Ninna. (+13)

Dette er en historie om en 15-årig pige. Her oplever man fra hendes synsvinkel hendes dagligdag med voldsom "pjækning" fra skolen, skizofreni, selvskade, spiseforstyrrelse, og hendes måde at talkle dem hun kalder bekendte, en forelsket ven og hendes familie. Hvis nogen læser denne historie, må i meget gerne komme med konstruktiv kritik.

3Likes
0Kommentarer
688Visninger
AA

2. Nutiden.

Jeg går. Mine ben bevæger sig, et af gangen, og det irriterer mig, for jeg risikerer ikke at nå toget. Men ville det ikke se dumt ud hvis de begge bevægede sig på en gang? Kænguruer bevæger sig på den måde, ligesom mange andre dyr, hvad fanden har de gjort dig? Toget ruller ind på perronen. Hæslige, hæslige s-toge. Du havde sgu sagt det samme, hvis det havde været grønt. Tåbe. Jeg løfter hænderne, og presser pegefingrene mod mine tindinger, i et håb om at kontrollere. Derefter skruer jeg op for lydstyrken på min iPod. Jeg stempler klippekortet, og træder ind i toget. Varme, lys, duftindtryk, stemmer presser sig på under den dunkende musik. 

Jeg kigger op på de røde navne og prikker, der udgør togets destinationer. Toget kører til Hellerup, og jeg har ingen anelse om hvad jeg skal i Hellerup klokken halv otte om morgenen. Du tør ikke møde sandheden i skolen længere, hva'? Svagpisser. Svagpisser. Jeg hiver min pung op, og hælder 2 gule piller ud i hånden. Det skulle tage det. Jeg tager dem i munden, smagen er sød, næsten som slik mens den smelter på tungen. Mobilen vibrerer i min lomme, men svaret er ligegyldigt, koldt, så jeg gider ikke engang tjekke den.

__________________________________________________________________________

How did we get this far apart?

We used to be so close together

How did we get this far apart?

I thought this love would last forever

(Apart, 1992)

_______________________________________________________________________________________________

Der er en der kigger på dig. Jeg vender mig rundt i den overfyldte kupé, og alligevel ved jeg hvem Han mener. Der står en pige omtrent 3 meter fra mig, på en 13-14 år. Jeg har set hende før, hun går på min skole, men jeg kan ikke huske navnet, tvivler på at jeg overhovedet kender det. Hun er lav, ikke meget højere end halvanden meter. Hun har sort pandehår med pink striber, en sort hættetrøje der halvvejs dækker et tylskørt og ødelagte nylonstrømper indenunder. Selvfølgelig har hun også sorte converse på, sort neglelak og tilhørende makeup, og opfylder alle krav for at blive stemplet som kiddie i overgangsfasen til at blive emo. Hun kigger væk, da det går op for hende at jeg også kigger på hende. Hun er da helt til grin. Jeg smiler for mig selv, men presser to negle ind i den tynde hud ved mit venstre håndled, da jeg opdager det. 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...