Winter of Wonders ❅ Liam Payne

Clarice Winters' navn skriger af jul, men selv er hun ikke særlig begejstret. Efter en gammel ulykke omkring juletid, har højtiden sat sig fast som et negativt minde. I dag, ti år efter, arbejder hun på radiostationen 'Tonic FM' ejet af sin egen far. Hun er en velkendt stemme for Englands musikglade lyttere, og en af dem er den drømmefyldte Liam Payne. Liam selv havde dog aldrig troet, at han ville forelske sig i den pige, han altid lyttede til om morgenen. Men når de mødes, er Clarice så overhovedet klar til noget som helst, der indeholder jul, og vigtigst af alt: Kan Liam ændre hendes negative syn på højtiden i løbet af december?

279Likes
158Kommentarer
28704Visninger
AA

13. 11 / Arbejde, karriere og et kys


23 december

“Er I egentlig kærester?” En lytter var kommet frem til os via. telefonlinjerne. Spørgsmålet var rettet mod Clarice og jeg. Det var en lang historie, hvordan jeg var endt her ved siden af Clarice til hendes egen radioudsendelsen, men kort sagt, så havde flere lyttere spurgt efter mig, da jeg havde lavet noget radio her for to dage siden, og så havde jeg så sagt ja, da Clarice spurgte mig.

“Nej, slet ikke, vi er bare venner,” svarede Clarice efter lidt tid, mens vi vel begge lige havde tænkt over spørgsmålet. Kærester. Jeg kunne ikke komme udenom at Clarice havde vist sig at være en speciel pige, som jeg følte havde nogle gode værdier. Desværre var hun også indelukket, men havde dog i fortalt mig i forgårs, at fordi hun var mut, var fordi det var årsdagen for hendes mors død. Jeg havde ikke forestillet mig, at hendes mor var død, men som jeg havde tænkt det igennem, var det egentlig ikke så overraskende. Hendes far var nok blevet stor i branchen efter moren var død. Det havde hun dog ikke fortalt noget om.

“Ja, Clair og jeg er bare venner.” Det var mærkeligt for mig at sige det, men der var ikke andet end at gøre, da jeg ikke var modig nok, når det kom til det med piger. Hun kunne sikkert ikke lide mig på den måde, og op til jul ønskede jeg ikke at få mine drømme knust.

“Men vi ses, kære lyttere,” begyndte Clarice at hilse af. “Jeg er tilbage i morgen med en speciel udsendelse, som I nok ved. Helt til klokken seks! Liam og jeg siger nu farvel herfra,” hilste hun af og lod så sin hånd trykke på afbryderen. Udsendelsen var nu slut. “Men vi ses vel i aften til julefrokosten?”

Jeg nikkede, “det gør vi i hvert fald.”

❅❅❅

“Liam! Hvordan gik det?” spurgte Niall så snart jeg gik ind i musikbutikken. Jeg var for en gangs skyld kommet til tiden.

“Fint vel, jeg følte mig meget tilpas med at gøre det,” smilede jeg.

Niall nikkede, “du gjorde det super godt.” Med et nik gav vi hinanden et venligt kram, inden jeg hængte min jakke på en knage, så jeg kunne komme i gang med arbejdet. Det var gået bedre end forventet for mig, når jeg skulle rende frem og tilbage fra radiostationen som pedel og til musikforretningen. Der var i hvert fald forskel på at skulle støve af og sælge cd’er. Jeg kunne helt sikkert bedre lide dette arbejde her, men når man tænkte på, hvad der også skete på radiostationen, kunne det nemt stå meget lige.

“Niall, Liam!” Vores chef stak hovedet ud fra et arbejdslokale, og fik straks øje på os. “Jeg har en vigtig besked.” Niall kiggede forundret på mig, og vidste altså heller ikke, hvad der foregik. Vi havde dog intet valg, end at gå derhen.

Dog fik vi os noget af en stor overraskelse, da vi trådte ind i lokalet. Foran os var John, Another Rejections manager, og han så spændt ud. “Hej med jer drenge,” hilste han, som Niall og jeg satte os i en sofa over for ham. “Jeg har spændende nyheder til jer,” smilede han. “Drengene og jeg har snakket, og vi vil gerne have jer med i Another Rejection, under andet navn selvfølgelig,” fortalte han, mens Niall og jeg sad helt overraskede i sofaen. Var han seriøs, for det hele kom meget pludseligt og uventet. “Jeg skal dog lige få godkendelse fra alle hos pladeselskabet.”

