Winter of Wonders ❅ Liam Payne

Clarice Winters' navn skriger af jul, men selv er hun ikke særlig begejstret. Efter en gammel ulykke omkring juletid, har højtiden sat sig fast som et negativt minde. I dag, ti år efter, arbejder hun på radiostationen 'Tonic FM' ejet af sin egen far. Hun er en velkendt stemme for Englands musikglade lyttere, og en af dem er den drømmefyldte Liam Payne. Liam selv havde dog aldrig troet, at han ville forelske sig i den pige, han altid lyttede til om morgenen. Men når de mødes, er Clarice så overhovedet klar til noget som helst, der indeholder jul, og vigtigst af alt: Kan Liam ændre hendes negative syn på højtiden i løbet af december?

279Likes
158Kommentarer
29315Visninger
AA

18. 16 / Godt nytår, et nytårskys og One Direction


31. december

“Og vi er liiiiiiiive fra New York City,” hvinede jeg til mine lyttere, da jeg efter lang tids knoklen, endeligt havde fundet en måde at kunne lave radio på herovre. Min far og Denise havde gennem hele dagen ringet rundt til diverse radiostationer her i New York, for at høre om de havde et lokale frit, som jeg kunne låne i en time eller to. For bare fordi jeg var i USA, skulle mine lyttere ikke snydes for at lytte til hvad jeg gik og lavede.

“Som I nok ved, er jeg taget med Another Rejection, eller skal vi hellere kalde dem for ONE DIRECTION til USA.” Jeg råbte ved gruppens nye navn, hvilket fik mig til at grine lidt. Det var ikke for at virke som en stor fan eller noget, men jeg måtte indrømme, at jeg var ret spændt på drengenes vegne. De havde alle fortjent det. “Og fordi jeg ikke vil have at I skulle blive snydt for en udsendelse her på årets sidste dag, sidder jeg nu her i et lille studie på Times Square, og er klar til at underholde jer alle, inden I smutter ud og fejrer det nye år.”

Problemet ved at sidde i på den anden side af jordkloden, langt væk fra mit hjemland var, at der var fem timers tidsforskel mellem de to lande. Så klokken var ved at være mange i England.

“Men nu når vi er ved emnet om One Direction, det nyskabte boyband, har jeg gennem de seneste par dage fået en masse mails fra jer, der alle er super spændte på at høre mere om disse nye fem drenge. For som I nok har hørt, så har Niall Horan og Liam Payne sluttet sig til Zayn Malik, Harry Styles og Louis Tomlinson. Liam kender I vel sikkert, da der har været en del snak om ham herinde på Tonic FM den seneste månedstid. For hans karriere er gået hurtigt fremad.” At Liam skulle bringes op i dagens radioudsendelse var egentligt ikke just min mening til at starte med, men da det alligevel skete, kunne jeg kun smile over det.
“Ikke nok med at han vandt vores konkurrence i starten af december måned, så optrådte han også sammen med Niall i en af udsendelserne - og nu. Ja nu er de begge med i det boyband, der for første gang nogensinde, vil optræde i aften, her på Times Square i New York City. Og jeg må indrømme at jeg er noget så spændt på at se hvordan de alle fem vil give den gas.”

Mens jeg snakkede, drejede jeg kort hovedet mod venstre, hvor jeg havde frit udsyn ned til den store scene, hvor One Direction senere i aften ville optræde. Drengene var ikke at se, så de var sikkert ved at øve på livet løs.

“Men når det kommer til stykket, så er Liam et godt forbillede. Især for mig og hvad det ser ud som, så også for en del af jer dejlige lyttere. Han har vist at man ikke skal give op. At man skal jagte sine drømme, og at man skal blive ved. Uanset om der måske vil komme et par nedture. For det vil der komme. Livet er ikke altid en dans på røde roser, og folk vil prøve på at få dig til at falde.” Ordene kom direkte fra hjertet, eftersom at jeg selv kunne perspektivere til alle de ting jeg sagde. Mit liv havde ikke ligefrem været noget at råbe hurra for, men da Liam gjorde sin entre i det, ved juleballet, måtte jeg indrømme at det havde taget en dristig vending.
Alt havde ændret sig, efter at jeg havde lært ham at kende.

“Så husk på - at uanset hvad livet viser jer, af både medgang og modgang, så giv ikke op. Følg jeres drømme. Drøm stort, for intet er umuligt. I kan opnå det, hvis I virkeligt kæmper for det, og hvis I ikke lader folks negative ting ramme jer. Forhold jer stærke, og vær jer selv.
Og med de ord, skulle jeg hilse fra alle jer på Tonic FM, fra Harry, Zayn, Niall, Louis og også Liam, som alle ønsker jer et godt nytår, og håber at I alle kommer ind i 2013 med et smil på læben, og med drømmene i sigte forude. Jeg selv vil gerne takke jer alle for at have gjort mit år fantastisk. I har alle medvirket til, at Tonic FM er blevet en success, og I lader mig gøre det jeg elsker mest af alt - at komme i kontakt og dele alverdens ting med jer. Så derfor vil jeg, Clair, også gerne ønske jer alt held og lykke, og så glæder jeg mig til et nyt spændende år sammen med jer. Pas godt på jer selv i aften.”

