Winter of Wonders ❅ Liam Payne

Clarice Winters' navn skriger af jul, men selv er hun ikke særlig begejstret. Efter en gammel ulykke omkring juletid, har højtiden sat sig fast som et negativt minde. I dag, ti år efter, arbejder hun på radiostationen 'Tonic FM' ejet af sin egen far. Hun er en velkendt stemme for Englands musikglade lyttere, og en af dem er den drømmefyldte Liam Payne. Liam selv havde dog aldrig troet, at han ville forelske sig i den pige, han altid lyttede til om morgenen. Men når de mødes, er Clarice så overhovedet klar til noget som helst, der indeholder jul, og vigtigst af alt: Kan Liam ændre hendes negative syn på højtiden i løbet af december?

279Likes
158Kommentarer
29321Visninger
AA

10. 8 / Strong, gåsehud og en fantastisk sangstemme


17. december

“Jeg forstår simpelthen ikke hvor han bliver af. Han burde have været her for ti minutter siden.” Liam sukkede kort, inden han igen, nervøst, rykkede lidt på de papirer der lå foran ham. Han var allerede placeret i stolen foran mig, og havde mikrofonen foran sin mund.

“Han skal nok komme, Liam. Måske der bare er lidt for meget trafik.” Selvom mine ord sikkert ikke hjalp, prøvede jeg alligevel på at virke opmuntrende. For selvfølgelig gik det også mig på, at Liams såkaldte ‘guitar-ven’ ikke var dukket op endnu, da sangen gerne snart skulle spilles for alle lytterne. Det var noget de havde ventet på hele dagen.

Ligeså vel som jeg selv havde ventet på det.

“Det tror je-”

“Undskyld jeg kommer for sent. Jeg fór vild på vej herover.” En irsk stemme lød, da døren pludseligt blev åbnet og ind kom en lyshåret dreng med en guitar i sin favn.

Liam var hurtigt oppe af stolen, hvorefter han kort fik krammet sin ven.

“Det skal du ikke tænke på,” halvmumlede jeg bare for mig selv, i håb om at de ikke ville høre det. “Clarice,” fik jeg så sagt, da jeg valgte at rejse mig op, for at præsentere mig selv. Det var da det mindste jeg kunne gøre, nu når drengen endeligt var dukket op.

“Niall. Niall Horan. Ven og kollega med Liam. Amatør guitarspiller, og sanger. Sælger til dagligt CD’er i massevis.” Nialls præsentation af sig selv, fik mig til at lade et grin slippe ud af mine læber. Allerede nu, kunne jeg godt lide ham. Han virkede som en fantastisk dreng, der helt klart havde humoren i top.

“Niall,” kunne jeg alligevel høre Liam hviske til ham, da han blev ved med at snakke. En ting der bare fik mig til at smile større endnu.

“Men lad os komme igang. Jeg er sikker på at lytterne venter spændt på at høre sangen.” Jeg fik dem vist hen til deres plads, sådan at Liam igen sad foran mikrofonen, og at Niall ville få en mikrofon ned til guitaren.

Selv, fik jeg taget mit headset på, og sørgede for at få forbindelse til de to andre mikrofoner.

Derefter begyndte jeg så at snakke, “og efter at have lyttet til alle jeres efterspørgsler om at høre vindersangen af vores tidligere konkurrence, kan jeg nu endelig byde jer velkommen til Liam Payne, der endte med at vinde med sin sang ‘Strong.’” En klappeeffekt blev spillet efter, for at hæve stemningen lidt, og jeg kunne se ud af min øjenkrog at det fik både Liam og Niall til at smile. “Og har han taget sin gode ven, Niall Horan, med sig i studiet i dag, som vil spille på guitar. Så skal vi ikke bare byde velkommen til de to drenge? Og nyd sangen. For I vil nu være vidne til at høre noget I aldrig har hørt før.”

Med de ord lavede jeg fakter til de to drenge om, at det nu var tid for dem, til at spille sangen.

Liam smilte kort til mig, inden han tog en dyb indånding for så at begynde at synge. Niall fulgte med, mens han spillede akkorderne på guitaren.

“My hands, your hands

Tied up like two ships

Drifting, weightless

Waves try to break it

I'd do anything to save it

Why is it so hard to say it?

 

My heart, your heart

Sit tight like book ends

Pages between us

Written with no end

So many words we're not saying

Don't wanna wait 'til it's gone

You make me strong

 

I'm sorry if I say, "I need you"

But I don't care,

I'm not scared of love

'Cause when I'm not with you I'm weaker

Is that so wrong?

Is it so wrong

That you make me strong?”

 

Mens Liam sang, kunne jeg ikke lade være med at bemærke hvordan hårene på mine arme rejste sig. Hans sang rørte mig ufatteligt meget, hvilket den også havde gjort første gang jeg havde læst den. Det var netop også derfor, at den havde vundet konkurrencen. Dog var det som, at når han sad overfor mig og sang, så kunne jeg ikke lade være med at tage øjnene fra ham. Som var de limet fast til ham.