Niall kunne ikke fatte det. “Er du seriøs? Altså, hvorfor?”

Han grinede, “fordi I er gode selvfølgelig.” Han holdt en kort pause, mens Niall og jeg udvekslede blikke. Tænk at dette skete for os. Det havde jeg aldrig troet mit liv ville bringe. Jeg havde håbet at få en single udgivet en dag, men at blive en del af verdens største boy band, det havde jeg aldrig turde drømme om. Og så tænk lige på Niall. Han spillede guitar, og vidste ikke engang, at folk kunne lide hans stemme. “Drengene har ikke det bedste forhold til hinanden for tiden. De skændes hele tiden, og det er ved at nå ud til medierne. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget, og I er samme alder, synger godt, og Niall spiller guitar. Vi kan lære dig at spille bass, Liam, så har alle et instrument.”

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. “Ja, øhm jo da.” Jeg kiggede på Niall, og indså at han drømte om det her lige så meget som jeg selv gjorde. Han havde bare aldrig fortalt mig det.

“Men nu ved I det, så gør jeg klar på at vi hiver jer til London hvornår det skulle være, mens I nok er hjemme i julen. Hvis I ønsker det her, kommer I.” Det var hans sidste ord, før han rejste sig og gik ud.

“Hvad skete der lige?” spurgte Niall mig.

“Jeg aner det ikke,” svarede jeg og kiggede op på vores chef, der var lige så forarget som os.

Han satte sig ned, og kiggede på os. “Da jeg sagde ja til at du kunne arbejde på radiostationen, Liam, så regnede jeg ikke med, at I to ville ende med at blive berømte, og slet ikke at jeg skulle miste jer begge to. Hvordan finder jeg nye medarbejdere?” Jeg smilede af hans søde ord, selv om han sagde dem indirekte med meningen, at han synes Niall og jeg var gode ansatte. Det var altid rart.

“Jeg kan virkelig ikke fatte, at der her måske sker for os, Liam. Det er jo sindssygt.”

❅❅❅

“Ser jeg okay ud?” Niall og jeg var lige dukket op til den årlige julefrokost, hos hele radioselskabet, og jeg var nervøs som aldrig før. Jeg havde valgt at tage en blazer på samt en hvid skjorte til denne anledning, og havde så taget et par mørke jeans på til at matche det. Butterflyen jeg havde rundt om halsen, satte prikken over i’et.

“Jeg siger kun dette her fordi du er min bedste ven, Liam, og ikke fordi jeg har et crush på dig eller noget. For jeg er til piger.. you know.” Niall grinte kort, “men du ser fremragende ud.”

Takkende fik jeg sendt et smil til ham, inden jeg så lod mit blik skimme det store lokale vi befandt os i. Der var mennesker overalt, og julemusikken spillede på højtryk.
Da mit blik landede på en helt bestemt person, kunne jeg ikke lade være med at få lidt farve i kinderne. Jeg rødmede. Clarice var iført en sød, rød kjole, der så pænt smøg sig om hendes perfekte krop. Hendes hår var let krøllet, og hun havde ligefrem taget rød læbestift på til denne anledning.

“Liam?” Jeg opdagede ikke som sådan, at Niall igen var begyndt at snakke til mig, da jeg var optaget af at iagttage Clarice. “Liam? Hører du overhovedet efter hvad jeg siger til dig?”
Det var først da min bedste ven begyndte at hoppe foran mig, mens han lavede fakter, at det gik op for mig, at han rent faktisk prøvede at komme i kontakt med mig.

“Nialler…” svarede jeg bare kort med en lav mumlen.

“Gå nu hen til hende.” Jeg kiggede uforstående på ham, da han opfordrede mig til at gøre et eller andet. For jeg forstod ikke hvad han mente. Derfor rynkede jeg også øjenbrynene.
“Clarice. Gå nu over til hende, og tag chancen. Snak til hende.”