Efterfølgende fik jeg sat en tilfældig nytårssang på, jeg ikke engang selv kendte til. For ulempen ved at lave radio herfra New York var, at jeg kun havde de sange til rådighed, som min far og Denise tidligere på dagen, kun lige havde fået downloaded. Forhåbentligt skulle det nok gå.
Lige da jeg skulle til at lukke det hele ned efterfølgende, for så at lade radiostationen i London tage sig af det med musikken, blev det sort for mine øjne.

“Gæt hvem,” hviskede en stemme så pludseligt i mit øre, hvilket fik mig til at springe op af stolen af ren forskrækkelse. En handling der fik en så sød latter frem, hos hvem end der nu stod bag mig.

“Hej Liam,” grinede jeg selv, da hans stemme ikke var så svær at genkende. Men vent … Liam! Skulle han ikke være igang med at øve sammen med de andre drenge, i stedet for at forskrække mig?
“Liam hvad laver du her? I har en stor koncert i aften, som I skal forberede jer til, og så… hvordan fandt du mig egentligt?” Jeg kludrede lidt rundt i sætningerne, fordi jeg ikke rigtigt vidste hvordan jeg skulle reagere på den måde, han bare dukkede op på. Det overraskede mig ja, men alligevel gjorde det mig også så glad.

“Din far fortalte at du var heroppe lige inden udsendelsen startede, så jeg lyttede til hvad du fortalte dine lyttere.” Hvis han lyttede til radioudsendelse, så ville han også vide og kende til alt det jeg havde sagt om ham… “Så ja - jeg hørte også det du sagde om mig, og de andre drenge. Og jeg ville bare takke dig. Personligt.” Liam snakkede med en så forsigtig og lav stemme, som var han bange for at sige noget forkert. Det var endnu en egenskab jeg beundrede ham for.
Endnu en egenskab jeg lige så langsomt var faldet for.

“Du behøver ikke at takke mig, Li. Det burde være omvendt. Jeg burde takke dig.” Hurtigt fik jeg plantet et kys på hans kind, inden jeg så måtte trække ham med mig ud af rummet. For selvom jeg hellere end gerne ville være alene med Liam, og endeligt have ham på tomandshånd, vidste jeg også, at de fire andre drenge sikkert ventede på ham.

One Directions første optræden skulle gerne sidde lige i skabet i aften når de skulle optræde, og det ville jeg ikke stå i vejen for, ved at tilbageholde en af deres medlemmer.

 

❅❅❅

 

"I thought I saw a girl brought to life

She was warm she came around

She was dignified

She showed me what it was to cry

You couldn't be that girl I adored

You don't seem to know or seem to care

What your heart is for

But I don't know her anymore

 

There's nothing left, I used to cry

My conversation has run dry

That's what's going on

Nothing's fine"

 

Drengenes stemmer fyldte hele Times Sqaure som de fint og nydeligt fik sunget sig igennem den første sang, hvilket var en coversang. Deres managere havde ment, at hvis de startede med en sang en del kendte til, ville flere rette opmærksomhed til deres optræden. Og så når de bagefter begyndte på Liams selvskrevne sang, ville alle få en idé om hvem One Direction var.

Jeg stod nede for enden af scenen ved security og nød at se Liam så glad. Selv om jeg havde set ham synge nogle gange efterhånden, så havde jeg aldrig set den her udstråling hos ham før. Han var lykkelig, det var jeg ikke et sekund i tvivl om, og jeg kunne ikke være mere stolt af ham, som jeg stod og beundrede ham.

Den første sang sluttede, og jeg lagde mærke til Liam og Niall, der kiggede på hinanden, som kunne de ikke forstå eller tro, hvor de stod lige nu. Deres blikke viste mig hvor stærkt et venskab de havde, og at Liam havde Niall at leve drømmen med, var det bedste der kunne ske for ham. Et større smil kom frem, da jeg mærkede Liams øjne finde mine, mens Harry begyndte deres egen og første single som et band. Liam havde fået en meget nem opgave, når det kom til bassen, og skulle ikke rigtigt lave så mange toner i takten, så han kunne følge med. De andre til gengæld fyrede den af. Harry og Niall stod ved siden af hinanden og kunne med vilje derfor vende sig mod hinanden og spille deres bedste på de to elguitarer. Louis stod ude i siden med hans piano og virkede som en, der endelig nød at stå på en scene. Den gejst havde jeg ærligtalt savnet hos Harry og Louis de få gange min far havde tvunget mig med til en af deres koncerter.

 

"And we danced all night

To the best song ever

We knew every line

Now I can't remember"

 

Jeg blev trukket ud af mine tanker om deres måde at spille deres instrument, da alle deres stemmer harmoniserede. Omkvædet blev sunget af dem alle, og jeg måtte indrømme at deres stemmer nærmest var født til at synge sammen. Det lød i hvert fald super godt, og jeg ville gerne høre mere af det. Men endnu bedre blev det, da Liam kort efter fik lov til at synge sin solo.

