|| Sidesporet **Harry Styles (1D)**

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 16 dec. 2013
  • Status: Igang
|| ~Halley bor med Harry Styles i England helt uden de store problemer. De har snakket om at skulle giftes selvom de kun har kendt hinanden i kort tid, men deres kærlighed er så stor så de ikke tænker på andet end at gifte sig, og alt kører bare lige ud af landevejen. Men Harry bliver udsat for en ulykke sammen med de 4 andre bandmedlemmer i One Direction, og siden da har alt forandret sig.

Halley lever nu med en Harry der både er forvirret, drikker sine sorger væk og er dybt deprimeret. Halley har prøvet alt, hun har prøver så meget at det måske tager overhånd.

Sidesporet er en fanfiction omkring kærlighed, der bliver sat på en prøve på godt og ondt. Det er ikke altid det kører lige ud af den lige vej, der vil altid være et sidespor.

34Likes
24Kommentarer
1867Visninger
AA

7. Kapitel 6

~
Kapitel 6
Sidesporet, Caroline (DreamForIt)
- lidt lang i betrækket ( hehe ), men havde virkelig lyst til lige at bygge den op til det gode, hvem ved? Bliver Harry i lejligheden, eller hvad? Find ud af det....... I næste kapitel! Tihi <3

 

Maj d. 17, 2012

Jeg sad og klappede uroligt på mit lår og kiggede ud af frontruden i bilen. ,, Er du ikke please sød nok og sige, hvor vi skal hen?’’ Jeg gav ham et skeptisk blik, men han smilte bare og blinkede til mig. Han glædede sig. Det kunne jeg se. Vi havde kørt i godt halvanden time og han havde ikke så meget som et lille vink givet mig til, hvor vi skulle hen. Og krydsede mine arme og slappede af i hele kroppen. Harry bremsede op ved lyskrydset og kørte en hånd igennem sit krøllede hår. Hans blik hvilede kort på mig, kunne jeg mærke. Så skiftede det til grønt og han rettede igen sit blik mod trafikken.

,, Du må ikke kigge!’’ - ,, Harry, stop det nu,’’ jeg krydsede armene og stoppede op, mens jeg havde lukket øjne. Hvorfor alt den pjat? Jeg trippede lidt og åbnede på halvt det ene øje, men uheldigvis opdagede Harry det og lagde en hånd ind foran mine øjne. Han rørte ikke mit ansigt, men var få centimeter for at gøre det. Jeg kunne lugte salt, hører bølger og glas der klirrede længere væk. Jeg gik ud fra vi var på en eller anden form for havnepromenade.,, Nu må du kigge,’’ hans stemme var rolig og drømmende, og jeg havde egentligt bare lyst til at læne mig ind til ham, bede ham om at snakke, eller synge, hvis han altså kunne finde ud af det, og så samtidig lytte til bølgernes bløde slag. Jeg åbnede øjne lidt på klem, hvor alt var halv sløret, og da jeg åbnede dem helt måbede jeg. Ude på en lille platform af beton, hævet over stranden nedenunder, hvor man kunne se månen spejle sig i de nu ellers så mærke vand, stod et lille bord med en hvid dug på, to stole overfor hinanden, to stearinlys og lyskæder var viklet rundt om den såkaldte ’beton-balkons’ gelænder. Jeg satte en hånd op til munden gjorde nogle håndbevægelser med den anden, hvor efter den også førte op til min mund. Jeg slog til sidst armene ud, og de lagde sig ned langs siden. Jeg skævede til Harry, og sagde så: ,, Er du seriøst? Hvor er det smukt!’’ Jeg gik de tre trin ned af en lille trappe ud til balkonen, hvorefter jeg så gik med stille og rolige skridt hen mod bordet. Jeg lade to fingre på dugen og følte dens struktur. Jeg bed mig i læbe, samtidigt med jeg smilte. Alt det her, for at lærer mig bedre at kende? Jeg vendte mit hoved hurtigt om så mit hår svingede over ryggen. Harry stod stadig ved trappen med hænderne i lommen, og et stort smil på hans læber. Jeg slog ud med armene og rystede derefter på hovedet. Han gik langsomt ned at trappen og hen mod mig. ,, Kan du lide det?’’ - ,, Lide det?! Det er…’’ jeg grinte halvkvalt og så ned i jorden. Harry var nu kommet helt tæt på og jeg kunne se hans sko stå lige overfor mine. ,, - det er fantastisk,’’ sagde jeg lavt. Harry gik hen til en af stolene og trak den ud, hvorefter han bukkede og lavede en håndbevægelse til at jeg skulle sætte mig. Jeg smilte, og satte mig ned. Han satte sig overfor mig og foldede hænderne. ,, Jeg vidste ikke om du var til storbys restaurant eller promenade restaurant, hvis man kan kalde det det,’’ jeg lo og satte noget hår om bag øret, og i samme øjeblik kom en tjener ned og spurgte os om hvad vi kunne tænke os. Da vi havde bestilt, nikkede han til Harry og gik hurtigt igen. Jeg fulgte ham med øjnene og da han til sidst ikke var til at se, så jeg på Harry igen. ,,Tak fordi du ville invitere mig ud, jeg blev brændt af tidligere i dag nemlig,’’ - ,, Ha! Så må personen da have skullet noget meget meget vigtigt,’’ han blinkede til mig, og hentydede til jeg var vigtigere end det meste. Jeg rødmede og så ned i skødet.