“Niall, jeg forstår ikke…”

“Tro ikke, at jeg ikke har set hvordan du kigger på hende. Du sender hende altid lange blikke, rødmer når hun er i nærheden, og du bliver altid så genert. Så tag nu chancen. Make a move, Limse!” Forsigtigt gav han mig et lille skub i ryggen, og forsvandt så fra mig, som ud i det blå.
Kort sukkede jeg, inden jeg med forsigtige skridt, begyndte at bane mig vej mod Clarice.

Da hun fik øje på mig, lyste hendes øjne op, og hun nærmest løb mod mig.
“Liam,” smilte hun, inden jeg trak hende ind i et varmt og langt kram.

“Du ser smuk ud,” halvhviskede jeg, mest af alt som en konstatering for mig selv. Men da farven begyndte at blusse op i hendes kinder, ligesom den gjorde i mine egne, vidste jeg, at hun havde hørt min konstatering.

Alligevel valgte hun at ignorere det, og kom hurtigt op med et andet taleemne. “Så hvad er det jeg hører? Dig og Niall? Another Rejection?” Jeg nikkede ivrigt på hovedet.

“Vi havde en snak med deres manager i dag, og han ville gerne have os med i deres band… Der er vist noget tumult mellem Zayn, Harry og Louis her for tiden, så de troede at med Niall og jeg som nye medlemmer, så ville de problemer løse sig.”

Hun trak mig ind i endnu et kram, da jeg havde snakket færdigt. Som var hun ellevild for de nyheder jeg lige havde bragt hende.

“Jeg er sikker på, at I to vil komme til at have en fantastisk indflydelse på det band. De kunne helt klart godt bruge et positivt pust.” Igen nikkede jeg.

“Men når det er sagt. Vil du så med ud og danse?” Jeg slog blikket ned i jorden, fordi jeg var bange for at få afslag af hende. Men da hun kort tid efter begyndte at trække mig med ud på det lille dansegulv, der var i midten af lokalet, kunne jeg ikke lade være med at få en varm følelse indeni.

Hun lagde forsigtigt sine arme om min nakke, mens jeg trak hendes krop helt ind til mig, og ligeledes lagde mine hænder på hendes hofter.
I et kort stykke tid stod vi bare og dansede lidt rundt, uden nogen af os sagde noget. Dog var stilheden ikke akavet eller underlig. Den var det stik modsatte.

“Ved du hvad der er specielt ved at danse det sted, vi danser lige nu?” Clarice hviskede ordene så stille for mig, som måtte ingen andre høre det. Jeg rystede kort på hovedet, da jeg ikke havde nogen fjerneste anelse om, hvad hun hentydede til.
Hun rettede blikket op i loftet over os, og grinte svagt.

“Vi danser direkte under misteltenen.” Jeg selv fik også øje på den. Og det var ganske vidst. Vi stod begge to og svajede rundt, under rummets eneste mistelten. Et symbol, som vi begge godt vidste hvad betød.

“Det betyder at jeg har retten til at kysse dig. Lige her. Lige nu.” Ordene jeg sagde kom bag på mig selv, lige så vel som de nok kom bag på Clarice. Var det ikke meningen at jeg skulle være den generte dreng, der ikke som sådan lagde op til noget. Og alligevel stod jeg her, og havde chancen for at kysse en fantastisk pige.

Clarice valgte ikke at svare mig, for sekundet efter var hendes læber presset mod mine. Tusindvis af følelser løb gennem min krop, og sommerfuglene virkede til at gå helt amok nede i min mave.
Det gik stille op for mig, at jeg havde ventet på dette øjeblik lige siden jeg først havde hørt Clarice snakke i radioen. Og efterhånden som jeg lærte hende at kende, var tankerne om at mærke hendes læber mod mine, blevet til flere, og følelserne for hende var blevet stærkere.

Vi smilede begge to, da vi smedede vores læber sammen i flere kys, og det ville være løgn hvis jeg sagde, at jeg var upåvirket af det resten af aftenen. Og det var heller ikke svært at skjule at vi havde kysset. For med Clarices læbestift tværet ud - både i omkring hendes egne læber, men også omkring mine, kunne alle og enhver regne ud, hvad der var sket mellem os.

Dog var det bare noget der endnu en gang fik en varm følelse frem hos mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...