What about me? (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
18 årig Angie Clarkson kommer fra Canada og er bedstevenner med Ryan Butler. Det har de været siden børnehaven og det vil de altid blive. Indtil der kommer en af Ryans venner i vejen. En Angie ikke kan udstå. Efter personen er kommet i vejen er Angie helt kold overfor Ryan. Ryan ved nemlig godt Angie ikke kan udstå personen. Hun flytter over til sin far og søster i London, da hun bor hos hendes mor. Hendes mor er aldrig hjemme og Angie har næsten ingen at snakke med. Hvad mon der sker. Kommer der følelser frem?

2Likes
2Kommentarer
302Visninger
AA

1. I Love You.

(Angies synsvinkel)

Hvorfor skal den sol altid være så skarp? Jeg hader det. Jeg gnider mig i øjnene og prøver at finde min mobil på natbordet. Jeg for fat i den og tænder den. Årh lys altså. Klokken er kun 7:30 og jeg skal ikke i skole. Hvorfooor? Jeg er bare ikke en person der kan sove længe og det er virkelig irreterende!

Jeg ser lidt efter på min mobil at der er bibbede en besked ind fra Ryan. Ryan og jeg har været bedstevenner siden børnehaven og det vil vi nok også altid blive ved med at være. "Hej bebs. Tænkte på om du skulle noget i dag?". Et smil bredte sig på mine læber. Den dreng kan altid få et smil frem på mine læber. Jeg skyndte mig at svare at jeg intet skulle idag så han kunne komme ved 12 tiden. Klokken blev 8:00 og jeg satte mig op i sengen. Gik ud på badeværelset og tog et bad. Efter et dejligt bad gik jeg ind på mit værelse igen og ind i mit walk in closet. Det havde jeg fået i gave og er så glad for det. Jeg valgte et par blå jeans og en hvid top med en læder jakke ud over. Jeg tog noget make up på og glattede mit hår. Da jeg var færdig gik jeg ned i køkkenet og tog noget at æde. Ja æde jeg elsker mad spiser hele tiden.

Min mor kom gående stille inde fra stuen og ud i køkkenet med en skål. Hun lagde den i opvaskemaskinen. "Og godmorgen til dig mor" grinte jeg. Hun lavede en grimasse. "Godmorgen da" smilede hun tilbage. Da jeg var færdig gik jeg op på værelset og lagde mig i sengen med min computer. Je kiggede hurtig på min mobil for at se om der var noget nyt. Ingen besked eller noget. Klokken var kun 11:00, stadig en time til Ryan kom. Pis.

***

Vi sad og spiste pizza imens vi så film. Årh det var lang tid siden jeg sidst havde set Ryan. Vi fulgte næsten ikke med i filmen, vi snakkede og grinede bare som vi altid plejede. "Ehm Angie, det fordi du husker nok Jus.." mere noget han ikke at spise før jeg afbrød ham. "Ja det gør jeg og jeg skal ikke have noget med ham at gøre mere!" svarede jeg bestemt. "Jeg ved det godt, men han kommer de næste mange uger..." svarede han og kiggede ned i gulvet. Jeg kiggede surt på. Gik ud i gangen tog mine sko på og løb ud. Tårende kom lige så stille ned af mine kinder. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Hvorfor? Hvorfor lige ham?

Justin, ja selveste Justin Bieber ham alle savler over og jeg havde været kærester i nogen måneder, men han droppede mig frem for en eller anden pige. Han sagde ikke hvorfor, men senere fik jeg afvide af Ryan at han aldrig havde haft følelser for mig. Efter alt det aftalte jeg med mig selv at jeg aldrig nogensinde ville snakke med ham igen! Aldrig. Jeg fatter bare ikke hvorfor Ryan kan finde på det, når han ved jeg hader Justin. 

***

Dagene gik og jeg snakkede næsten ikke med Ryan mere, da Justin var kommet. Han havde spurgt flere gange om jeg kom, men der kom et nej hver gang. Det var et dumt spørgsmål når han godt vidste hvad jeg ville svare. Jeg vidste egentlig ikke hvor jeg havde Ryan henne. Han havde gjort det mod mig, men jeg kan jo ikke gøre noget ved det, for Ryan og Justin er jo rigtig gode venner og jeg kan ikke bestemme hvem Ryan skal være venner med og hvem han ikke skal være venner med. Jeg havde lagt i min seng de sidste par dage, men endelig rejste jeg mig for at gå ned og få noget mad. Jeg fandt en bolle og lagde noget nutella på den. Ja elsker virkelig nutella. Jeg gik ind til min mor som sad i stuen for anden gang tror jeg nok. som sagt var min mor aldrig hjemme og min far og storesøster, Celina boede i London. Så jeg var alene hjemme næsten hver dag. "Mor?" spurgte jeg sukker sødt. "Hvad vil du nu, Angie?" fniste hun. "Jeg tænkte på om jeg måske godt måtte flytte over til far og Celina i nogen uger?" spurgte jeg. Jeg savnede dem rigtig meget og når jeg alligevel ikke havde nogen at snakke med så kunne jeg da alligevel komme over til dem. Så havde jeg  i det mindste min søster. "Åhh, det ved jeg nu ikke lige.." svarede hun i mens hun sad med sin computer på sine ben. "Ej kom nu mor, bare i to uger?" blev jeg ved. "Fint, jeg ringer til din far og siger du kommer i nogen uger, fra i morgen af" svarede hun med et smil. Jeg omfavnede hende. Jeg ville jo selvfølgelig komme til at savne hende, men som sagt hun var aldrig hjemme. Jeg havde kun min veninde Vanessa, men hende snakkede jeg nærmest aldrig med da hun boede hos sin faster i London. Der kom jeg faktisk i tanke om at jeg jo kunne ses med hende i London. 

