløbet er ... væk.

Jeg synker, og kan allerede mærke tørsten. Hvordan kunne det bare forsvinde?

Mine øjne brænder. Det kan ikke passe. Jeg snøfter.

Jeg må bare finde et nyt vandløb ...

Ikke græde.

Vær stærk.

Jeg vender om på hælen og fortsætter ind i skoven. Jeg går ikke noget bestemt sted hen.

Et øjeblik er jeg ukoncentreret og jeg snubler over en rod. Smerten er øjeblikkelig, og brændende. Den kommer fra min ankel.

Jeg sukker lettet. Jeg er vredet om. Den er ikke brækket.

Jeg rejser mig op, og skærer grimasse da smerten bliver.

Der er lige meget. Videre!

Jeg traver fremad,  men standser pludselig da jeg opfanger en lyd. Den kommer igen, og mit hjerte begynder at hamre. En gren knækker til højre for mig, og jeg vender mig forskrækket hen mod lyden. Endnu en gren knækker. Bag mig. Jeg snurre 180 grader og vender nu mod venstre.

En knurren når mig. Men det er ikke et dyr.

Et skrig forlader mine læber, da Dustin kommer løbende mod mig. Han undslipper et dyrisk brøl, og løber mod mig med hævet sværd.

Noget suser tæt forbi mit øre, og jeg skriger mens jeg snubler baglæns.

Dustin stivner midt i en bevægelse, vender det hvide ud af øjnene. Han falder først ned på knæ og derefter fladt ned på jorden.

Hans tomme øjne ser bebrejdende på mig og jeg skriger igen. Jeg tager mig til munden, og mærker kvalmen komme. Kanonen lyder.

Åh gud.

”Hey er du okay?” spørger en melodisk stemme.

Jeg griner en glædesløs latter.

”Helt sikkert.”

Personen sætter sig på hug ved siden af mig, og lægger betryggende hånd på min skulder.

”Hvad hedder du?” spørger hun.

Jeg ser op og møder hendes chokoladebrune øjne.

”Primrose Everdeen,” mumler jeg.

”Er du ... Prim?” Overraskelsen lyser ud af hendes øjne.

Jeg nikker.

”Hvad hedder du?”

Hun ryster hurtigt på hovedet, og smiler.
”Jeg hedder Melody Snowfield.”

”Hej Melody,” siger jeg og smiler skævt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...