Our Visions | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Igang
Lucy Johnson er en helt almindelig 16 årig pige, men da hun kommer ud for en bilulykke ændrer alt sig. Hun begynder at få syn fra en anden persons liv, dog er det ikke noget Lucy har tid til at bekymre sig om, da hun har travlt med, at passe på sin lillesøster, og være sur på sin mor. Nu, 2 år efter, finder hun ud af at det er selve Harry Styles, fra One Direction, liv hun har fået indblik i. Lucy bliver hurtigt gode venner med alle drengene, men hvad sker der når to personer, som får syn fra hinandens liv, forelsker sig? Hvad sker der når alt begynder at falde fra hinanden? Hvad sker der når synene stopper og har Lucy overhovedet tid til kærligheden? En historie om jalousi, kærlighed og venskab.

8Likes
8Kommentarer
450Visninger
AA

3. Kapitel 2 - A Lucky Concert

 

Lily og jeg stod i kø ude foran Parken. Den var endeløs, og der kom hele tiden flere og flere mennesker. Der var en enkel person, som prøvede at overhæle men der havde jeg trådt i karakter, og sagt at hun godt kunne stille sig ned bagi. Lily havde vist følt sig lidt pinligt berømt efter det, men hun sagde ikke noget og det gjorde jeg heller ikke. Vi stod bare og kiggede os omkring på alle mulige skrigende piger. Nogle prøvede at klatre over et hegn, andre stod og skreg og nogle helt tredje prøvede at købe billetter. Man kunne ikke lade være med at spørge sig selv, hvad de dog tænkte på?

Da klokken var syv, og vi stadig stod i kø, begyndte det at blive mørkt. Jeg tog Lilys hånd og hun smilede til mig. Hun vidste også bare hvordan hun skulle få mig til at blive glad.

”Glæder du dig?” spurgte jeg hende for 7. gang i dag. Det var hendes første koncert og jeg kunne simpelthen ikke tro at hun allerede var så gammel.

”Ja, selvfølgelig. Gør du ikke?” nåede hun lige at spørge inden køen begyndte at bevæge sig og så gik det hurtigt. Jeg nåede slet ikke at besvare hendes spørgsmål, men det havde jeg ikke noget i mod, hvis jeg skal være helt ærlig, så glæder jeg mig ikke. Det er ikke fordi at jeg ikke tror at koncerten vil blive god, men man ved aldrig var der kan ske til sådan én koncert. Der er sikkert alle mulige klamme mennesker, som vil tage Lily fra mig. Jeg vidste godt at jeg måske var lidt paranoid, men muligheden var der og det var nok til at gøre mig bange.

Vi kom frem til en dame, som arbejdede i Parken. Hun havde brunt, krøllet og kort hår.

”Har du nogen drikkevarer eller mad i din taske?” spurgte hun irriteret henvendt til mig. Jeg rystede på hovedet, men hun gennemrodede alligevel min taske.

Vi blev ført videre til en rar mand, som vi gav billetterne til, men efter få sekunder fik vi dem tilbage igen.

”Nyd koncerten!” sagde han høfligt og vi gik ind i den enorme sal. Der var allerede kommet mange piger, som var klædt på fra top til tå med One Direction trøjer, One Direction armbånd, One Direction sko og det hele var til sidst rundet af med et skilt, hvor der stod Harry Marry Me, I Like Carrots eller In My Home There Are No Spoons. Over halvdelen af skiltene forstod jeg ikke. Hvem ville skrive noget om gulerødder eller skeer? Det var nogle meget underligt personer, men Lily lignede sig selv. Smilende og glad.

Midt i al min lykke fór en smerte igennem min krop, og jeg krøllede mig lidt sammen. Jeg så fire drenge, som nok var lidt ældre end mig, fjolle rundt og jeg mærkede en følelse af glæde og spændthed. Der gik ikke mange sekunder før det hele forsvandt igen.

Lily kiggede skræmt på mig, men jeg smilede bare og lod som ingenting. Ingen kender til mine syn, ikke engang Lily. Jeg er sikker på at det ville skræmme hende, så derfor har jeg aldrig fortalt hende det, og det kommer jeg heller ikke til. Det er bedst hvis hun ikke ved det.

”Nå, skal vi finde vores pladser?” spurgte jeg hende, så jeg kunne komme udenom at tale om det der lige var sket. Jeg hev billetterne op af tasken og tog fat i hendes hånd. Min mor havde åbenbart købt sidepladser, men det var vel også bedst. Jeg kunne slet ikke forstille mig Lily stå i den kæmpe mængde. Det passer bare slet ikke til hende. Hun ville blive fuldstændig mast.

Vi fandt hurtigt vores gode pladser. Nej, de var ikke gode. De var fantastiske! Det var sikkert også nogle af de dyreste, men hvad kan man sige? Vi er ikke fattige i vores familie. Vi er faktisk ret rige, eller min mor er. Det er derfor hun arbejder så meget, selvom jeg ville ønske, at vi var fattige og, at hun slet ikke arbejdede.

Lily var rigtig glad for pladserne og ventede spændt på at koncerten ville gå i gang. Vi gik ned og købte noget vand, selvom køen var meget lang. Jeg var i godt humør og stemningen gjorde bare at alle smilede. Altså, hvis man ser bort fra nogle piger som begyndte at slås over pladserne. Jeg kan dog forsikre jer om at ingen kom til skade. De blev hurtigt skilt fra hinanden af to vagter.

