Christmas miracle ( Julehistorie) ( Niall Horan)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Igang
Niall Horan rejser i slutning af november til Frankrig for at overaske hans bedste veninde, efter som at han ikke har hørt fra hende i et par uger, og har tænkt sig at tilbringe jul sammen med hende, men det kommer ham som en overraskelse at hun er om-kommet i et trafik uheld for nogle uger siden. Ødelagt og knust må han rejse tilbage til London, og tilbringe jul alene.
Det er så her at Abbigal kommer ind i billedet. Hun er blevet efter ladt alene London, da hendes søster er død og hendes forældre må flyve der hen. og ikke kommet tilbage og vil først komme tilbage efter jul og nytår. Så nu står Abbigal til at tilbringe julen alene med hendes hund Lou.
De støder ind i hinanden, i Londons sneede gader, og Niall falder øjeblikkeligt for hende. men vil han nogen sinde komme over Samantha? Vil hun komme over hendes søster? Vil de over hovedet møde hindanden igen? Og vil Abbigal nogensinde kunne gengælde Niall, føleser for hende? læs med i julehistorien Christmas miracle og få svar på det.

10Likes
4Kommentarer
855Visninger
AA

2. 1 December- " Let her go"- Passenger

1 December – ” Let her go” - passenger
 
( Niall synsvnkel)

 

Nu sidder jeg her i min seng og glor tv. Jeg har ikke lavet andet de sidste to dage. Jeg kan bare ikke få det ind i mit hovedet at hun er væk. endnu en tåre glider ned af min kind, hvis der er flere tilbage, bare tanken om hende fik mig til at græde. Jeg har grædt mine øjne ud, nogle synes måske at det var tøset at jeg grad så meget, men jeg vidste at hun elskede det.- og det var det eneste jeg havde gjort de sidste par dage, udover at få noget i min mave, og lade tv'et få min opmærksomhed. Min telefon var også slukket, og jeg havde ikke rigtigt noget kontakt til andre mennesker. Jeg havde været på Twitter en gang, men det var også det.

Men hun var væk!. Og jeg måtte simpelt hen bare indse det. Godt nok var der kun gået en uge, men jeg var stadig ikke kommet meget videre.

Jeg var der ingen gang til hendes begravelse.

Jeg ville havde besøgt hendes grav, da jeg var Frankrig, men hver gang jeg gik derhen var det som om at mine ben strittede imod, og mine fødder var frosset fast, jeg kom aldrig længere end til lågen/ indgangen til kirkegården.

Min mave begyndte at rumle men jeg orkede bare ikke at rejse mig, og jeg tror faktisk ikke at jeg har noget der er spiseligt tilbage. Men det havde måske noget at gøre med at jeg ikke har forladt min lejelighed i 3-4 dage.

Jeg lagde mig tilbage i sengen og prøvede at få noget søvn, For jeg var træt, MEGET træt, men min mave var ikke enig.

Mod min vilje rejste jeg mg og traskede med tunge skridt, ud i køkkenet.

Der var ikke meget her ude, men lidt kunne findes, men endte op med suppe.. Tomat suppe. Og te. Lemon te..

Jeg burde vel gå ud og handle, men ikke lige nu, det orkede jeg simpelthen ikke.

Nu lyder jeg måske lidt doven, men det er jeg normalt ikke, måske lidt, men det er kun efter koncerter, for der er jeg altid træt....

” SHIT,” røg det ud af munden på mig, da det gik op for mig at vi har fan** har en koncert her i over morgen. Heldigvis her London.

Så må jeg vist hellere komme ud og handle, Men først i morgen. Nu vil jeg gerne bare sove. For klokken er 23.40.

Og jeg sov, i ca.1 time. Jeg vågnede med sæt, og mit hjerte sad oppe i halsen på mig, og jeg var dækket sved. Jeg havde mareridt. Om Hende. Samantha. Min bedste veninde. Eller var bedste veninde. Men i drømmen blev hun dræbt, for øjnene af mig, men jeg stod bare og kiggede, jeg gjorde intet. Stod bar og kiggede på at hun fik en kniv stukket dybt ned brystet på hende.

Men det var heldigvis var det bare en drøm. En del af det.

Jeg svingede mine ben hen over senge kanten og gik nede under i håb om at se Samantha.

Men hun var ingen steder. Inden i vidste jeg jo godt at hun ikke var her mere. Men jeg kunne bar ikke lade vær med at håbe. Håbe på at hun en dag ville dukke op igen. Men alligevel gik jeg rundt i huset for at finde hende, eller noget fra hende. Men det hele var væk. Alle vores minder. Alt det vi havde sammen. Hun var væk. Men jeg... jeg troede ikke på det.  Men jeg var nød til det. Jeg var nød til lade hende gå. 

Efter noget faldt jeg sammen, midt på gulvet. Jeg sov...

 

******************

Ved godt at dette kapitel var lidt kort og kedeligt.... Men det er jo fordi at jeg tager en dag adgangen, og næste kapitel skal nok blive længere og der sker mere... Men sæt endelig på favorit og like

Undskyld for fejl ! <3 Mit tastetur er lidt mærkeligt så nogle gange skriver den ikke bogstaverne..:(

Og WOW!! 10 favorit. Uden nogle kapitler.

Tusind tak

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...