 

“Think of how much

Love that's been wasted

People always

Trying to escape it

Move on to stop their heart breaking

But there's nothing I'm running from

You make me strong

 

I'm sorry if I say, "I need you"

But I don't care,

I'm not scared of love

'Cause when I'm not with you I'm weaker

Is that so wrong?

Is it so wrong?

 

So, baby, hold on to my heart, oh, oh

Need you to keep me from falling apart

I'll always hold on

'Cause you make me strong

 

I'm sorry if I say, "I need you"

But I don't care

I'm not scared of love

'Cause when I'm not with you I'm weaker

Is that so wrong?

Is it so wrong?

That you make me strong?”

 

Da sangen sluttede, efter at Liam var stoppet med at synge, og efter Niall havde stoppet sit guitarspil, fjernede jeg for første gang, gennem hele sangen, mit blik fra Liam.

Jeg kunne mærke hvordan tårerne havde formet sig i mine øjenkroge, og hvis jeg skulle være ærlig, havde jeg ikke opdaget dem før nu. For det var som om, at jeg kunne se mig selv i den tekst, som Liam havde skrevet. At han havde vidst hvordan jeg havde haft det gennem hele mit liv, og at han så havde skrevet det ned. Men det underlige var, at vi ikke kendte hinanden, da han havde sendt sit mesterværk ind. Så det undrede mig, at jeg havde det sådan, som jeg havde det.

“Wow,” var det eneste jeg så endte med at sige til lytterne, da jeg var kommet til mig selv igen, og havde husket på at det var min tur til at snakke.

“men alle sammen - det var vindersangen. En vindersang der var skrevet og sunget af Liam Payne. En dreng fra Wolverhampton, der helt klart har et stort talent for at synge.”

Uden at drengene så det, tørrede jeg hurtigt tårerne væk. De skulle helst ikke se, hvordan sangen havde påvirket mig.

“Liam og Niall.” Jeg rettede blikket mod dem. “Hvad siger I til, at vi åbner for telefonlinjerne, sådan at lytterne kan ringe ind, og sige hvad de syntes om sangen?” Det bedste ved at have gæstestjerner i studiet var, at jeg fik mulighed for at komme i kontakt med mine lyttere.

“Det synes jeg lyder som en fantastisk idé,” bekendtgjorde Liam, hvorefter Niall hurtigt nikkede på hovedet, som et tegn på at han var enig.

“Så er der vel ikke andet at sige, end at I nu alle sammen kan ringe ind. Giv os jeres meninger på sangen, og vi vil besvare nogle af jeres opkald.”

Telefonlinjerne blev så åbnet, og jeg kunne se på min skærm, at opkaldene væltede ind. På få minutter var der over 500, der ringede ind. Noget der gjorde mig stolt.

“Vi har Vanessa på linje nummer tre, så hej til dig Vanessa. Hvad syntes du om ‘Strong’?” Da det første opkald blev besvaret, kunne jeg ikke vente med, at høre hvad de alle syntes.

“Hej,” kunne jeg høre en lys stemme sige. Hun rystede meget, hvilket tydeligt viste at hun var nervøs. “Je… Jeg var helt vild med den. Den var så dyb og rørende, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage.” Hun grinte kort. Så var jeg da ikke den eneste, der ikke kunne holde tårerne tilbage.

“Mange tak,” kom det fra Liam, der igen, sad med et stort smil placeret om sine læber. Han nød dette her. Det var tydeligt at se.

”På linje elleve har vi Aaron. Hvad har du at sige til sangen?” Det var rart, når drengene tog sig sammen til at ringe ind, og fortælle om deres meninger.

”Jeg deltog selv i konkurrencen, og var ret nede da jeg ikke blev valgt. Men efter at have hørt Liam synge, og efter at have hørt sangen, må jeg indrømme, at jeg rent faktisk er glad for, at jeg ikke vandt. Den sang var jo fantastisk, og hold op en stemme, du har Liam. Det skal nok kunne få dig langt i musikbranchen en dag.” Hans ord kom ikke bare bag på mig, men også på Niall og Liam. For de sad begge to med tabte kæber, som havde de mistet mælet.

”Det betyder ufatteligt meget. Tusind tak Aaron.” Liam og Niall nærmest snakkede i munden på hinanden, for at få takket lytteren.

“Og videre til næste, har vi på linje syv, Maddison. Så også hej til dig.” Jeg trykkede på en masse tilfældige knapper, for at gøre det hele så tilfældigt som muligt. “Hvad har du så at sige om Liam og hans sang?”

“OMG! Jeg elsker dig Liam. Din stemme er fantastisk, og din sang var så god. Jeg blev så rørt. Men har du en kæreste?” Maddison, pigen der ringede ind, lød til at være helt ude af den, som hun nærmest skreg ind i telefonen. Liam og Niall sad og grinede lidt for sig selv, mens jeg egentligt ikke fandt det så sødt.

For selvfølgelig var det rart at hun elskede Liam, men at hun ligefrem spurgte om han havde en kæreste. Havde hun så tænkt sig at springe på ham?

Hun ligefrem elskede ham allerede.

Ja, om jeg så ville indrømme det eller ej, så kunne jeg mærke hvordan det gav mig en underlig følelse i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...