My new family....(1D)

Det handele om den blonde pige Olivia på 12 år, der bor i London. Hun lever et dårligt liv der hjemme i hjemmet, da hendes forældre de slår hende. En dag får hun nok, og vælger at løber væk hjemme fra. Hun bliver fundet af en den søde, blonde irisk/britiske dreng Niall Horan. Han prøver på at hjælpe hende, med at få det beder med sig selv og få det godt igen. Læs med vis du er nysgerrig efter at vide hvordan det ender.

33Likes
34Kommentarer
2193Visninger
AA

3. 2. Jeg vil ikke hjem

Niall Pov.

Jeg var lige ude på mit badeværelse, for at børste tænder, da jeg kom ud igen så jeg Olivia var faldet i søvn på sofaen, jeg så at hun havde taget sin trøje af, så hun kun havde T-shirt på, jeg kunne se på hendes arme, at der var en del blå, gule og lilla mærker, ”gad vide hvordan hun havde fået dem” sagde jeg stille, uden at tænke over at jeg egentlig godt viste det. Hun var også rimelig tynd, man skulle tro, hun ikke havde fået nået at spise i et år. Jeg ville ikke vække hende for klokken er 23:46, så stille og roligt fandt jeg, et tæppe og gav hende det på og en pude til hendes hoved. Jeg stod og smilede i et par sekunder, hun så sød ud når hun sov, efter de sekunder, gik jeg ind på mit værelse og lage mig til at sove.

 

NÆSTE MORGEN

Jeg vågnede ved at høre fuglene synge. jeg satte mig op og kiggede rundt i rummet, for at finde mit tøj, da jeg havde fundet det, stod jeg op og tog det på. Jeg gik ud af min dør og forsatte ned i stuen. Jeg kiggede hen over sofaen, da jeg så Olivia, stadig lå der, hun lå uskyldigt og sov. 

Jeg gik ud i køkkenet for at lave nået morgen mad, jeg havde bestemme mig for at lave en del, da Olivia sikker var sulten. Efter vi havde spist ville jeg kører hende hjem. Jeg fandt nogle æg, bacon, nogle cocktailpølser og en pande. Jeg var lige blevet med at lave mad, jeg gik ud i stuen og gik hen til sofaen, hun ligger stadig sover. ”Olivia der er mad” siger jeg stille, ”du bleger da ikke selv at lave mad” siger hun meget træt ”du er ikke hjemme” siger jeg forvirret, hun vågner med det sammen ”hvor er jeg?” spørg hun nysgerrig med lidt panik over det, men i samme øjeblik hun ser mig går det vist op for hende ”når ja, er der morgen mad?” spørg hun om ”ja   klart der ude." Hun slog tæppet til side og rejste sig op, der kom flere blå mærker til syne, og detrøde mærke hun havde på sin kind, var blevet blåt og hævet.

Vi var nu samlet om bordet og var godt i gang med at spise. "jeg kører hjem til dig efter vi harspist og du SKAL med" "me...men jeg...vil ikke" siger hun bedende, men på samme tid med at der er noget tristhed over det, ”du skal med, jeg skal nok snakke med din far om det” det ser ud til at hun opgiver at diskuter det med mig, for der lyder et suk fra hende og hun siger ”okay.” Vi bliver færdige med at spise, og jeg går ud i gangen og tager min jakke og mine sko på, hvor

Olivia først går ind i stuen og henter sin trøje og tager den på. Vi sætter os ud i bilen, jeg starter

bilen og skal lige til at kører, da det går op for mig at jeg ikke ved hvor hun bor, ”Hvor skal vi

hen?” spørg jeg hende om ”Birdham” ”super, tak” siger jeg og kører. Jeg drejer ned af Birdham,

”hvilket hus er det så?” spørg jeg Olivia om ”det er lige her” siger hun lidt trist, jeg parker bilen

ved fortovet og vi går ud, og op til døren og ringer på. En mand åbner døren, han lugter langt væk af alkohol, "godmorgen hr. er det deres datter" jeg kigger ned på Olivia der så skræmt ud, "mmmm, tak fordi du fandt hende" han tog fat i hendes arm og trak hende med inden for. Da han havde lukket døren, vendte jeg om og forsatte ned til min bil, lige inden jeg skulle sætte mig ind hørte jeg et skrig, jeg smækkede døren i og forsatte op til døren, jeg ville finde ud af hvad der skete. Da jeg kom hen til døren hørte jeg Olivia græde og skrige, jeg kunne også hører smæk, det lød som om hun blev slået. Efter et par minutter, hvor jeg har hørt, på alt det der er sket fik jeg virkelig ondt af Olivia. Jeg åbnede døren og gik ind. Jeg så Olivia side op af væggen og græde, jeg sidder mig ned på hug foran hende og hvisker til hende ”jeg har hørt det hele og du skal ikke bo her” hun kigger op med tåre i øjnene og ned af kinderne, for at bekræfte at hun har hørt mig, og lægger hovedet ned mellem armene igen. I samme øjeblik kommer hendes far ud i gangen ”HVAD I HELVEDE LAVER DU HER” råber han mens han skubber mig væk fra Olivia, og vis der er noget folk ikke skal ved mig, så er det at skubbe, ”Jeg Er Kommet For At Hjælpe Olivia, Jeg Har Hørt Det Hele Og Sådan Kan Man Ikke Behandle Sit Eget Barn” sagde jeg bestemt ”DET SKAL DU IKKE BESTEMME, FORSVIND MED DIG DU HAR INTET MED DET HER AT GØRE” råbte han og pegede over på døren og skulle lige til at skubbe mig der over da jeg stoppede ham. ”Jeg Vil Godt Snakke Med Dig Alene, Stille Og Roligt Og Vis Du Ikke Gider Det Så Tager Jeg Olivia Med Mig Og Kommer Igen I Morgen” sagde jeg bestemt, da Olivia ikke skal være her mere, da det fuldstændig ødelægger hende, ”GÅ MED DIG” råbte han. Jeg åbnede døren, tog fat om Olivias arm og fik hende op og stå og løb ud af døren og ud i bilen og kørte af sted. 

Da vi næsten er hjemme hos mig besvimer Olivia, jeg ved ikke hvorfor og det bekymre mig meget. Da vi kom til min lejlighed, går jeg om til den anden side hvor Olivia sidder, jeg åbner døren og løfter hende op "du vejer ingen ting" hvisker jeg til hende. Da jeg kom ind i min lejlighed ligger jeg Olivia på sofaen.

2 timer sender 

Olivia er stadig ikke vågnet, jeg er virkelig bekymret. Det ringer på døren det må være Liam, åh nej hvordan skal jeg forklar ham om Olivia. Jeg går ud og åbner døren " hej bro" sagde Liam glad "Hey Liam" sagde jeg lidt lavt, " hvad er der Niall" sagde Liam bekymret "øh… kom med" sagde jeg, Liam smed skoen, og forsatte efter mig. 

 

Andet kapitel, håber i kan lide det.

I må meget gerne skrive i en kommentar, 

så vi ved hvad i synes om den. 

Mie(Mie0112) & Line(one-dreamgirl) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...