Vi gik tilbage og satte os, da opvarmeren begyndte at spille. Lilys smilende ansigt gjorde mig glad og selvom musikken var høj, så nød jeg at være til koncert med hende.

”Nej. Du sagde du ville komme og hente os!” skældte jeg ud på min mor, mens Lily var på toilettet. Det var en halv time siden koncerten sluttede, og selvom min mor havde lovet at hente os, så var hun selvfølgelig ikke kommet.

”Hvorfor tog du ikke bare din egen bil?!” hørte jeg i den anden ende af røret, og jeg kunne næsten mærke vreden pumpe i min krop.

”Det var nok fordi du kørte os og du lovede at hente os!” råbte jeg højt ind i telefonen, men da jeg kunne se at døren til toilettet åbnede, lagde jeg hurtigt på.

”Hvem talte du med?” spurgte Lily lettere forvirret, da hun vaskede sine hænder. Jeg vidste, at hun havde hørt mig råbe, så der var ingen grund til at lyve.

”Jeg talte med mor. Hun kommer ikke og henter os alligevel. Så hvad siger du til at vi går ud og spiser noget mad? Så kan vi vente til at alle de andre er kommet hjem, så vi kan få en taxa.” fortæller jeg og hun nikker stille, som tegn på at hun er enig.

”Så lad os gå.” siger jeg og tager hendes hånd.

Det kunne Lily og jeg ellers glemme alt om. Restauranten var propfyldt, med sultne gæster. Selv de billigste restauranter, med dårlige anmeldelser og lidt for mange besøg af fødevarestyrelsen, var fyldt.

”Ja, det siger ikke ud til at den plan virkede.” siger jeg til Lily og hun griner lidt.

”Hvad siger du til, at få sandwich, fra Brugsen, til aftensmad i dag?” spørger jeg hende og hun smiler.

Vi havner på en bænk, tæt på Parken, og der sidder vi og spiser vores sandwichs med kylling og, noget knap så lækkert, dressing.

”Lucy?” spørger Lily stille.

”Mm…” svarer jeg med munden fuld af mad. Jeg er ikke bange for, hvad hun vil spørge om.

”Hvad… Øh, hvad var det der skete da vi kom ind til koncerten?” spørge hun forsigtigt, som om hun godt ved, at jeg ikke vil svare. Det er det spørgsmål som jeg har frygtet hun vil spørge mig om.

”Menstruation.” flyver ud af min mund. Jeg ved godt, at jeg løj, men ærlig talt så er den en meget god løgn. Lily har ikke fået sin menstruation endnu, så hun ved ikke hvordan det føles. Men det er som om det spørgsmål har sat gang i et eller andet, for smerten og en illusion begyndte.

Illusionen forstillede ryggen af en pige med brunt, langt, krøllet hår og en bange følelse, men, ligesom alle de andre gange, forsvandt det hele igen.

”Er du okay?” spurgte en stemme bag mig, og jeg vendte mig om. Der stod de fem drenge fra One Direction og gloede på mig.

De fleste ville nok have skreget og spurgt om de måtte få en autograf, men jeg var ikke en fan. De sang da meget godt, og de var jo heller ikke grimme, men fan det var jeg ikke.

”Jeg har det fint. Tak for omsorgen.” svarede jeg høfligt og kiggede på Lily, som var gået helt kold.

”Jeg tror gerne hun vil have jeres autograf. Må hun det?” spurgte jeg dem. Selvom jeg ikke kan lide dem, så kan man jo godt være venlig.

”Ja, selvfølgelig. Er du også en fan?” spurgte en fyr med krøllet hår.

”Nej, Lily er min lillesøster og hun elsker jer, så derfor er jeg gået med hende til jeres koncert.” svarede jeg ham, mens jeg roede rundt i min taske efter et papir og en kuglepen.

”Så i var med til vores koncert?” spurgte ham med krøllerne igen.

”Ja.” svarede jeg og rakte ham et papir og en kuglepen. ”I var rigtig gode, men vi kan ikke få nogen taxa eller noget at spise, så vi venter lidt til, at det begynder at tynge ud.” forsatte jeg.

Han nikkede til mig og spurgte, ”Hvad hedder du?” spurgte han Lily.

Det tog hende lidt tid, at registrere at spørgsmålet var til hende, men endelig fik hun svaret, ”Lily.”

Han havde skrevet noget på papiret, og lod det gå videre til en fyr med lyst hår. Jeg fik det hurtigt tilbage, da de alle havde skrevet noget og jeg lagde det ned i min taske.

”Har I ikke lyst til at spise med os?” spørger en af drengene der har sort hår.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal svare. Jeg er stadig meget sulten, og man kan stadig ikke få nogen taxaer.

”Vi vil ikke være til noget besvær.” ender jeg til sidst med at svare. Jeg er sikker på at Lily virkelig gerne vil spise sammen med dem, så hvorfor ikke?

”Nej, nej. Det er I bestemt ikke.” svarer én af de brun håret drenge.

”Okay. Det vil vi meget gerne.” svarer jeg. Jeg tager Lily i hånden og så fører de os hen ind i en taxa, hvor Lily og jeg sidder med ham den mørkhåret og krøltoppen.

Jeg er stadig ikke helt sikker på om det er en god idé, men det kan jeg tænke over på et andet tidspunkt.

___________________________

Hej alle fab mennesker! :D

Det var så andet kapitel.

Såååå nu mødte hun One Direction. <3

Åh, åh!

Kommer det til at gå galt og hvad sker der til aftensmaden?

Hav en god dag! :)

- Ariia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...