Ninna. (+13)

Dette er en historie om en 15-årig pige. Her oplever man fra hendes synsvinkel hendes dagligdag med voldsom "pjækning" fra skolen, skizofreni, selvskade, spiseforstyrrelse, og hendes måde at talkle dem hun kalder bekendte, en forelsket ven og hendes familie. Hvis nogen læser denne historie, må i meget gerne komme med konstruktiv kritik.

3Likes
0Kommentarer
728Visninger
AA

10. Skolen.

Jeg sidder med en stiftblyant i hånden, tegner på bordet. Lydstyrken på musikken er middel, og jeg vipper med foden i takt med lyden der strømmer ind i hovedet på mig, og giver mig en behagelig følelse i kroppen, og lader faktummet at jeg sidder i klasseværelset svinde hen. Jeg sidder alene ved et bord, fordi der er et ulige tal elever. Jeg er glad for det. Da jeg blev sat derhen første gang gjorde det ondt. Ikke så meget fordi at jeg skulle sidde der, det skulle nogen jo, men på det tidspunkt havde man indflydelse på hvem man sad ved siden af, og selv om jeg allerede havde distanceret mig fra klassen der, gjorde det ondt at vide, at ingen rigtig havde lyst til at sidde ved siden af mig.

Jeg vågner op fra min lille dagdrøm, da nogen prikker mig på skulderen. Jeg mærker irritationen vokse, og hiver den ene høretelefon ud, for at vende mig om. Det er Christian der sidder bag ved mig, men han prøver ikke at irritere mig. Han peger lydløst op mod tavlen, og ned på et afsnit i bogen. Jeg vender mig, og begynder at læse højt. Nogen griner, jeg kigger rundt. "Følger du overhovedet med?" Det er min lærer. Jeg kigger op, og ryster på hovedet. Flere griner. "Så kan du godt gå ud, hvis du bare skal sidde her og forstyrre klassen." Jeg smækker bogen i, og hiver fat i min taske. "Hvis der er nogen her der forstyrrer, så er det fandeme ikke mig." Han kigger overrasket på mig, men får nok fatningen igen. "Det er da dig der sidder og ikke følger med i timen!" Nå så nu er man sur. "Fuck da dig, blinde idiot", mumler jeg, går ud af klassen og smækker døren efter mig. 

Jeg stiller mig op af væggen, glider langsomt ned af, indtil jeg sidder på den kolde jord. Jeg hviler hovedet på knæene. Hvordan synes du selv det går? Jeg bider ned i underlæben. En smag af jern indtager min mund. Det kan også være ligemeget. Det ér ligemeget. Jeg sukker dybt, og ligger ikke mærke til hvor tæt jeg er på at falde i søvn, før jeg mærker noget koldt i nakken og på mine hænder. Jeg kigger op, og synet der møder mig får en lille glæde til at spire i min krop. Sneen daler ned fra himlen. Og det er et smukt syn. Jeg mærker mig selv smile, mærker en lille kraft komme tilbage i kroppen. Jeg rejser mig, og begynder at gå.

__________________________________________________________________________

So when the hurting starts

And the nightmares begin

Remember you can fill up the sky

You don't have to give in

You don't have to give in

Fight, fight, fight.

(Fight, 1987)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...