Winter of Wonders ❅ Liam Payne

Clarice Winters' navn skriger af jul, men selv er hun ikke særlig begejstret. Efter en gammel ulykke omkring juletid, har højtiden sat sig fast som et negativt minde. I dag, ti år efter, arbejder hun på radiostationen 'Tonic FM' ejet af sin egen far. Hun er en velkendt stemme for Englands musikglade lyttere, og en af dem er den drømmefyldte Liam Payne. Liam selv havde dog aldrig troet, at han ville forelske sig i den pige, han altid lyttede til om morgenen. Men når de mødes, er Clarice så overhovedet klar til noget som helst, der indeholder jul, og vigtigst af alt: Kan Liam ændre hendes negative syn på højtiden i løbet af december?

279Likes
158Kommentarer
29321Visninger
AA

5. 3 / Job, drømme og et boy band


5. december

Som jeg traskede ned af vejen med musik i ørene, var det som om julen endelig begyndte at vise sit præg her i London. Selvfølgelig havde der været pyntet op siden november måned, men nu følte jeg også julestemningen, da familier jeg passerede allerede havde gavesnakken i gang, og julemusikken kunne høres fra hver butik jeg forbigik. Det var egentlig mærkeligt at tænke på, at selv om vi allerede var ved den femte december, var der stadig alt for mange dage til juleaften. Som jeg gik forbi en familie, der mindede mig om min egen, mærkede jeg min mundvige stige. Jeg kunne snart tage hjem og have et gensyn med min familie, og er du gal jeg glædede mig.

“Men mor helt ærligt, jeg vil så gerne have billetter til Another Rejection koncerten, please mor!” plagede pigen, jeg næsten stødte ind i, da hun livligt viftede med armene, for at få sin mors opmærksomhed. At høre hendes ønske fik mig til at tænke, hvor mange gange jeg havde ønsket at blive kendt sanger. Bandet som hun snakkede om, kendte alle her i England selvfølgelig til, da de for to år siden havde deltaget i en af sangkonkurrencerne. Jeg havde faktisk selv deltaget i selvsamme konkurrence da jeg var fjorten, men røg ud lige inden de store live shows. Det var egentlig mærkeligt at tænke på, hvor jeg havde været, hvis jeg nu havde nået mit mål.

“Aria lad nu vær med at råbe,” hørte jeg pludseligt moren sige ophidset til sin datter, og det gik op for mig, at jeg nu var så langt væk fra dem, at jeg ikke kunne høre pigens svar. Med et ryst på hovedet, studerede jeg pludselig mine omgivelser, og forstod nu hvordan pigen var kommet ind på lige det emne om boybandet. Jeg var til min overraskelse kommet frem til den store bygning med bogstaverne TONIC FM, der havde et kæmpe banner hængende på fronten: ‘Another Rejection - vind billetter til den udsolgte koncert i O2!’

Jeg havde nærmest lyst til at gå ind og deltage, bare for at skaffe billetter til den lille pige, men jeg vidste intet om hende, så det ville nok ikke hjælpe alligevel.

Som jeg i nogle få sekunder stod og betragtede den kæmpe bygning, skulle jeg lige til at vende om, da en mørk stemme talte til mig. “Ser man det! Du er Liam ikke sandt?” hørte jeg den fornemme mand spørge om, da jeg vendte mig om, og kiggede på Mr. Winters. At Edgar snakkede til mig, og huskede mit navn, fik mig til at glemme et svar. “Undskyld, var det forkert?”

Jeg rystede på hovedet og tvang nogle ord ud, “nej, nej, jeg stod bare og-”

“-studerede ansøgningen om at blive pedel?” Jeg fulgte hans blik, og så den lille papirlab, der var sat til vinduet. De søgte faktisk en pedel. “Jeg er sikker på, at du vil være den rette, hvis du søger, min ven,” kommenterede han, inden han gik forbi mig og åbnede døren til bygningen.

“Vent,” råbte jeg, og gik efter ham, og der skete det. Foran mig så jeg det jeg havde forestillet mig i mange måneder. Jeg var inde i TONIC FMs bygning - deres hovedkvarter. “Mener du det seriøst?” spurgte jeg og kiggede på ham.

Han kiggede på sit ur, før han trak på skuldrene, “der er ingen andre, der har ansøgt, så lige meget om jeg kan stole på dig eller ej, har du en god chance,” forklarede han mig, hvilket fik mig til at løfte på mundvigen. “Men jeg må smutte til møde, det der boy band kan bare ikke klare ventetid,” sukkede han, og pegede på skranken, hvor han som det sidste forklarede mig, at det var der jeg kunne ansøge om jobbet. Men havde jeg virkelig lyst til at blive pedel? Måske var det min eneste chance for at klare mig ude i den store verden som musiker. Det kunne være min billet ind i branchen hos Tonic FM. 

Jeg valgte alligevel at vende om, da jeg havde mit arbejde i musikforretningen, men inden det skete, hørte jeg stemmer. Tre drenge kom gående hen af gangen med en masse bodyguards omkring dem, mens to af dem irriteret snakkede til hinanden. Louis Tomlinson, Harry Styles og Zayn Malik. Det var Another Rejection.