Jeg tog min mobil op af lommen og skrev til hende. Der gik ikke længe før hun svarede. "Selvfølgelig vil jeg det, hvor det fedt. Ses elsker dig." svarede hun tilbage. Jeg fniste lidt selvom jeg godt vidste hun ikke kunne se det, men hun var bare så sød. 

Jeg tænkte lidt på om jeg skulle skrive til Ryan at jeg flyttede, men alligevel ikke fordi han var selv udenom det. Så jeg lod hver. Jeg gik op på mit værelse for at pakke. Min mor sad og snakkede med min far og jeg var glad få at de stadig kunne snakke sammen selvom de var skilt. Jeg gik ind i mit walk in closet og fandt de ting jeg skulle have med.

***

Jeg sad i flyet på vej mod London. Jeg havde lige sagt farvel til min mor og hun begyndte at græde da jeg gik ind i flyet kunne jeg se. Jeg kom også til at savne hende, men jeg glædet mig helt vild til at se min far og søster. Jeg lagde mig lige så stille tilbage tog mine høretelefoner i ørene, og jeg faldt i søvn hurtig efter.

***

(Ryans synsvinkel)

Jeg sad lige nu i sofaen og snakkede med Justin. Den dreng havde jeg godt nok savnet. Han var en god ven, men jeg kunne ikke holde tanken ud om at han havde knust min bedstevenindes hjerte. Åhh når vi nu snakker om Angie, hende savnede jeg godt nok også. Jeg havde overhovedet ikke snakket med hende siden hun gik da jeg fortalte at Justin kom. Jeg hørte overhovedet ikke efter hvad Justin sad og snakkede om. "Hallo.. Jorden kalder Ryan.." grinte han. Jeg vågnede fra mine egne tanker. "Øhh ja?" svarede jeg forvirret. "Hører du overhovedet efter?" fniste han. "Nææ egentlig ikke" grinte jeg. "Hvad tænker du på?" spurgte han lidt mere seriøst. "Bare Angie.." svarede jeg trist. Han svarede ikke, men jeg kunne se nogen tårer i øjne på ham. Han var nok trist over det der skete, men han var jo selv udenom det. Jeg rejste mig og gik ud i køkkenet. Jeg så der lå et brev til mig. Jeg anede ikke hvem det var fra, men jeg åbnede det bare. Det var fra Angie.

Hej Ryan.

Jeg sidder på et fly på vej til London. Jeg flytter ind hos min far og søster. Jeg havde ingen at snakke med da du havde på besøg at Justin og min mor næsten aldrig var hjemme. 

Jeg er virkelig ked af at jeg ikke sagde farvel face to face, men jeg kunne bare ikke. Jeg følte mig alt for svigtet.

Jeg ved ikke rigtig om den aftale med at vi skulle være bedstevenner foraltid stadig holder.

Jeg kommer til at savne dig.

Knus Angie :)

Jeg kunne ikke forstå hun havde forladt mig. Hendes bedsteven. Jeg troede ikke hun ville være så svigtet. Jeg havde tænkt mig at snakke med hende en dag bare ikke når Justin var i nærheden. Jeg tror virkelig hun blev såret. Jeg havde stået at kigget på brevet i lang tid, men efter noget tid gik jeg ind til Justin igen som sad og kigget ned i jorden. "Justin er du okay?" spurgte jeg stille. "Ja har det fint" svarede han. Jeg svarede ikke for jeg vidste godt hvad han tænkte  ville bare ikke snakke om det lige nu.

I aften ville jeg ringe til Angie for at snakke med hende. Jeg vil ikke have at hun skal være trist.

(Justins synsvinkel)

Hvorfor skulle han lige nævne Angie. Jeg havde såret hende og jeg mener virkelig såret. Jeg har fortrudt det så meget. Jeg ville ønske hun bare ville snakke med mig en gang mere. Jeg misunder Ryan rigtig meget. Men alligevel jeg var selv udenom det. Ryan kom ud fra køkkenet og så lidt trist ud. Jeg havde ikke lyst til at spørger ham om han var okay, men han spurgte mig. Jeg svarede bare at jeg havde det fint, selvom jeg egentlig havde det mega dårligt. Jeg tror ikke det bare den perfekte dag for os begge idag. Pludselig sagde Ryan: "Angie er flyttet" og der kunne jeg se en tåre. Han elskede hende virkelig højt og det forstår jeg også godt da de var bedstevenner. Jeg svarede ikke, men trøstede ham bare.

***

Vi var begge kommet i bedre humør. Lige nu sad vi bare og snakkede lidt, selvom der egentlig ikke rigtig var noget at snakke om, da vi stadig begge var lidt triste. 

___________________________________________________________________

Hej allesammen.

Nu jeg begyndt på en ny novelle, og jeg håber virkelig i kan lide. Det her bliver en jeg vil skrive rigtig meget på da jeg har fantastiske idéer til den. Jeg vil blive så glad hvis i ville like og kommenter. 

Tak på forhånd ♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...