Vi klirrede med glassene og jeg lo ekstra højt, da han fyrrede en plat joke af. Jeg drak noget af vinen og klemte derefter læberne sammen. ,, Harry jeg har tænkt på noget,’’ jeg satte glasset ned og lænede mig indover bordet. Han foldede sin hænder, lagde albuerne på bordet og hagen på de foldede hænder. Han nikkede og så mig interesseret i øjnene. ,, Hvad arbejder du egentligt med? Du ved stort set alt om mig nu, hvor jeg kun ved ’’små ting’’, omkring dig?’’ - ,, Så du vil vide, på en fantastisk lørdag aften, hvad jeg arbejder med?’’ Jeg nikkede og bed mig i læben. Lidt forlegen over spørgsmålet. Han holdte mit blik i et kort øjeblik inden han lænede sig tilbage i stolen, og lagde armene om bag nakken. ,, Jeg spiller i et band,’’ jeg rullede øjne, tog en slurk af min vin og fnyste. Jeg smilte til ham. ,, Nej, helt seriøst,’’ - ,, Jeg er helt seriøs?’’ Han så undrende på mig og sad lidt uroligt på sin stol. ,, Har du slet ikke hørt mit navn i aviser, hjemmesider you name it?’’ Jeg tænkte mig om og så udover havet, hvorefter jeg så på ham og rystede på hovedet. Han smilte til mig og han rørte forsigtigt mit ben med hans, under bordet. ,, Jeg er en af de fem medlemmer i bandet One Direction,’’ han sagde det lavt og alvorligt, og pludselig det det op for mig. Jeg HAVDE set ham i bladene, jeg HAVDE hørt om ham. Jeg spærrede øjnene op, åbnede munden, men han tyssede på mig og lagde en hånd på min, hvilket jeg ikke havde forventet. ,, Ikke løb din vej eller noget,’’ han smilte stort til mig, drillende. Jeg rystede bare hurtigt på hovedet og trak min hånd til mig. Jeg rejste mig, og Harry rejste sig lige så hurtigt og han var over ved mig på et skridt. Han holdte sine hænder om mine arme og kiggede mig ind i øjnene. ,, Du må ikke gå,’’ hviskede han næsten. Jeg ved ikke hvorfor han troede det, fordi jeg var faktisk på til at spørger om han ikke ville med ned på stranden, da jeg måske tænkte han ikke ville snakke højt om det lige her? Jeg sank en klump, og sagde så til ham: ,, Vil du… Vil du ikke med ned på stranden?’’ Han nikkede og slap mig hurtigt, hvorefter vi så bevægede os ned mod stranden.