Jeg kom til at tænke på den lille pige, og ønskede at være et bedre idol, der ikke var sur hele tiden, og derfor bad jeg om en seddel, jeg hurtig fik udfyldt. Jeg havde altid været let at overtalte - selv når det kom til et pedeljob.

❅❅❅

Jeg vandrede rundt i cirkler, da jeg senere på dagen var mødt op på mit arbejde i musikbutikken. Egentligt vidste jeg ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre af mig selv. For havde jeg gjort mig de rigtige overvejelser, hvad angik den pedelansøgning? Var det rigtigt af mig, at søge om et job, når jeg allerede havde ét?

“Hvad går der af dig i dag, Liam? Du ser ud til at være helt ude af den.” Min kollega, og nære ven, Niall Horan, var kommet op på siden af mig, som jeg stod her midt i butikken, og tjekkede op på CD’erne.

Kort trak jeg bare på skuldrene, “jeg ved ikke… Det er ikke noget specielt.” Selvfølgelig var det jo løgn, men hvordan skulle jeg kunne forklare det til Niall?

Ville han kunne forstå det dilemma jeg stod i?

“Mig narrer du altså ikke så let, Limse.” Han grinte kort, af hans forfærdelige kælenavn til mig. Et kælenavn han gennem hele vores venskab havde brugt, og jeg måtte indrømme at jeg ikke brød mig specielt meget om det. Det lød så … barnligt! “så du kan lige så godt komme frem med det du har på hjerte.”

“Altid så poetisk,” halv mumlede jeg for mig selv, inden jeg så sukkede kort. “jeg har søgt et andet job i dag.” Da det var sagt, var det som om en stor sten lettede sig fra mit hjerte. Måske Niall havde haft ret. Jeg kunne lige så godt fortælle ham, hvad jeg havde haft på hjertet. For allerede nu havde jeg det meget bedre.

“Et … du hvad?” Han stoppede i sin bevægelse, og stirrede så bare på mig. Hans mund var formet som et stort ‘O’, mens hans øjne næsten så ud til at falde ud af hovedet på ham.

Det var tydeligt at han var overrasket. “hvorfor?”

“Du ved hvor meget jeg elsker musikken, og hvor meget jeg holder af at synge. Så da jeg kom forbi Tonic FM’s radiostation, mødte jeg direktøren for radioen. Edgar. Han troede at jeg havde kigget på deres ansøgning om at blive den nye pedel. Og da det blev bragt på banen, tænkte jeg - hvorfor ikke?” Et lille smil plantede sig om mine læber. “det kan være min store chance, Nialler. Det kan være at det vil være startsskuddet til min vej ind i musikken.” Jeg lod mit blik falde til jorden. “Men jeg vil stadig blive ved med at arbejde her. For hvis jeg forlader dig, hvem skal så holde dig i ørerne?”

Et hæst grin fyldte rummet, i takt med at jeg også selv begyndte at grine. “Du gjorde mig lige helt bange. Jeg troede at du overvejede at skifte mig ud, med sådanne kendte radiokendisser.” Han gik væk fra mig et øjeblik, for så at tænde for radioen. “Og når man snakker om radiokendisser, så må man da sige at solen skinner for os i dag.” Hvad han mente med det, vidste jeg ikke. Men Niall var også den poetiske af os to. Så det var klart at hans sætninger kom ud med lidt kringlede vendinger.

“Denise, knappen virker ikke igen,” kunne jeg pludseligt høre en lys og lidt irriteret stemme sige. En stemme jeg så tit havde beundret, og som jeg på en måde også fandt ret attraktiv. Og der gik det op for mig, at det havde haft en sammenhæng med det Niall tidligere havde sagt. Han vidste altså at det ville være midt i sendetiden af mit yndlings radioprogram.

“Ja jeg undskylder på alt det bøvl der er omkring afspilningen af musikken, men ser i … Knappen til at afspille musikken med er gået i stykker, så det fungerer ikke helt optimalt.” Det var Clair. Da Niall havde tændt for radioen, var det på Tonic FM’s kanal, så fordi det var midt i Clair’s sendetid, var det klart at hun var på live.

“Liam… Er det ikke der du havde søgt pedeljobbet? På radiostationen?” Jeg nikkede kort som svar. “Det vil altså sige, at du måske vil ende med at arbejde for…”

“Undskyld mig drenge.” En stemme lød bag os, hvilket fik både Niall og jeg til at fare sammen. Vi vendte os hurtigt rundt, og så til vores store overraskelse og forbavselse vores chef stå foran os. “Jeg hørte nogen nævne ordene job og pedel i samme sætning.” Han rømmede sig kort. “så jeg ville egentligt bare gerne høre om der er noget I to har lyst til at nævne overfor mig? Noget I har lyst til at indrømme, nu hvor I har chancen for det?”

Det overraskede mig at han ikke ligefrem lød hverken sur eller vred, men derimod egentligt tog det ret stille og roligt. Hans toneleje var hvert fald normalt.

Mit blik røg hurtigt over på Niall, der så ud til at være lige så skræmt som jeg selv var.

“Øhm…”


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...