Christmas miracle ( Julehistorie) ( Niall Horan)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Igang
Niall Horan rejser i slutning af november til Frankrig for at overaske hans bedste veninde, efter som at han ikke har hørt fra hende i et par uger, og har tænkt sig at tilbringe jul sammen med hende, men det kommer ham som en overraskelse at hun er om-kommet i et trafik uheld for nogle uger siden. Ødelagt og knust må han rejse tilbage til London, og tilbringe jul alene.
Det er så her at Abbigal kommer ind i billedet. Hun er blevet efter ladt alene London, da hendes søster er død og hendes forældre må flyve der hen. og ikke kommet tilbage og vil først komme tilbage efter jul og nytår. Så nu står Abbigal til at tilbringe julen alene med hendes hund Lou.
De støder ind i hinanden, i Londons sneede gader, og Niall falder øjeblikkeligt for hende. men vil han nogen sinde komme over Samantha? Vil hun komme over hendes søster? Vil de over hovedet møde hindanden igen? Og vil Abbigal nogensinde kunne gengælde Niall, føleser for hende? læs med i julehistorien Christmas miracle og få svar på det.

10Likes
4Kommentarer
851Visninger
AA

3. 2 december - " Hey Love" - Quadron

2 December - ” Hey Love”- Quadron
 

Sneen begyndte og dale ned da jeg gik ud af supermarkedet, jeg havde været inde og købe noget mælk, og andre småting, og var nu på vej hjem.

På vejen fik jeg øje på en pige, hun gik over på den anden side af vejen men vi gik stadig samme vej. Hun havde en hund med. En gylden Labrador. En hvalp.

En måden lyset fra lygtepælene ramte hende, fik hende til at ligne en engel. Hendes blå øjne som jeg kun kunne skimte herovre fra, men var sikker på at de var utroligt smukke, og den måde hende kastanje-brune hår, der bølgede hen over skulderne, og ned til navlen, indrammede hendes ansigt utroligt godt, hvorpå hendes rosa fyldige læber sad på, som sikkert var meget bløde. Der var ingen tvivl om at hun var fantastisk smuk.

Jeg betragtede hendes i mens hun gik med hunden, da hun pludselig stoppede op unden en lygtepæl, og vendte sig hurtigt om.

”Undskyld mig?.Men hva' laver du?!” Spurgte hun og hævede sit ene øjenbryn.

Hvad skulle svare det var jo ikke meningen at hun skulle se mig. ” Klaphat!,” mumlede jeg og slog mig selv i panden, Hvilket bare fik hende til at grine, og klappe blidt i hænderne. Det grin, Klappen i hænderne og udseendet... Det minde mig om noget... Det mindede mig om Samantha... Gud vor jeg savnede hende.

hvilket mindede mig om at jeg ikke har fortalt drengene om hende. Altså at hun er død. Vi pleje altid at hænge ud alle sammen. De havde altid ment at vi flirtede. Men Nej! Det gjorde vi ikke. Jeg havde aldrig været forelsket i hende, hun havde vist været i mig, det forstår jeg jo godt. For hvem kan modstå det her. Anyway.

Men hun havde vist været forelsket i mig før, men det var for at hun mødte Nate. Han er en flink fyr. De var vist nok blevet forlovet.

” Hva'.. øh.. Hva'.. Ehm...Mener du?,” Fik jeg endelig fremstammet.

”Jeg mener; Du har fulgt efter mig hele vejen,” var hendes svar.

Jeg ville bare gerne.. You Know... Pretty...” Mumlede det sidste, i håb at hun ikke hørte det. Hvorfor sagde jeg det over hovedet?! Og var lige ved at slå mig i hovedet igen hvis det ikke var fordi at hun ikke havde afbrudt mig.

”Undskyld, men hvad sagde du?,” hun så søgende på, og forventede, sjovt nok, et svar.

” Jeg sagde bare... øh... at..” Hvad fanden skulle jeg sige?! Jeg kunne ikke bare at hun var lækker, og derfor fulgte jeg efter hende. Jeg ville lyde som en eller creepy mand som ville voldtage hende eller sådan noget.