,, Så det du siger er at du er sanger sammen med Niall, Louis, Liam og…’’- ,, Zayn?’’ Jeg nikkede og førte mine tæer længere ned i sandet. Jeg gik med mine hæle i hænderne og den anden hånd ned langs siden. ,, Jep,’’- ,, Og i er på tourné verden over, men i disse måneder indtil august, har du fri?’’ Han nikkede igen og skævede til mig, stoppede op og tog min hånd. ,, Halley, jeg… Du…’’ Han virkede nervøs. Jeg ville gøre ham tilpas på en eller anden måde, så uden rigtigt at tænke over det, flettede jeg min fingre ind i hans. Han kiggede ned på vores hænder, hvorefter han så så ind i mine øjne og fortsatte: ,, Da jeg dumpede ind i dig, var det ikke tilfælde,’’ jeg rynkede brynene og lagde vægten over på det ene ben. ,, Hvad mener du?’’- jeg mener at, jeg faktisk var på vej over til dit modelbureau, for at finde dig, da jeg havde fundet et billede af dig i et magasin, hvor drengene og jeg snakkede om dig. Også da jeg skulle ned til min bil for at kører hen til dig, dumpede jeg ind i en pige, og hun spildte kaffe udover det hele, også kender du resten af historien,’’ - ,, Så på en måde var det et tilfælde?’’ - ,, Jo, på en måde, men det er ikke det der er pointen,’’ han viklede sin hånd ud af min, hvilket jorde mig ekstrem nervøs. ,, Pointen er at jeg… At jeg har ledt, eller hvordan skal jeg sige det her…’’ han bed sig selv i læben og kløede sig i nakken, hvorefter han vendte ryggen til mig, fandt en sten i sandet og kastede den ud i vandet. Jeg stod lidt og overvejede om jeg skulle sige noget, og sagde så: ,, Sige hvad?’’ Han var stille og derefter fandt han endnu en sten, som han kylede ud i vandet. Jeg kneb brynene sammen, og blev lidt små irriteret, hvorefter det bare strømmede ud af mig: ,, Hallo, du dér! Bare fordi du er berømt behøver du ikke at vende ryggen til mig, og hvad er det du vil sige?!’’ Han vendte sig hurtigt om og råbte tilbage: ,, Pointen er at jeg er fuldstændig forelsket i dig! Jeg har ikke tænkt på andet end dig i måneder, uger, og da jeg endelig tog mig sammen mødtes vi tilfældigt!’’ Mens han sagde alt dette gik han med hastige skridt mod mig og til sidst stod han kun få centimeter fra mit ansigt. Jeg åbnede munden og vidste ikke hvad jeg skulle sige. ,, Undskyld,’’ fik jeg pibet frem mellem læberne. Han rystede på hovedet og trak sig tilbage. ,, Du har ret, jeg burde ikke vende ryggen til dig, når jeg endelig har chancen for at se dig både udefra og indefra,’’ han trak vejret dybt. ,, Harry…’’- ,, Lad os køre hjem, det begynder at blive koldt,’’ sagde han lavt og begyndte at gå op mod promenaden igen.

Bilturen hjem var kølig og ingen af os udvekslede ord. Tror det var de værste timer og minutter af mit liv. Kun radioen brød tavsheden, og når han gassede op. En del af mig ville bare skrue helt op, synge med og grine med ham, mens den anden bare havde lyst til at bede ham stoppe så jeg kunne komme ud af den situation vi var i lige nu. Men jeg blev siddende. Helt indtil han stoppede ved porten af min lejlighed. Jeg sad lidt og kiggede ud af frontruden inden jeg brød tavsheden: ,, Vil du ikke med op og se min lejlighed?’’ Han vendte overrasket hovedet mod mig. Jeg rystede på hovedet og vendte mig rundt for at klikke mig op og sagde: ,, Nej, undskyld, det er ret sent, det ved jeg godt, undskyld, jeg…’’ - ,, Jeg vil meget gerne op og se den,’’ jeg så overrasket på ham og smilte. ,, Vil du?’’  Spurgte jeg overrasket. ,, Ja, ja jeg vil.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...