Winter of Wonders ❅ Liam Payne

Clarice Winters' navn skriger af jul, men selv er hun ikke særlig begejstret. Efter en gammel ulykke omkring juletid, har højtiden sat sig fast som et negativt minde. I dag, ti år efter, arbejder hun på radiostationen 'Tonic FM' ejet af sin egen far. Hun er en velkendt stemme for Englands musikglade lyttere, og en af dem er den drømmefyldte Liam Payne. Liam selv havde dog aldrig troet, at han ville forelske sig i den pige, han altid lyttede til om morgenen. Men når de mødes, er Clarice så overhovedet klar til noget som helst, der indeholder jul, og vigtigst af alt: Kan Liam ændre hendes negative syn på højtiden i løbet af december?

279Likes
158Kommentarer
28759Visninger
AA

11. 9 / Picnik, kærlighed og en oplevelse


20. december

“Men jeg kan ikke gribe ting med munden, Liam. Hvem tror du jeg er?” grinede Clarice, som jeg gjorde klar til at kaste en vindrue fra picnikniven. Nej, vi var ikke i midten af en smuk park, det var jo vinter, og vi havde begge travlt. Derfor var dette en genial løsning.

“Helt ærligt, kom nu Clarice. Hvad kunne der ske? Hvis jeg rammer forbi, så vil den ramme væggen,” forklarede jeg med et smil og fik et suk fra hende, der viste mig, at hun opgav at kæmpe imod. Derfor kastede jeg vindruen. “Se, der skete ikke noget,” grinede jeg, da den ramte hendes læbe og faldt ned foran den.

“Jeg spiser den ba-”

“Lad os prøve igen-”

Vi snakkede i munden på hinanden, og nåede ikke at reagere før min hånd lå over hendes. Det var sket meget på de sidste dage, at vi på en eller måde var endt i en romantisk situation. Det varede desværre ikke særlig længe, da Clarice altid skyndte sig at afslutte det. Men denne gang var det anderledes. Vores blikke mødtes, og jeg vidste ikke om det var situationen vi var i, med picnik i hendes lydstudie, eller det at vi havde kendt hinanden i tyve dage, men jeg så i hvert fald noget andet i hendes øjne. Hendes smukke øjne, jeg måtte indrømme, at jeg havde forelsket mig ret meget i - men det kunne jeg jo ikke fortælle hende.

“Jeg har længe overvejet, hvorfor det egentlig er, at du ikke kan lide julen. Du virker altid så indelukket omkring det.” Jeg valgte til sidst at fjerne min hånd, og stille hende et relevant spørgsmål.

Desværre blev hun helt mut og lukkede ned. “Jeg vil ikke snakke om det.” Hun rejste sig fra tæppet som om verden var ved at gå under, og begyndte at pakke tingene væk. Forfærdet over hendes opførsel, vidste jeg ikke, hvad jeg burde gøre, for at hjælpe hende. Der måtte være noget, der havde påvirket hende en del i juletiden. Hver gang vi kom ind på det, rystede hun på hovedet, snakkede sig udenom, eller ignorerede mig. Og jeg ønskede et svar.

Hurtigt stod jeg foran hende, og tog fat i hendes hage, så hun kiggede ind i mine øjne. “Clarice, du kan fortælle mig det,” smilede jeg forsigtigt, og håbede virkelig, at hun ville ende med at stole så meget på mig, at hun kunne åbne op omkring det. Det ville betyde meget for mig, da denne pige var begyndt at betyde meget for mig. Egentlig havde jeg ikke rigtigt brugt de sidste dage på at prøve at finde en vej til succes. Jeg havde brugt dem på at finde frem til hvem Clarice egentlig var. Hun virkede til at gemme på en virkelig stor hemmelighed, og jeg ønskede at vide den. Men hun gik bare væk fra mig.

❅❅❅

“Det her er så Clarice’s radiostation,” forklarede jeg Niall som jeg viste ham rundt på radiostationen. Det var nogle timer siden min picnik med Clarice, og også nogle timer siden jeg sidst havde set hende. “Vi kan nok godt lige gå ind,” bestemte jeg og låste døren op til lokalet. Clarice sad i sin stol og planlagde nye udsendelser til radioen. Det var noget hun gjorde hver eftermiddag efter optagelserne. “Jeg viser lige Niall dit lokale, hvis det er okay,” sagde jeg til hende. Hun halvignorerede mig som hun havde gjort det siden mit spørgsmål, og nikkede blot. Niall så ikke ud til at bemærke situationen mellem os, hvilket jeg foretrak.