” Du mindede mig bare om en så ville bare gerne snakke med dig.” Lyver jeg og håber hun køber den, som hun heldigvis gør. Men jeg kom måske til at sige det lidt højt, altså næsten råbe. Hvilket fik en manden, som kom cyklende, kige mærkeligt på mig og ryste på hovedet, samt sig. ”Børn nu til dags..” Hey Mand. Hvad skal de nu betyde. ” Jeg er 20!!,” Råbte jeg tilbage, og lavede en sjov bevægelse med armene, hvilket bare fik ham til at sige ” Undskyld Hr.,”

Pigen rystede bare kort på hovedet af mig, og udslap et grin. Som hurtigt smittede af på mig.

Inden jeg vidste af det var pigen på vej herover. Med sin hund.

”Je-..” ” jeg har set dig før,” afbrød hun mig, og begyndte at tænke.

” Du skal ikke sig det! Jeg har det lige på tungen,” beordrede hun.

Hun begyndte at trippe med foden og knipse med den hånd som ikke holdte hunde snoren.

”Niall!.. One!.. Horan.!.. Direction!.” Udbrød hun. Og så og virkede ret stolt ud over at hun kunne huske det.

” Så.. eh.. Du har hørt om mig?,” Sagde jeg imens jeg grinede.

”Haha, Meget sjovt” man kunne tydeligt høre ironien i hendes stemme da hun slog mig på armen. Selvom vi kun havde talt i hvad 30 sekunder. Var det som om at vi havde kendt hinanden i hvad... Mindst en uge, måned eller År.

” Jeg er Abbigal,” sagde hun og stak hånden frem. I stedet trak jeg hende ind i et af mine speciale ” Horan Hugs”. Hun var ikke lang tid om at deltage.

” og det her er Lou,” Hun pegede ned på hunden, efter at vi havde trukket os ud af krammet.

” Hej Lou,” Sagde jeg, og satte mig på hug foran og agede den på hovedet. Dens Hale gik helt amok. Det fik os begge til at grine..

” Så hvilken vej skal du?,” Spurgte jeg, da jeg havde rejst mig. Mest fordi at det ville være akavet hvis at vi skulle den samme vej.

Hun pegede i den samme retning som jeg skulle i, jeg nikkede og begyndte at. Hun var ikke lang tid om at komme op til mig.

” fortæl om dig selv,” Kom det fra hende. ”hva' vil du vide,” var det eneste jeg kunne få frem. Jeg ved ikke hvad gjorde det men jeg blev bare så nervøs når jeg snakkede til hende. Findes der kærlighed ved første blik?
” Ja, bare boget om dig, så som... hvor du er fra... hvad du går over laver, så rent faktisk alt.” sagde hun. ”jeg ville havde spurgt hvor gammel du er, men det ved jeg jo allerede.” afsluttede hun, og grinte lidt over sin joke, hvilket jeg fandt sødt, og bare begyndte at grine.
” Joo, jeg er fra Irland, Mullingar, for at være mere præcis . Jeg elsker at spille Musik, og Mad. Elsker det!.” Hun grinte af mit svar
” Nu er din tur,” røg det ud af mig.
Hun overvejede kort sit var før hun sagde. ”Jeg er 19år...Hm...Elsker at spise og lave mad, Men mit liv er altså hellere ikke lige så spændende! Jeg er jo ikke berømt eller noget. Jeg har ingen gang nogle at holdejul med. ”. jeg brød ud i et højt og larmende grin, som fik hende til at kigge mærkeligt på mig. ” Heller ikke mig,” Sagde jeg mellem grinene, hun nikkede forstående, og samtalen kørte af sted.
 
 
” Niall, Jeg bor her,” Sagde hun, og pegede på et hvidt, flot stort hus. ” Jeg bor her med en anden,” Sikkert hendes kæreste! Det fik mig til at se ked ud, for at være ærlig var jeg allerede faldet godt og grundigt. Hvis det var mugligt på så kort tid. Hurtigt var hun på vej ind af havelågen.
” Vi ses vel på et tid!,” Råbte hun kyssede sin hånd og sendte et luft kys. Jeg lod som om at jeg greb det, og lagde det ned i min lomme. Hun grinte, og lukkede døren inden, jeg kunne nå at spørge om hendes nummer, eller hvordan jeg kommer hjem herfra. For ærligt talt gik vi så langt at jeg ikke ved hvor jeg er..
Men jeg fandt bare en taxi og kørte hjem...
-----------------------------------------------
Ved ikke rigtigt hvad der Skete med teksten, men det sidste er ikke en drøm eller noget.
Kunne bare ikke få det fjernet...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...