 

"Said her name was Georgia Rose

And her daddy was a dentist

Said I had a dirty mouth (I got a dirty mouth)

But she kissed me like she meant it"

 

Jeg rystede kort på hovedet af den tekst Liam havde fået at synge, for det lød godt nok ikke som ham. Men jeg vidste at han var ligeglad, bare han fik lov til at synge, hvilket han, som jeg allerede havde tænkt, gjorde i storartet stil.

Drengene havde i den sidste del af nummeret gået væk fra deres instrumenter, og nogle andre var kommet ind at spille for dem. Nu kunne de naturligt gå rundt på scenen og følte sig klart mere fri. Jeg smilede endnu engang, og klappede højlydt, da der kort efter blev sunget sangens sidste toner og musikken fadede ud. Deres første, men bestemt ikke sidste, optræden på Times Square var nu ovre, men er du gal, de havde gjort det godt. Jeg havde aldrig været mere stolt.

“Og det var så årets sidste optræden af det nyformede band - selveste One Direction! Kunne I lide dem? Jeg synes de gjorde et fantastisk job, og jeg kan love jer for, at I vil komme til at høre meget mere til de fem drenge i det kommende år,” råbte værten udover pladsen, mens publikum jublede. Det var nu at vi nærmede os nytår - en start på det nye år.

❅❅❅

 

Den store og berømte lyskugle lyste så smukt der i midten af Times Square, som den stille dalede ned af den store pæl den sad fast på. Harry havde tidligere forklaret mig, at når kuglen var helt i bund, slog klokken tolv. Han havde selv været her året forinden, så han kendte alt til stemningen og det hele.

Efter drengenes optræden for et par timer siden, havde vi alle fejret det, og mange havde været henne og rose dem. Alt i alt havde de fået så meget ros, at de sikkert var helt overvældede.
Alle var glade på deres vegne, og var sikre på, at den fremtid de havde i vente, ville ende med at være fantastisk.

“30 sekunder!” Folk omkring mig begyndte at tælle ned fra tredive med lave stemmer, mens alles blikke var rettet mod kuglen, der nu var ved at være nået bunden. Min far og Denise stod ved siden af mig, med deres fingre flettet sammen. Ja de to havde nu endeligt indrømmet overfor mig, at de måske følte lidt for hinanden, og at de var gået fra at være venner og kollegaer, til rent faktisk at være i et forhold. Og hvis jeg selv skulle sige det, så var jeg glad på deres vegne.
Denise vidste godt, at hun aldrig ville kunne erstatte min mor og den rolle hun spillede i mit liv, og det accepterede hun. Men at hun var begyndt at være som en ekstra mor for mig, var jeg hende evigt taknemmeligt for.

“10, 9, 8, 7, 6,” Da folk så begyndte at tælle ned fra ti, var det først at jeg blev lidt bekymret. For der var én helt bestemt person jeg ønskede skulle stå ved min side, når klokken slog tolv. En helt speciel person, som jeg håbede på kunne stjæle mit første nytårskys fra mig. En person som jeg havde lært, at jeg ikke kunne være foruden.

“5, 4, 3, 2, 1, GODT NYTÅR!” Blev der så råbt, mens alle lysene belv tændt omkring os, og mens konfettien regnede ned over os. Og da jeg stadig stod her, et par sekunder efter det hele var sket, og efter at min far og Denise havde givet hinanden et hurtigt kys, skulle jeg lige til at vende mig om, da en hånd tog fat i min arm, hvorefter jeg hurtigt blev drejet en halv omgang. Der ved endte jeg inde i en varm og tryg favn, samtidig med, at de dejlige varme øjne ramte mine.

Jeg gispede kort, og inden jeg kunne nå at smile stort, havde et par bekendte og bløde læber, allerede lagt sig på mine. Et par læber jeg gennem den seneste måned havde haft fornøjelse af, at mærke mod mine en del gange.

“Godt nytår, babe,” hviskede han så i mit øre, inden jeg igen kyssede ham. “og undskyld at jeg ikke nåede det til at klokken slog præcist tolv. Jeg kunne ikke komme forbi alle de folk.”

Et kort grin undslap mine læber, hvorefter jeg så slog mine arme om hans nakke. “Godt nytår, Liam. Og tænk ikke på det. Du er her nu, og det er alt jeg kunne bede om.”
Der var sket meget mellem Liam og jeg gennem den seneste måned, og selvom jeg med 100% sikkerhed var faldet hårdt for ham, var jeg alligevel ikke klar til at springe ind i et forhold.
Han ville sikkert være en del væk i det kommende år, da One Direction med garanti ville blive store, og langdistanceforhold, havde aldrig rigtigt været noget jeg støttede.
Men at han var ved min side, når jeg havde brug for ham, at han holdt af mig, og at han behandlede mig, som var vi allerede kærester, gjorde mig lykkelig.

Jeg var lykkelig. Alt sammen på grund af én bestemt dreng fra Wolverhampton.
Liam James Payne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...