“Nå, men vi går videre,” sagde jeg hurtigt, og følte hvor akavet situationen egentlig var. Niall og jeg kom hurtigt ud og stod nu på gangen, uden jeg vidste, hvad jeg kunne vise ham som det næste. “Øhm jeg-” jeg blev afbrudt, da ingen ringere end selveste Zayn Malik fra Another Rejection kom løbende op til os.

“Hey Liam, vi... jeg har brug for din hjælp.” Han lignede en, der havde løbet for sit liv, da han stoppede op foran os med et forsigtigt smil om læberne. “Harry har fået forbud om at snakke og synge, da vi varmer op til vores koncert på Times Square i New York, men vi har brug for din hjælp.”

“Min … hjælp?” Jeg kiggede overrasket på ham og forstod ikke, hvad han ville. “Men jeg kan da ikke-”

Zayn rystede på hovedet af min dumhed, “Liam jeg hørte dig i radioen, kom nu. Også dig - var det Niall?” Jeg kiggede på Niall og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Vi var vidst begge i chok. “Kom nu, vi har travlt.” Og med det trak Zayn os med sig, uden vi kunne nå at takke nej.

“Hej John, det her er Liam og Niall, dem jeg fortalte dig om.” Vi endte med at stå ved siden af Louis og Harry med Zayn på den anden side. John, som deres manager hed, kiggede op på os i få korte sekunder. Derefter følte jeg at han kiggede på os alle fem sammen.

“Dig der Niall, kan du synge?”

Niall kiggede forundret hen på John. “Mig, hvad?”

John bestemte hurtigt sig hurtigt. “Her, tag papiret på stolen, og stil jer op, så synger i lige.”

Jeg nåede ikke at opfatte noget som helst, før Niall havde fået en guitar og fire mikrofoner var blevet stillet foran os, mens Harry surmulede i sofaen ved siden af John.

“All I Want For Christmas Is Youuuu,” sang vi alle, mens John så meget tilfreds ud. Jeg havde stadig ikke forstået hvorfor, men jeg nød bare at synge - og så var det endda det største boy band lige nu. Tænk at de skulle synge på Times Square. Det var i den grad en drøm jeg havde, men nok også en, der aldrig ville gå i opfyldelse.

Da vi var færdige med sangen var John glad, det sagde hans ansigtsudtryk i hvert fald. “Godt gået drenge, tak for hjælpen.” Og med det sendte han Niall og jeg ud.

“Okay, hvad var det?” spurgte Niall forundret og overrasket over, hvad dælen vi lige havde oplevet.

“Jeg aner det virkelig ikke.”

Jeg havde sagt farvel til Niall, og ønskede nu lige at sige hej til Clarice, inden jeg smuttede hjem efter en lang arbejdsdag. “Clarice?” Jeg stikkede hovedet ind af døren, og så et syn foran mig, jeg ikke før havde set. Clarice sad og lignede en der sov over bordet, men hendes kropsholdning viste mig, at det ikke var sagen. Hun var frustreret. “Er du okay?” spurgte jeg hende og først nu kiggede hun op.

“Var det Zayn, du snakkede med tidligere?” Hun ignorerede mit spørgsmål, og jeg følte det nok var bedst, at holde mig til hendes.

“Ja, Niall og jeg har lige sunget med ham og Louis,” forklarede jeg, og havde stadig ikke fattet det.

Clarice rejste sig og gned sig selv i øjnene. En handling jeg valgte at tage som om hun var helt udkørt. Derfor valgte jeg til både hendes og min overraskelse, at lægge mine hænder lige under hendes skuldre, men på overarmene, mens jeg prøvede at trøste hende. “Er du sikker på, at du er okay?” spurgte jeg og fik hende endelig til at kigge på mig igen.

“Jeg er bare træt,” smilede hun forsigtigt. “Men det er lige meget. Du sang med Another Rejection, det er ret vildt, Liam,” påmindede hun mig om, og fik mig til at smile. Hun havde ret. “Du fortjener det, for du er god.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...